Af Knud Tybirk, Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Landskabsøkologi og Heidi Buur Holbeck, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl i samarbejde med repræsentanter for Skov- og Naturstyrelsen, Amter, Naturrådet.

Konceptet blev udarbejdet i 2000 og er efterfølgende tilpasset i maj 2002 på baggrundaf erfaringerne fra et pilotprojekt, hvor konceptet er afprøvet på 10 landbrugsbedrifter.

• Introduktion og brugervejledning.

• Baggrund.
• Formål.
• Frivillige naturplaner.
• Forløbet af en naturplan.
• Naturplanens indhold.
• Fremtid.
• Yderligere læsning.
• Noter.

• Vejledning 1: Guidelines til forberedelse af naturplan .
• Vejledning 2: Guidelines til gårdbesøg.
• Vejledning 3: Guidelines for udarbejdelse af naturplanen for bedriften.
• Vejledning 4: Guidelines til udførelse og opfølgning af naturplanens tiltag.
• Skema 1: Resumé skema. PDF eller word-format (højreklik og gem destination som).
• Skema 2: Skabelon til beskrivelse af anbefalinger for hvert naturelement + eksempel. PDF eller word-format (højreklik og gem destination som).
• Bilag 1: Bruttocheckliste for relevante data for bedriften og lokalområdet.
• Bilag 2: Inspirationskatalog.

Introduktion og brugervejledning Til top
Denne introduktion og vejledning udgør det centrale redskab til at udføre en naturplan på en bedrift. Dokumentet indeholder en kort introducerende tekst med henvisninger til bredere faglige begrundelser for naturplanskonceptet, skemaer inklusive vejledninger og bilag med checklister. Bilagene er tænkt som inspirationskilde og baggrundsinformation.

For at lave en naturplan bør man altså:

1. Sætte sig grundigt ind i baggrundsinformation og faglige begrundelser (se referenceliste)
2. Læse nærværende dokument inklusiv vejledning, skemaer og bilag
3. Anvende tilhørende skemaer
4. Sætte sig ind i guidelines for forberedelse, gårdbesøg, udarbejdelse af naturplanen samt vejledning 1, 2, 3 og 4 til at guide dialogen med landmanden, til afrapportering osv.
5. Udfyld skema 1 og 2, der anvendes som resuméskema og skabelon til beskrivelse af de enkelte naturplansforslag.

Baggrund Til top
Internationalt er der gennem de seneste årti sat meget fokus på bevarelse af biologisk mangfoldighed og de nødvendige levesteder for den vilde natur. I et meget intensivt dyrket landskab som det danske, hvor over 60 pct. af arealet er opdyrket, er der specielt peget på behovet for at fokusere mere tydeligt på at bevare den natur, der findes på bedrifterne. Her findes rester af tidligere tiders meget mere udbredte naturtyper, vilde dyr og planter, som man har besluttet skal bevares til glæde for os og de efterfølgende generationer. Danmark har forberedt en handlingsplan for biologisk mangfoldighed som opfølgning på Rio-Deklarationen fra 1992 (Wilhjelm-udvalget). En arbejdsgruppe har her set specifikt på landbrugets rolle i forhold til biodiversitet og naturbeskyttelse.
EU's landbrugspolitik har givet mulighed for en række støtteordninger, som tager hensyn til beskyttelse af miljø og natur. I Danmark har der været fokuseret meget på udvaskning af næringsstoffer og anvendelse af bekæmpelsesmidler. Derimod har der hidtil i de danske tilskudsordninger manglet fokus på at beskytte de vilde arter og naturtyper der findes i agerlandet, og deres tilstand er meget trængt i dag. I nogle af vore nabolande har man veletablerede metoder til at integrere naturhensyn i landbrugsbedrifterne. Sveriges 'Skötselsplaner for natur og kulturvärden' har været en vigtig inspirationskilde for dette arbejde og også i Irland, England og Holland arbejder man med forskellige naturplanlægningstiltag.

Naturplaner på bedriftsniveau kan udføres med nærværende metode for såvel konventionelle som økologiske bedrifter med enkelte tilpasninger.

Formål Til top
Formålet med at lave frivillige naturplaner på bedriftsniveau er at få mere og bedre natur i agerlandet. Gennem naturplanen sættes fokus på beskyttelse, pleje og forbedringer for naturen og i agerlandet i samspil med landbrugsproduktionen. Fokus er især på de udyrkede og ekstensivt udnyttede arealer på bedriften men også mulige tiltag på dyrkningsfladen. Det generelle koncept baseres på en overordnet prioriteringsrækkefølge med at bevare, beskytte, genoprette og nyetablere (Boks 1og 2). I naturplanerne er også inkluderet kulturværdier på den enkelte bedrift.

