|
Skema og vejledning til udarbejdelse af naturplaner på
bedriftsniveau
|
Af Knud Tybirk, Danmarks
Miljøundersøgelser, Afd. for Landskabsøkologi og Heidi Buur
Holbeck, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl
i samarbejde med repræsentanter for Skov- og Naturstyrelsen, Amter,
Naturrådet.
Konceptet blev udarbejdet i 2000 og er efterfølgende
tilpasset i maj 2002 på baggrundaf erfaringerne fra et
pilotprojekt, hvor konceptet er afprøvet på 10
landbrugsbedrifter.
Introduktion og
brugervejledning
Til top
Denne introduktion og vejledning udgør det
centrale redskab til at udføre en naturplan på en bedrift.
Dokumentet indeholder en kort introducerende tekst med henvisninger
til bredere faglige begrundelser for naturplanskonceptet, skemaer
inklusive vejledninger og bilag med checklister. Bilagene er tænkt
som inspirationskilde og baggrundsinformation.
For at lave en naturplan bør man altså:
-
Sætte sig grundigt ind i baggrundsinformation
og faglige begrundelser (se referenceliste)
-
Læse nærværende dokument inklusiv vejledning,
skemaer og bilag
-
Anvende tilhørende skemaer
-
Sætte sig ind i guidelines for forberedelse,
gårdbesøg, udarbejdelse af naturplanen samt vejledning 1, 2, 3 og 4
til at guide dialogen med landmanden, til afrapportering
osv.
-
Udfyld skema 1 og 2, der anvendes som
resuméskema og skabelon til beskrivelse af de enkelte
naturplansforslag.
Baggrund
Til top
Internationalt er der gennem de seneste årti sat
meget fokus på bevarelse af biologisk mangfoldighed og de
nødvendige levesteder for den vilde natur. I et meget intensivt
dyrket landskab som det danske, hvor over 60 pct. af arealet er
opdyrket, er der specielt peget på behovet for at fokusere mere
tydeligt på at bevare den natur, der findes på bedrifterne. Her
findes rester af tidligere tiders meget mere udbredte naturtyper,
vilde dyr og planter, som man har besluttet skal bevares til glæde
for os og de efterfølgende generationer. Danmark har forberedt en
handlingsplan for biologisk mangfoldighed som opfølgning på
Rio-Deklarationen fra 1992 (Wilhjelm-udvalget). En arbejdsgruppe
har her set specifikt på landbrugets rolle i forhold til
biodiversitet og naturbeskyttelse.
EU's landbrugspolitik har givet mulighed for en række
støtteordninger, som tager hensyn til beskyttelse af miljø og
natur. I Danmark har der været fokuseret meget på udvaskning af
næringsstoffer og anvendelse af bekæmpelsesmidler. Derimod har der
hidtil i de danske tilskudsordninger manglet fokus på at beskytte
de vilde arter og naturtyper der findes i agerlandet, og deres
tilstand er meget trængt i dag. I nogle af vore nabolande har man
veletablerede metoder til at integrere naturhensyn i
landbrugsbedrifterne. Sveriges 'Skötselsplaner for natur og
kulturvärden' har været en vigtig inspirationskilde for dette
arbejde og også i Irland, England og Holland arbejder man med
forskellige naturplanlægningstiltag.
Naturplaner på bedriftsniveau kan udføres med
nærværende metode for såvel konventionelle som økologiske bedrifter
med enkelte tilpasninger.
Formål
Til top
Formålet med at lave
frivillige naturplaner på bedriftsniveau er at få mere og bedre
natur i agerlandet. Gennem naturplanen sættes fokus på beskyttelse,
pleje og forbedringer for naturen og i agerlandet i samspil med
landbrugsproduktionen. Fokus er især på de udyrkede og ekstensivt
udnyttede arealer på bedriften men også mulige tiltag på
dyrkningsfladen. Det generelle koncept baseres på en overordnet
prioriteringsrækkefølge med at bevare, beskytte, genoprette og
nyetablere (Boks 1og 2). I naturplanerne er også inkluderet
kulturværdier på den enkelte bedrift.
