Feedback Form

  

Oprettet: 26-05-2011

Ny ansøgningsrunde om støtte til Grøn Teknologi 

FødevareErhverv har meddelt, at deadline for ansøgning om støtte til Grøn Teknologi er den 15. september 2011.


Hvis du er fjerkræproducent, som står for at udvide eller renovere din produktion, kan du henvende dig til Fjerkræafdelingens konsulenter for at høre om støttemulighederne. Vi har endnu ikke set den endelige udgave af teknologilisten mv, men ligeså snart den udsendes, kan vi hjælpe dig videre. For producenter, som søgte støtte i 2010 gennem Videncentret for Landbrug, Fjerkræ,vil vi, så vidt det er muligt genbruge sidste års ansøgning.

FødevareErhverv skriver på deres hjemmeside at: "Der skal foretages enkelte ændringer i bekendtgørelsen på baggrund af erfaringerne fra den første ansøgningsrunde i 2010 samt krav fra EU-Kommissionen. Desuden ønsker FødevareErhverv, at ansøgningsperioden flyttes til lidt senere på året. Som konsekvens heraf ophæves den gældende bekendtgørelse, og en ny forventes udstedt ultimo juni 2011. Ansøgningsrunden under den nye bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion forventes at åbne omkring den 1. juli med ansøgningsfrist den 15. september 2011."

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 26-05-2011 Oprettet: 26-05-2011 Revideret: 26-05-2011

Forfatter

Specialkonsulent
Jens Elvstrøm
Fjerkræ, Byggeri, teknik og miljø