Naturplaner skal supplere de øvrige miljøtiltag i landbruget, som især retter sig mod næringsstoffer og pesticider. Der skal sikres koordination med arbejder omkring miljøaspekterne, især hvor disse får direkte eller indirekte indflydelse på ejendommens naturelementer og markdrift, f.eks. husdyrhold og -tætheder, gødningsforhold, etablering af våde enge, pesticidanvendelse etc. Kulturværdier bør inddrages i naturplanen, ligesom offentlig adgang evt. kan inddrages, mens f.eks. dyrevelfærd ikke er afspejlet i naturplanen.

Naturplaner skal ses som et signal til naboen og det lokale samfund om at landbruget godt kan forene rentabel produktion med hensyn til naturen. Landmanden får selv naturgoderne på sin bedrift som herlighedsværdi og der bidrages til at stadfæste landbrugets rolle som en hjørnesten i afbalanceret forvaltning af det lokale naturgrundlag. Samtidig får landmanden hjælp til at fokusere på bedriftens naturværdier og hjælp til at prioritere naturtiltagene på ejendommen. Dette vil endvidere give en sammenhæng til nationale og internationale interesser for naturbeskyttelse.

Overordnet skal naturplaner være en brik til at styrke sammenhængene mellem naturen og produktionen på stedet. Udgangspunktet er naturgrundlaget, med respekt for tidligere tiders kulturlandskab. En intensiv landbrugsproduktion, som den danske, fordrer at landbruget deltager aktivt i naturforvaltning og naturbeskyttelse fremover.

Frivillige naturplaner Til top
Denne vejledning er lavet til rådgivere der skal udarbejde naturplaner på bedriftsniveau. Naturplanen bør som udgangspunkt udarbejdes i et samarbejde mellem landmand og ægtefælle, rådgiveren og en medarbejder fra det pågældende amt.

Der skal lægges vægt på landmandens frivillighed, egne interesser og ideer til mere natur på bedriften. Naturplanen kan udmærket være inspireret og igangsat udefra, men landmandens og ægtefællens egen aktive deltagelse er central. Som hovedregel bør det derfor være landmanden der henvender sig til rådgiverne. Det centrale element i planen er et gårdbesøg, hvor naturelementerne besigtiges og forskellige muligheder og tiltag diskuteres i åben dialog. Rådgiverne skal arbejde aktivt for de nævnte prioriteringer (Boks 1 og 2) og samtidig lytte til landmandens ønsker og interesser. Naturplanen vil således blive resultatet af de forslag, der er blevet drøftet under gårdbesøget.

Udførelsen af tiltagene påhviler landmanden og er ikke en del af naturplanen som sådan. Nogle af tiltagene kan dog være tilskudsberettigede, i så fald informeres der om dette. Efterfølgende fremsender rådgiverne den aftalte naturplan med kortbilag, udfyldte skemaer, liste over tiltag mv. Senere følger evaluering, rådgivning til udførelse af planen, samt en opfølgning på naturplanen.
På bedriften bør forskellige hensyn og interesser kombineres i arbejdet, dvs. både de biologiske hensyn (med særlig vægt på kvalitet af levesteder for vilde dyr, planter og biodiversitet), produktionsmæssige hensyn (frugtbarhed, jordkvalitet, skadedyrskontrol etc.) og rekreative hensyn (såsom jagt og bedriftsmæssige herlighedsværdier), vel vidende at det er variable størrelser. Fokus for en naturplan er ejendommen (evt. inddrages forpagtede arealer) og der bør tages hensyn til sammenhænge i lokalområdet og egnens karakteristiske træk.
I de tilfælde, hvor amtet har udarbejdet naturkvalitetsplaner for området, kan disse planer med fordel inddrages, ligesom amtets udpegninger af biologiske korridorer/grønne korridorer i landskabet på eller omkring bedriften bør inddrages i naturplanen. Det bør overvejes om der kan være mulighed for at lave naturplaner for flere bedrifter i samme område for at forbedre samspillet med amtets planlægning.

Der kan uddeles materiale til inspiration til landmanden som bl.a. illustrerer, hvordan man kan give en tiltrængt hjælpende hånd til de store eller små naturområder, der allerede findes eller kan skabes rundt omkring på bedrifterne. Landbrugets Rådgivningscenters publikation "LandbrugsNatur" og DMU's "Naturen og landbruget" er velegnede til formålet.

Forløbet af en naturplan Til top
Arbejdet med at udarbejde en naturplan kan inddeles i fem faser og på de følgende sider findes de tilhørende skemaer og vejledninger, der kan anvendes af rådgiverne. Konceptet skal således ligge i baghovedet på rådgiverne som skal prioritere i brutto checklisterne og kun indsamle relevante data.
Tidsforbruget til at udarbejde en naturplan kan naturligvis variere afhængig af størrelsen og kompleksitetens af bedriften, landmandens ønsker, rådgivernes erfaringer mv. Der sigtes mod et samlet tidsforbrug for hele forløbet for rådgiverne på 2½ - 4½ dage og et samlet tidsforbrug for hele forløbet for landmanden på 1-2 dage, samt varierende tidsforbrug til udførelse af anbefalede tiltag. Det sidste afhænger naturligvis af antal og størrelse af tiltag der skal udføres og f.eks. om det er restaureringer, nyanlæg eller beskyttelseszoner, der skal etableres.