|
Boks 1. Vejledning til prioritering
af målsætninger for natur, halvnatur og småbiotoper i
agerlandet:
-
Bevare oprindelige og værdifulde økosystemer
(enge, overdrev, småskove, gamle hegn, vandhuller mv.) ud fra
lokale, regionale, nationale og internationale hensyn
- Tilgodese gamle kulturminder/kulturspor med naturmæssig
værdi/potentiale, f.eks. gamle vej-, skel- og hegnsforløb,
ejerlaug, landsbybebyggelser
- Beskytte og udvide velbevarede biotoper vha. bufferzoner mod
påvirkning fra dyrkningsarealerne
- Genopretning af naturmæssigt forringede biotoper for at sikre
karakteristisk naturindhold, fri succession, sikre negativ
næringsstofbalance, fravær af evt. pesticider
-
Nyeablere supplerende biotoper for at øge
antallet af levesteder og sikre muligheder for genetisk
udveksling
|
|
Boks 2. Vejledning til prioritering
af målsætninger på dyrkningsfladen:
-
Sikre bevarelsen af værdifulde kulturspor
(gamle skel, hegn og veje, højryggede agre, tidl. bopladser) for at
bevare arealanvendelsens historie for eftertiden (pas på
dybdepløjning og pesticidanvendelse)
- Hindre/reducere tab af næringsstoffer og evt. pesticider til
luft, vand og småbiotoper (ved at anlægge bufferzoner eller
randzoner)
- Bevare og øge variationen i naturindholdet:
- øget sædskiftevariation, øget genetisk
variation i såsæd
- variation i
bunddækkevegetation, samdyrkning af afgrøder (udlæg
mv.)
- etablere naturforagre (kombination af læhegn,
bred fodpose, åben jord og sprøjtefri bræmme)
- braklægning som striber,
bille-diger/insektvolde, vildtbeplantninger med hjemmehørende
arter kan være interessante supplementer.
- Bevare og forbedre jordens biologiske funktion og frugtbarhed
- sikre god porøsitet og krummestruktur,
forhindre erosion
- sikre god omsætning, timing i frigivelse af
næringsstoffer
- stabilisere og øge humusfraktionen (ved at
bruge organisk gødning)
- Forbedre potentialet for biologisk kontrol ved at
sikre flere insektpredatorer i marken (overvintringslokaliteter
f.eks. bille-banker/insektvolde, flere hegn, bunddække i afgrøder,
fravalg af evt. insekticider)
|
Naturplaner skal supplere de øvrige miljøtiltag i
landbruget, som især retter sig mod næringsstoffer og pesticider.
Der skal sikres koordination med arbejder omkring miljøaspekterne,
især hvor disse får direkte eller indirekte indflydelse på
ejendommens naturelementer og markdrift, f.eks. husdyrhold og
-tætheder, gødningsforhold, etablering af våde enge,
pesticidanvendelse etc. Kulturværdier bør inddrages i naturplanen,
ligesom offentlig adgang evt. kan inddrages, mens f.eks.
dyrevelfærd ikke er afspejlet i naturplanen.
Naturplaner skal ses som et signal til naboen og det
lokale samfund om at landbruget godt kan forene rentabel produktion
med hensyn til naturen. Landmanden får selv naturgoderne på sin
bedrift som herlighedsværdi og der bidrages til at stadfæste
landbrugets rolle som en hjørnesten i afbalanceret forvaltning af
det lokale naturgrundlag. Samtidig får landmanden hjælp til at
fokusere på bedriftens naturværdier og hjælp til at prioritere
naturtiltagene på ejendommen. Dette vil endvidere give en
sammenhæng til nationale og internationale interesser for
naturbeskyttelse.
Overordnet skal naturplaner være en brik til at
styrke sammenhængene mellem naturen og produktionen på stedet.
Udgangspunktet er naturgrundlaget, med respekt for tidligere tiders
kulturlandskab. En intensiv landbrugsproduktion, som den danske,
fordrer at landbruget deltager aktivt i naturforvaltning og
naturbeskyttelse fremover.
Frivillige
naturplaner
Til
top
Denne vejledning er lavet til rådgivere der skal udarbejde
naturplaner på bedriftsniveau. Naturplanen bør som udgangspunkt
udarbejdes i et samarbejde mellem landmand og ægtefælle, rådgiveren
og en medarbejder fra det pågældende amt.
