Sammendrag og konklusioner
Denne opsamlingsrapport er udarbejdet for at give et samlet overblik over de afprøvninger, der i 2011 er gennemført med forskellige drikkenippeltyper, som på nuværende tidspunkt er på markedet. Herudover er der blevet gennemført to boksforsøg, hvor der ses nærmere på betydningen af antal vandstrenge i slagtekyllingehuset. Der blev gennemført tre boksforsøg med afprøvning af i alt seks forskellige typer drikkenipler. Drikkeniplerne blev afprøvet med firmaernes anviste vandtryksprogram. Udover registrering af kyllingernes produktivitet blev også drikkeniplernes vandydelse registreret. Den samlede konklusion for de tre gennemførte boksforsøg er, at hvis man står overfor at skulle investere i nye drikkenipler, så er der flere typer at vælge imellem. Corti 110 (kontrol i alle tre boksforsøg) lå stabilt gennem alle forsøgene, når der ses på produktionsresultaterne. Udover denne drikkenippel klarede følgende drikkenipler sig godt: Lubing (Type 4077), Impex (10017-HF), Lubing (Type 4099) og Val, som lå på niveau med Corti 110, når der ses på kyllingernes vægt og foderoptagelse. Dog gav Val en lidt dårligere strøelse, da den dryppede mere end de andre drikkenipler, hvilket resulterede i en trædepudescore på 41,3. Ziggity blev afprøvet i to boksforsøg, fordi drikkeniplen gav mindre vand end forventet og blev kørt med et for lavt vandtryksprogram i det første forsøg. Der blev dog set muligheder i drikkeniplen, så den blev afprøvet endnu en gang, men med et andet og højere vandtryksprogram. Ved andet forsøg vejede kyllingerne dog stadig signifikant mindre på trods af et højere vandtryksprogram (Boksforsøg nr. 118, 119 og 120).
I Boksforsøg nr. 121 og 122 blev det undersøgt nærmere, hvilken betydning antallet af vandstrenge i huset har på kyllingernes produktionsresultater. Normalt anbefales det at have fem vandstrenge i huset, men en del producenter praktiserer at hæve de yderste vandstrenge i en del eller hele produktionsperioden. I forsøget blev en delslagtning simuleret ved dag 30. Konklusionen på Boksforsøg nr. 121 er, at der ved afslutning af forsøget på dag 34 ikke var nogen forskel på de tre behandlinger. I perioden fra dag 26 til dag 30 var der signifikant forskel på kyllingernes foder- og vandoptagelse, men ved afslutning af forsøget på dag 34 (efter simulering af delslagtning på dag 30) var der ikke længere signifikant forskel. Resultaterne viser derfor, at kyllingerne påvirkes sidst i produktionsperioden, når der er 25,6 kyllinger pr. drikkenippel, men at forskellene udlignes ved ”delslagtningen”. De producenter, som praktiserer at hæve den yderste vandstreng i starten og slutningen af produktionsperioden, skal være opmærksomme på at sænke vandstrengene i den sidste del af produktionsperioden, så det ikke påvirker produktionsresultaterne. Herudover tyder resultaterne på, at tre vandstrenge er for lidt ved en høj belægning. Det skal tilføjes, at afstandene til vand- og foderstrengene i praksis er anderledes sammenlignet med forsøgsboksene. Det må derfor forventes, at forskellene på de registrerede data på dag 30 vil være større i praksis. Den fortsatte anbefaling vil derfor være ca. 18-19 kyllinger pr. drikkenippel.
I Boksforsøg nr. 122 blev det undersøgt, om det var muligt at fastholde en god produktivitet ved at køre med et højere vandtryk i slutningen af produktionsperioden, når der kun er tre vandstrenge tilgængelige i slagtekyllingehuset. Hvis det kan lade sige gøre, vil det spare producenterne for en ekstra omkostning til at etablere flere vandstrenge i huset. Konklusionen i dette boksforsøg er, at kyllingernes produktivitet påvirkes, når kyllingerne kun har adgang til tre vandstrenge sammenlignet med fem vanstrenge. Ved anvendelse af et højere vandtryksprogram samtidig med en simulering af tre vandstrenge fra dag 21 var der ikke statistisk forskel på kyllingernes vægt sammenlignet med de kyllinger i behandlingen, hvor antallet af drikkenipler svarede til en simulering af fem vandstrenge på dag 30. Ved afslutning af forsøget på dag 34 vejede kyllingerne signifikant mindre i begge behandlinger med simulering af tre vandstrenge på trods af et højere vandtryk i den ene behandling sammenlignet med behandlingen med simulering af fem vandstrenge. Formentlig kunne vandtrykket i behandling tre være hævet endnu mere, når det også tages med i betragtningen, at trædepudescoren var lavest i denne behandling. Konklusionen er derfor, at et højere vandtryk, når der kun er tre vandstrenge, kan være en løsning, når der er for få drikkenipler i stalden.
Forfatter: Malene Jørgensen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ.
