Artikel  

I kølvandet på projekt Opdræt og projekt Æg

Der er kommet fokus på vækst og korrekt udvikling af hønnikerne. Data fra de mange hold opdræt, vi har besøgt, viser, at der i nogle tilfælde kan være vanskeligheder med at følge de angivne vækstkurver. Det er ikke nødvendigvis opdrætternes skyld, men kan også være et genetisk fænomen, som følger ønsket om at få en høne, der producerer flest mulige æg i M og L. Vi er ikke kun interesseret i en høne med en høj ydelse, men en høne som producerer mange æg i de attraktive vægtklasser.

Rugeægshønerne vil derfor producere flere æg med en mindre gennemsnitsvægt, hvilket har betydning for vægten af den daggamle kylling. Se tabel 1. Det er ikke noget problem, vi skal bare tage det fakta med ind i billedet af hønnikernes udvikling og potentiale.

Tabel 1. Sammenhængen mellem vægt for rugeæg og den daggamle kylling,

Vigtige nøgletal for opdrætteren

For opdrætteren er de vigtige parametre: Vækstkurve, dødelighed og foderforbrug. Der er også brug for at optimere på antal foderdagei stalden. Husene skal holdes fulde, men der vil i praksis altid være behov for at tilpasse leveringstidspunktet af hønnikerne. Det er vigtigt, at der laves en holdopgørelse, som viser ressourcefor-bruget til den enkelte produktion af hønniker. Holdopgørelsen kan blive opdrætterens holdepunkt i produktionen, og bliver aktuel i de tilfælde, hvor der udelukkende laves hønniker med salg for øje. Det sikrer, at der opnås den rigtige pris for de forskellige hønnikeafstamninger. Holdopgørelsen er ikke ny, og har eksisteret i mange år blandt en mindre gruppe opdrættere, som derved har opbygget en stor viden om fodring og udvikling af hønniken.

Muligheden for at opnå optimal vækstkurve

Gennem aktiviteterne i projekt Opdræt og projekt Æg er vi blevet meget bedre stillet, fordi der eksister store mængder data. Vi måler hele tiden væksten i forhold til den vækstkurve, som er angivet i afstamningens management guide. Det er det rigtige at gøre, men samtidig skal vi her i vores lille land sikre, at vores målsætninger er sammenlignelige med de mål, som er i en managementguide. Andre steder i verden er der ikke det samme ønske om mange æg i L og M. Der kan være steder, hvor store æg er en kvalitet. Derfor er det vigtigt, at vi har det rigtige mål for hønniken for at sikre, at det er den korrekte målsætning, som vi prøver at opnå.

Et par resultater fra projekt Opdræt og projekt Æg

Resultater viser, at 1 uges dødelighed og ensartethed er afhængige af hinanden (se figur 1). Lav ensartethed giver en høj dødelighed. Jeg ser det som et management problem. Det er svært at give alle dyr gode vækstbetingelser. Høj ensartethed giver lav dødelighed, her er der gode muligheder for at tilpasse management til dyrene. I denne sammenhæng skal vi huske, at der ikke er tale om vægt. En ens flok med lav daggammel vægt vil også indgå i denne sammenhæng.

Figur 1. Sammenhæng mellem ensartethed og første uges dødelighed.

Den daggamle kylling

Grænsen for, hvor små daggamle kyllinger kan være, er rykket nedad. Der er hold, som ligger under 40 g i gennemsnit, hvilket er en af de grænser, som vi har anset for at være nødvendig at ligge over, for at kyllingen er levedygtig. Erfaringer med små dyr er, at de med den rette management bliver gode produktionsdyr, og at det er andre parametre, som får lige så stor betydning. Første uges dødelighed kan være høj, hvorefter holdet følger en normal vækst og dødelighed.

I tabel 2 har jeg regnet på vægt og tilvækst for hhv. hvide og brune hønniker. Resultaterne viser, at første, anden og tredje uge er de uger, hvor dyrene har den højeste procentvise tilvækst. Derfor vil den aktuelle vægt i de første tre uger være meget afhængig af udgangsvægten. I tabel 2 har jeg brugt gennemsnit af hvide og brune afstamninger målt i forhold til forskellig daggammel vægt. Senere i forløbet vil dyrene lettere kunne indhente de manglende gram.

Tabel 2. Vækst og tilvækst for hhv. hvide og brune hønniker fra lille og stor rugeæg.

Den store vækst er afsluttet, når dyrene er 10 uger gamle. I de første 10 uger dannes skelet og organer. Derefter skal dyret færdigudvikles og opnå organer af tilstrækkelig størrelse og udvikling.

Figur 2. Første uges tilvækst, teoretisk for at opnå normvægt.

Små dyr har brug for mere tid til at opnå de normvægte, som er angivet i managementguiderne. Alle guider angiver første uges vægt til mellem 60-75 g. En kylling, der ved ankomsten vejer 60 g, skal derfor første uge genere en vægtforøgelse på 0-15 g. Den lille daggamle kylling, som ved indsætning vejer 40 g, skal have en vægt forøgelse på 20-35 g første uge. Det sker ikke, fordi kyllingen de første dage lever af blommesækken uden ret stort foderindtag og først derefter bliver i stand til at optage og omsætte tilstrækkelige fodermængder. Det er derfor ikke den daggamle kylling, der er noget i vejen med, men vægtkurven.

Artiklen er bragt i Dansk Erhvervsfjerkræ nr. 11 - 2011.

Forfatter: Niels Provstgård, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ.