Campylobacterundersøgelse igangsat
Alle slagtekyllingeproducenter har fået tilsendt et elektronisk spørgeskema vedr. management og staldforhold i forbindelse med forekomsten af campylobacter. Det er Landbrug & Fødevarer, som står bag projektet. Vi besøger på vegne af Landbrug & Fødevarer en gruppe udtrukne slagtekyllingeproducenter, som har givet tilsagn om at stille op til et interview, hvor der svares på yderligere spørgsmål vedr. forekomsten af campylobacter. Besøgene er allerede startet og forventes afsluttet i løbet af december 2011.
Forfatter: Malene Jørgensen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