Hvad har de to billeder til fælles? Faktisk en hel del. Vi oplever i dag en global opvarmning, det vil sige, at den gennemsnitlige temperatur stiger, hvilket får isbjerge og gletsjere til at smelte. Internationale undersøgelser forudser, at den gennemsnitlige temperatur vil stige med mellem 1,4 og 5,8 ºC inden år 2100. Temperaturstigningerne skyldes bl.a. udledningen af drivhusgasser. Man har hovedsagligt set på drivhusgasser fra afbrænding af fossile brændstoffer som årsag til klimaændringerne. Derimod har landbruget været et overset område i klimadebatten, hvilket er ret overraskende. Faktisk har undersøgelser vist, at produktion af kød, mælk og æg medfører en udledning af drivhusgasser, der svarer til 18 % af den samlede mængde drivhusgasser, der udledes i forbindelse med menneskelige aktiviteter. Dermed overstiger landbrugets udledning af drivhusgasser udledningen fra den samlede transportsektor. Hvis man ser på de animalske produkter, skiller kyllingekød og æg sig dog markant ud (boks 1, Dansk Erhvervsfjerkræ 09, 2008). De undersøgelser, der er lavet på området, viser alle, at æg og kyllingekød har den laveste klimapåvirkning. Det vil sige, at der for hvert kilo kyllingekød, der produceres, kun udledes ¼ CO2 (her er metan og lattergas omregnet til CO2-ækvivalenter) i forhold til produktionen af et kilo oksekød eller fårekød.
Der er dog mangel på viden inden for dette område både i Danmark og globalt set. Landscentret, Fjerkræ har derfor i samarbejde med virksomheder fra fjerkræbranchen igangsat i treårigt projekt, der har til formål at undersøge fjerkræs klimaaftryk samt vurdere, hvilke tiltag der både kan reducere omkostninger og udledningen af drivhusgasser fra fjerkræproduktionen. Projektet er støttet af Innovationsloven, Fjerkræafgiftsfonden og virksomheder. Vi er glade for den støtte projektet har fået og håber, at disse undersøgelser kan være med til at reducere branchens klimaaftryk.
Boks 1. CO2-ækvivalenter og kyllingekød.
|
For at kunne vurdere den samlede effekt af de forskellige drivhusgasser på tværs af systemer omregner man alle drivhusgasser til såkaldte CO2-ækvivalenter (se nedenfor). Det har man brugt til at undersøge, hvor meget CO2 kyllinger udleder. Studier i Sverige og Storbritannien har undersøgt, hvor meget CO2 der udledes pr. kg kyllingekød produceret. Begge studier viser, at kyllingekød har den laveste udledning af CO2 i forhold til andre animalske produkter. I Sverige er man nået frem til et tal der hedder 1,7 kg CO2-ækvivalenter pr. kg kyllingekød produceret. En engelsk undersøgelse er nået frem til et tal, på 4,6 kg CO2-ækvivalenter pr. kg kyllingekød produceret. I Sverige har dele af kyllingebranchen promoveret kyllinger som et ”klima-venligt” valg, i det at der ikke udledes megen CO2 pr. kg kyllingekød produceret. GWP100 står for ”Global Warming Potential” og er et mål for det globale varme potentiale set over et perspektiv på 100 år.
|
Gas
|
GWP100 kg CO2-ækvivalenter
|
|
Studie
|
Kyllingekød (GWP100, ton CO2 )
|
|
CO2
|
1
|
|
1
|
4,6
|
|
CH4
|
23
|
|
2
|
1,7
|
|
N2O
|
296
|
|
|
|
(Kilde: Williams, A.G., Audsley,E. & Samdars, D.L. 2006. Determining the environmental burdens and ressource use in the production of agricultural and horticultural commodities; Widheden A, Strömberg K, Andersen K, Ahmlén K (2001): LCA Kyckling. LCA Livsmedel 2001)
|
Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Landscentret, Fjerkræ, Rose Poultry A/S, SKOV A/S, Lantmännen Danpo A/S, DanHatch A/S og Økologisk Landsforening og er støttet af Innovationsloven og Fjerkræafgiftsfonden.
Forfatter: Simon Bahrndorff, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ
