Besøg Hammerknuden og Hammershus på Bornholm
Her græsser Jan Seerups 400 Gotlandske Pelsfår og deres lam. Jan Seerup har i de sidste 2 år haft en aftale med Bornholms Statsskovdistrikt om at passe disse arealer. Efter stor succes i 2004 fik han endnu flere arealer i 2005 at disponere over. I alt drejer det sig om 150 hektar Statsskovdistrikt, hvor fårene sørger for at de klippefyldte lyng- og græsarealer ikke springer i skov.
Samarbejde med statsskoven
Jan Seerups aftale har udviklet sig, fordi han i de forløbne år har fået opbygget tillid og udviklet et konstruktivt samarbejde med skovens folk. F. eks. er det skovens folk, der står for hegning af naturarealerne. Det er Jan, der skal indfange fårene, hvis en færist gror til eller en låge står åben. Så det kræver at aftalerne holdes. Hvert år aftales hvilke hegn, der skal fornyes. Får skovens folk ikke tid til at sætte hegnet får Jan timeløn for at gøre det, der mangler. Statsskoven ved til gengæld, at Jan overholder aftaler om, hvornår arealer med særlig botanisk interesse bliver græsset. Der er arealer der først må græsses efter at vigtige arter (f. eks. enblomstret fladbælg) er afblomstret, og der er arealer, som kræver tidlig græsning for at udrydde dominerende arter såsom Ramsløg.
Det styrker skovens omdømme, at dyrene i naturplejen altid er velpassede og bliver flyttet, når græsset er bidt ned. Jan Seerup har desuden altid hængt sit telefonnummer ved indgangen til foldende, så han kan kontaktes i tilfælde af problemer eller sygdomme hos dyrene. Aftalen fortsætter i de næste 5 år efter Jan har fået en skriftlig kontrakt om græsningsaftaler og aflønning for pleje af arealet af Bornholms Statsskovdistrikt.
Rapport er blevet til udstilling
Rapporten om demonstrationsprojektet findes her illustreret i sin fulde længde er forfattet af agronom Annette Holmenlund. Den danner baggrund for en udstilling om demonstrationsprojektet, der varer indtil 1. juli 2006 på Bornholms naturhistoriske museum Natur Bornholm. Se www. naturbornholm.dk
Her kan de se foldere og rapporter om demonstrationsprojektet
Rapport del 1: Græsningsselskab med får
Rapport del 2: Pleje af Hammershus og Hammerknuden med får
Folder: Demonstration af mobil naturpleje med får i bornholmske skovområder
Folder: Hammershus Lam