Det skal være nemmere at opnå miljøgodkendelse

Siden den nuværende husdyrlov trådte i kraft ved kommunesammenlægningen i starten af 2007, har reguleringen af de godkendelsespligtige husdyrbrug skabt store frustrationer i både landbruget og i kommunerne. Bunkevis af sager er blevet påklaget til Miljøklagenævnet (nu Natur- og Miljøklagenævnet) og mange landmænd har måttet vente i årevis på at få deres sager afgjort. Som reglerne ser ud i dag, kan det være en yderst besværlig og langsommelig proces at få en miljøgodkendelse. Bureaukrati og uklare regler har gjort det svært for mange landmænd at dyrke deres erhverv.

I aftalen om Grøn Vækst fra 2009, blev det besluttet at nedsætte et udvalg, som skulle komme med forslag til at forenkle, forbedre og sammentænke husdyrgodkendelsesloven sammen med den øvrige miljø- og fødevareregulering. I juni 2011 kom så rapporten ”Anbefalinger fra Husdyrreguleringsudvalget”

Husdyrreguleringsudvalgets anbefalinger kan generelt opdeles i 2 kategorier: Anbefalinger og målsætninger, der kræver fundamentale ændringer i den nuværende lovgivning og praksis på husdyrområdet samt konkrete forslag, der uden større ændringer umiddelbart kan gennemføres. Med forslaget vurderer udvalget, at der kan skabes store muligheder for forenkling af den nuværende administrationspraksis samt et solidt fundament for kommunernes sagsbehandling samt overholdelse af EU-kravene i forbindelse med Vand- og naturplanerne.

Konklusionen på anbefalingerne er, at miljøgodkendelserne til husdyrbrug skal ændres radikalt. Her foreslår udvalget blandt andet:

At opgive regulering efter dyretryk og i stedet fokusere på ammoniakemissionen fra anlæggene:

Udvalget anbefaler, at reguleringen af husdyrbrugene ændres fra den nuværende ordning, der fastlægger et produktionsloft (antal dyreenheder DE) til en ordning, der fastlægger et emissionsloft. Herved foreslås det, at udledningen af kvælstof og lugt skal udgøre rammen for produktionens størrelse. Dette giver den enkelte landmand mulighed for en mere fleksibel produktion samt at udnytte effektive renseforanstaltninger til at udvide produktionen.

At regulere anlæg og arealer hver for sig:

Udvalget anbefaler, at reguleringen af husdyrbrugs arealer og staldanlæg i videst mulig omfang adskilles. Regulering af arealerne skal fremadrettet baseres på en generel regulering, hvor der fokuseres på miljøbeskyttelse af sårbare områder. Reguleringen skal således baseres på en kortlægning af arealernes sårbarhed (og dermed kapacitet til at modtage gødning). Reguleringen skal endvidere omfatte alle gødningsformer – dvs. også handelsgødning.

At indføre flere anmeldeordninger:

Udvalget anbefaler, ar den nuværende anmeldeordning, der giver mulighed for at undtage mindre ændringer af anlæg eller produktionen på et husdyrbrug fra tilladelses- eller godkendelsespligt, vurderes med henblik på forenkling og udbygning, så der bl.a. skabes anmeldeordning for kvægafgræsning til naturplejeformål og omlægning til økologi.

Og at reguleringen i højere grad skal ske efter generelle regler, så sagsbehandlingen minimeres i de konkrete sager.

Husdyrreguleringsudvalgets arbejde forventes, at blive en vigtig inspirationskilde til det videre arbejde med at udvikle regelsættet på husdyrområdet i de kommende år.

Rapporten fra udvalget kan læses i sin fulde længde på Miljøstyrelsens hjemmeside:

www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Landbrug/Husdyrreguleringsudvalg

Forfatter: Peter Lindhard Birch, Videncentret for Landbrug