Der skal lægges vægt på landmandens frivillighed,
egne interesser og ideer til mere natur på bedriften. Naturplanen
kan udmærket være inspireret og igangsat udefra, men landmandens og
ægtefællens egen aktive deltagelse er central. Som hovedregel bør
det derfor være landmanden der henvender sig til rådgiverne. Det
centrale element i planen er et gårdbesøg, hvor naturelementerne
besigtiges og forskellige muligheder og tiltag diskuteres i åben
dialog. Rådgiverne skal arbejde aktivt for de nævnte prioriteringer
(Boks 1 og 2) og samtidig lytte til landmandens ønsker og
interesser. Naturplanen vil således blive resultatet af de forslag,
der er blevet drøftet under gårdbesøget.
Udførelsen af tiltagene påhviler landmanden og er
ikke en del af naturplanen som sådan. Nogle af tiltagene kan dog
være tilskudsberettigede, i så fald informeres der om dette.
Efterfølgende fremsender rådgiverne den aftalte naturplan med
kortbilag, udfyldte skemaer, liste over tiltag mv. Senere følger
evaluering, rådgivning til udførelse af planen, samt en opfølgning
på naturplanen.
På bedriften bør forskellige hensyn og interesser kombineres i
arbejdet, dvs. både de biologiske hensyn (med særlig vægt på
kvalitet af levesteder for vilde dyr, planter og biodiversitet),
produktionsmæssige hensyn (frugtbarhed, jordkvalitet,
skadedyrskontrol etc.) og rekreative hensyn (såsom jagt og
bedriftsmæssige herlighedsværdier), vel vidende at det er variable
størrelser. Fokus for en naturplan er ejendommen (evt. inddrages
forpagtede arealer) og der bør tages hensyn til sammenhænge i
lokalområdet og egnens karakteristiske træk.
I de tilfælde, hvor amtet har udarbejdet naturkvalitetsplaner for
området, kan disse planer med fordel inddrages, ligesom amtets
udpegninger af biologiske korridorer/grønne korridorer i landskabet
på eller omkring bedriften bør inddrages i naturplanen. Det bør
overvejes om der kan være mulighed for at lave naturplaner for
flere bedrifter i samme område for at forbedre samspillet med
amtets planlægning.
Der kan uddeles materiale til inspiration til landmanden som bl.a.
illustrerer, hvordan man kan give en tiltrængt hjælpende hånd til
de store eller små naturområder, der allerede findes eller kan
skabes rundt omkring på bedrifterne. Landbrugets Rådgivningscenters
publikation "LandbrugsNatur" og DMU's "Naturen og landbruget" er
velegnede til formålet.
Forløbet
af en naturplan
Til top
Arbejdet med at udarbejde en
naturplan kan inddeles i fem faser og på de følgende sider findes
de tilhørende skemaer og vejledninger, der kan anvendes af
rådgiverne. Konceptet skal således ligge i baghovedet på rådgiverne
som skal prioritere i brutto checklisterne og kun indsamle
relevante data.
Tidsforbruget til at udarbejde en naturplan kan naturligvis variere
afhængig af størrelsen og kompleksitetens af bedriften, landmandens
ønsker, rådgivernes erfaringer mv. Der sigtes mod et samlet
tidsforbrug for hele forløbet for rådgiverne på 2½ - 4½ dage og et
samlet tidsforbrug for hele forløbet for landmanden på 1-2 dage,
samt varierende tidsforbrug til udførelse af anbefalede tiltag. Det
sidste afhænger naturligvis af antal og størrelse af tiltag der
skal udføres og f.eks. om det er restaureringer, nyanlæg eller
beskyttelseszoner, der skal etableres.
De fem faser er følgende:
-
Forberedelse (Vejledning1)
-
Gårdbesøg (Vejledning 2)
-
Udarbejdelse af naturplan for bedriften
(Vejledning 3 + skema 1 og 2)
-
Udførelse af naturplanens tiltag (Vejledning
4)
-
Opfølgning (Vejledning 4)
Naturplanens
indhold
Til
top
En naturplan forventes at bestå af følgende
hovedafsnit:
-
Generel beskrivelse af bedriften både
historisk og nutidigt, inklusive kort beskrivelse af naturgrundlag
og kulturhistorie, samt en kort beskrivelse at bedriften set i et
større landskabeligt perspektiv. Desuden bør landmandsfamiliens
ønsker for fremtidig produktion og natur på bedriften fremgå af
naturplanen.
