Artikel - fjerkræ  

Vinterens udbrud af IB har kostet branchen store tab

IB-infektionen har i januar og februar kostet producenterne og branchen store tab. Gennemsnitsvægten ved slagt er faldet med 90 gram i forhold til november-december, og der har været enkelte hold med en forhøjet kassations-procent.

Vi håber, at rugeri-vaccinationen efterhånden har dæmpet smittetrykket, men risikoen for smitte er stadigt stor i hele landet.

Figur 1. Diagnosticerede fund af IB i perioden 1. januar 2011 – 8. marts 2011.

Vaccination mod D388

Vi finder næsten udelukkende IB af typen D388. Rugeri-vaccinationen med vaccinen Nobilis IB Ma5 giver ca. 30 % beskyttelse mod D388 og vil sandsynligvis lægge en dæmper på sygdomsudbruddene. Men for at opnå den bedst mulige beskyttelse af dyrene er det nødvendigt at revaccinere kyllingerne på farmen med Nobilis IB 4-91. Efter anden vaccination opnår man en beskyttelse imod D388 på ca. 80 %.

Vi anbefaler revaccination med Nobilis IB 4-91 ved 10-14 dage, hvis man i vinter har fået påvist D388 på farmen, eller hvis man bor i et område, hvor smittetrykket med D388 er højt – se kortet figur 1.

Spray- eller drikkevandsvaccination?

Sprayvaccination er den fagligt mest korrekte metode, når man vaccinerer imod luftvejsinfektioner, og det er stadigt IB-gruppens klare anbefaling, at man sprayvaccinerer, hvis det på nogen måde er muligt. 

Ved sprayvaccination opnår man fuld beskyttelse af kyllingerne i løbet af 3-4 dage mod 7-10 dage ved drikkevandsvaccination - i en slagtekyllings korte liv tæller hver eneste dag! Man opnår desuden et godt lokalt immunforsvar helt ude i næseslimhinden ved sprayvaccination, og kyllingen har dermed en chance for at stoppe IB-smitten, allerede inden den når ind i kroppen. 

Ulempen ved sprayvaccination er, at det er en mandskabskrævende metode, og hvis man sprayvaccinerer i starten af et IB-udbrud, får man meget syge kyllinger. Her er drikkevandsvaccination sandsynligvis mere skånsom, men man skal stadig være meget opmærksom på, om der er tegn på sygdom, inden man går i gang med at vaccinere. 

I nogle tilfælde er det ikke praktisk muligt at sprayvaccinere, eller man har haft dårlige erfaringer med sprayvaccination på den aktuelle farm. Her vil den næstbedste løsning være en god drikkevandsvaccination. Vi har derfor ønsket at lave en god vejledning til drikkevandsvaccination, så den bliver udført bedst muligt i de tilfælde, hvor man vælger denne løsning.  

Drikkevandsvaccination er en hård behandling for vaccinen, og der er en risiko for, at en del af vaccinen vil være dræbt, inden den når ud til de sidste kyllinger. Skidt, belægninger og eventuelt indhold af desinfektionsmidler i vandsystemet inaktiverer vaccine-virus. Det er derfor vigtigt, at man er ekstra omhyggelig med at rengøre vandstrengene, hvis man planlægger at vandvaccinere i den følgende rotation.

Brug en vandstabilisator!

Desuden er det meget vigtigt, at man tilsætter en vandstabilisator til stamopløsningen i forbindelse med drikkevands-vaccination. Man har i mange år anvendt skummetmælkspulver til at stabilisere vandet, men specielt udviklede vandstabilisatorer som AviBlue er lette at arbejde med, meget effektive og farver vandet og eventuelt kyllingernes tunger tydeligt blå, således at vaccinens vej igennem systemet fra stamopløsning til kylling let kan følges.

Se også ”Vejledning til drikkevandsvaccination af slagtekyllinger”, hvor anvendelsen af vandstabilisatorer er beskrevet i detaljer.

Du er meget velkommen til at kontakte IB-gruppens medlemmer, hvis du har spørgsmål omkring både spray- og drikkevandsvaccination.

Husk!

• At sende kyllinger til undersøgelse, hvis du oplever symptomer på IB!
• At du ikke må vaccinerer syge kyllinger!

Med venlig hilsen

IB-gruppen

Fjerkræklinikkens dyrlæger, Brian Eskildsen, Henrik Hansen, Peter Johansen, Lis Olesen, Lars Rasmussen, Jacob Roland Pedersen, Bent Holten, Thomas Knudsen og Niels Anton Højgaard