De fem faser er følgende:

• Forberedelse (Vejledning1)
• Gårdbesøg (Vejledning 2)
• Udarbejdelse af naturplan for bedriften (Vejledning 3 + skema 1 og 2)
• Udførelse af naturplanens tiltag (Vejledning 4)
• Opfølgning (Vejledning 4)

Naturplanens indhold Til top
En naturplan forventes at bestå af følgende hovedafsnit:

• Generel beskrivelse af bedriften både historisk og nutidigt, inklusive kort beskrivelse af naturgrundlag og kulturhistorie, samt en kort beskrivelse at bedriften set i et større landskabeligt perspektiv. Desuden bør landmandsfamiliens ønsker for fremtidig produktion og natur på bedriften fremgå af naturplanen.
• Centralt skema med beskrivelse af de enkelte naturelementer og forslag til naturtiltag. Skemaerne udfyldes i detaljer med beskrivelse af den nuværende status, samt mål og planer for nuværende og fremtidige naturelementer der bliver aftalt under gårdbesøget (skema 2). Desuden udarbejdes der et samlet resumé skema (skema 1). Skemaet skal indeholde samtlige anbefalinger i naturplanen og fungerer som et overbliksskema.
• Kortbilag hvor de enkelte naturelementer i naturplanen er indtegnede.
• Relevante kortbilag med eventuelle regionale udpegninger (kun de væsentligste kort). Amternes hjemmesideadresser kan fås via Amtsrådsforeningernes hjemmeside (Kan hentes fra amternes hjemmesider under lodsejerinformation).

Det udfyldte resumeskema (skema 1) udgør sammen med de enkelte udfyldte skemaer (skema 2) for hver af naturelementerne de centrale dele i dokumentationen af den konkrete naturplan.

Fremtid Til top
Der arbejdes i øjeblikket på, at indarbejde naturplaner som en del af EU's landdistriktsordninger. Der er derfor afsat midler på finansloven til afprøvning af pilotprojekter om naturplaner. En ansøgning om ændringer til den danske del af landdistriktsprogrammet er sendt til EU kommissionen i maj 2002, herunder en ansøgning om tilskud fra EU til pilotprojekter om naturplaner. Der forventes en afklaring på hvad sådanne pilotprojekter skal indeholde ved udgangen af 2002.

På baggrund af den store interesse der har været for naturplaner, har Landbrugets Rådgivningscenter iværksat et efteruddannelseskursus i 2 moduler om naturplaner og relateret viden om natur og landskabsforhold. Kurset udbydes for landbrugskonsulenter, medarbejdere fra amterne og andre med interesse for naturplaner. Kurset indhold kan ses på Landbrugets Rådgivningscenters hjemmmeside, på temasiden om naturplaner:

På sigt kan man forestille sig, at det bliver muligt at kombinere ordningen om tilskud til udarbejdelse af grønne regnskaber og naturplaner og/eller lave kollektive naturplaner. En sådan kombination vil give et helhedsindtryk af bedriften i sammenhæng med det lokale landskab.

Yderligere læsning: Til top

• Agger, P. m.fl. (red.) (1999): Natur og landbrug. Temarapport nr. 1. Naturrådet.
• Agger. P., m.fl. (red.). (2000): Dansk Naturpolitik. Visioner og anbefalinger. Naturrådet.
• Ejrnæs, R., m.fl. (1998): Naturen og landbruget. Temarapport nr. 20. Danmarks Miljøundersøgelse.
• Nielsen, KV. m.fl. (1999): LandbrugsNatur. Landbrugets Rådgivningscenter.
• Reddersen, J. m.fl. (1999): Mere og bedre natur i landbrugslandet. Danmarks Miljøundersøgelse. Faglig rapport nr. 288
• Tybirk, K. & Fredshavn, J. 2000. Sådan kan vi prioritere. Jord & Viden 22: 11-13.

Noter: Til top

1. Småbiotoper forstås i denne sammenhæng som alle udyrkede arealer på bedriften, f.eks. læhegn, græs- og stendiger, vejkanter, grøfter, vandløbsbrinker, vandhuller, gravhøje, mergelgrave, enkelttræer osv. Der er i princippet ingen nedre grænse for størrelse, for at et naturelement kan have biologisk værdi, men jo større, ældre, mindre påvirket og mere sammenhængende småbiotoperne er, jo større chance er der for, at der findes varieret natur med beskyttelsesinteresser.
   
2. Betegnelsen rådgivere bruges i denne sammenhæng om en erfaren person, som har både en grundig landbrugsfaglig og en grundig biologisk viden til at kunne lave naturplaner, eller et team af personer som udgør denne kombination. Det er vigtigt at rådgiveren/-ne har tilstrækkelig erfaring til at kunne tage her-og-nu beslutninger, der er tilpasset de lokale forhold.