-
Centralt skema med beskrivelse af de enkelte
naturelementer og forslag til naturtiltag. Skemaerne udfyldes i
detaljer med beskrivelse af den nuværende status, samt mål og
planer for nuværende og fremtidige naturelementer der bliver aftalt
under gårdbesøget (skema 2). Desuden udarbejdes der et samlet
resumé skema (skema 1). Skemaet skal indeholde samtlige
anbefalinger i naturplanen og fungerer som et
overbliksskema.
-
Kortbilag hvor de enkelte naturelementer i
naturplanen er indtegnede.
-
Relevante kortbilag med eventuelle regionale
udpegninger (kun de væsentligste kort). Amternes hjemmesideadresser
kan fås via Amtsrådsforeningernes hjemmeside (Kan
hentes fra amternes hjemmesider under
lodsejerinformation).
Det udfyldte resumeskema (skema 1) udgør
sammen med de enkelte udfyldte skemaer (skema 2) for hver af
naturelementerne de centrale dele i dokumentationen af den konkrete
naturplan.
Fremtid
Til top
Der arbejdes
i øjeblikket på, at indarbejde naturplaner som en del af EU's
landdistriktsordninger. Der er derfor afsat midler på finansloven
til afprøvning af pilotprojekter om naturplaner. En ansøgning om
ændringer til den danske del af landdistriktsprogrammet er sendt
til EU kommissionen i maj 2002, herunder en ansøgning om tilskud
fra EU til pilotprojekter om naturplaner. Der forventes en
afklaring på hvad sådanne pilotprojekter skal indeholde ved
udgangen af 2002.
På baggrund af den store interesse der har
været for naturplaner, har Landbrugets Rådgivningscenter iværksat
et efteruddannelseskursus i 2 moduler om naturplaner og relateret
viden om natur og landskabsforhold. Kurset udbydes for
landbrugskonsulenter, medarbejdere fra amterne og andre med
interesse for naturplaner. Kurset indhold kan ses på Landbrugets
Rådgivningscenters hjemmmeside, på temasiden om
naturplaner:
På sigt kan man forestille sig, at det bliver
muligt at kombinere ordningen om tilskud til udarbejdelse af grønne
regnskaber og naturplaner og/eller lave kollektive naturplaner. En
sådan kombination vil give et helhedsindtryk af bedriften i
sammenhæng med det lokale landskab.
Yderligere
læsning:
Til
top
-
Agger, P. m.fl. (red.) (1999): Natur og
landbrug. Temarapport nr. 1. Naturrådet.
-
Agger. P., m.fl. (red.). (2000): Dansk
Naturpolitik. Visioner og anbefalinger. Naturrådet.
-
Ejrnæs, R., m.fl. (1998): Naturen og
landbruget. Temarapport nr. 20. Danmarks
Miljøundersøgelse.
-
Nielsen, KV. m.fl. (1999): LandbrugsNatur.
Landbrugets Rådgivningscenter.
-
Reddersen, J. m.fl. (1999): Mere og bedre
natur i landbrugslandet. Danmarks Miljøundersøgelse. Faglig rapport
nr. 288
-
Tybirk, K. & Fredshavn, J. 2000. Sådan kan
vi prioritere. Jord & Viden 22: 11-13.
Noter:
Til top
-
Småbiotoper forstås i denne sammenhæng som
alle udyrkede arealer på bedriften, f.eks. læhegn, græs- og
stendiger, vejkanter, grøfter, vandløbsbrinker, vandhuller,
gravhøje, mergelgrave, enkelttræer osv. Der er i princippet ingen
nedre grænse for størrelse, for at et naturelement kan have
biologisk værdi, men jo større, ældre, mindre påvirket og mere
sammenhængende småbiotoperne er, jo større chance er der for, at
der findes varieret natur med beskyttelsesinteresser.
-
Betegnelsen rådgivere bruges i denne
sammenhæng om en erfaren person, som har både en grundig
landbrugsfaglig og en grundig biologisk viden til at kunne lave
naturplaner, eller et team af personer som udgør denne kombination.
Det er vigtigt at rådgiveren/-ne har tilstrækkelig erfaring til at
kunne tage her-og-nu beslutninger, der er tilpasset de lokale
forhold.