Overgangen til vinterfodring- pas på kolik
Af Landskonsulent Eric Clausen
Heste er følsomme overfor foderskift
Efterhånden som græsset svinder ind på folden bør der langsomt gås over til vinterfoderplanen. I denne periode er det vigtigt, at hestens fordøjelsessystem langsomt tilpasser sig til den nye foderration. Denne overgangsperiode hvor det nye foder gradvist bliver introduceret bør strække sig over minimum 2-3 uger. I modsat fald kan bakterierne i hestens tyk- og blindtarm ikke nå at tilpasse sig til den nye foderration og resultatet bliver fordøjelsesforstyrrelser og evt. kolik.
Hestens fordøjelsessystem er tilpasset til at æde græs og grovfoder
Hesten er en udpræget "græsæder", og dens fordøjelsessystem er tilpasset til at omsætte store mængder græs eller grovfoder, som bliver optaget langsomt i små portioner i løbet af døgnet
Ved hjælp af tænderne afbider og sønderdeler hesten foderet, som herefter passerer gennem spiserøret ned til mavesækken. I overgangen mellem spiserør og mavesækken sidder en ringmuskel, der forhindrer at hesten kan ”kaste op”. Gasser som dannes i mavetarmkanalen kan heller ikke komme op igen via spiserøret.
Lille mavesæk
Hesten mavesæk er kun ganske lille og rummer ca. 10 % af mavetarmkanalens samlede volumen. Så længe hesten æder foderet langsomt og i små portioner fungerer dette udmærket. Optager hesten derimod større mængder foder af gangen, eller kommer den til at æde for meget af et tørt foder, der siden kan udvide sig voldsomt, når det bliver tygget, blandet med spyt, kan det give problemer. Mavesækken bliver overfyldt og kan i værste fald sprænge.
Hesten har i modsætning til f.eks. mennesker og hunde ikke reflekser der gør, at spytproduktionen sættes i gang inden foderet bliver indtaget. Hestens spytproduktion starter først når foderet kommer ind i munden og hesten begynder at male foderet mellem tænderne. Hestens spyt opbløder og smører foderet, men indeholder ingen enzymer.
Til blanding af mavesaft gør foderet surt og giver et miljø i maven med en ph på 2-2,5. Disse funktioner stimuleres af grovfoder.
Det sure miljø bidrager til nedbrydningen af foderet, dræber nogle uønskede bakterier og gør foderet indhold af næringsstoffer lettere tilgængelige. Større mængder korn eller kraftfoder skaber ubalance i maven og hæver ph- værdien, hvorved fodernedbrydningen i maven bliver mindre effektivt.
Pas på med stivelse
I tyndtarmen bliver de let omsættelige kulhydrater, især stivelse, som blandt andet findes i korn, nedbrudt til glucose. Nedbrydningen sker ved hjælp af enzymet amylase, som hesten dog kun har i ganske små mængder. Det betyder, at man skal være forsigtig med ikke at give for store mængder stivelsesholdigt foder på en gang. Det stivelse som ikke bliver nedbrudt i tyndtarmen fortsætter til stortarmen hvor det giver anledning til fejlgæringer. På grund af ovennævnte forhold bør hesten ikke gives mere end 0,4 kg havre pr 100 kg kropsvægt pr måltid.
Vær opmærksom på at fodermidler som byg og majs indeholder betydelig mere stivelse end havre og følgelig bør gives i endnu mindre mængder end havre.
Godt grovfoder stabiliserer hele hestens fordøjelsessystem
Omsætningen af grovfoderet sker primært i hestens blind-og tyktarm. Her forgæres grovfoderets fiberindhold til kortkædede fedtsyrer som giver energi og producerer B- og E-vitaminer. Hestens fordøjelsessystem er således veltilpasset til, at omsætte store mængder fiberholdigt foder og kun relativt lidt stivelsesholdigt foder.
Grovfoderet består for en stor dels vedkommende af cellulose som kun kan nedbrydes ved forgæring. Forgæringen af grovfoderet sker ved hjælp af mikroorganismerne i hestens fordøjelsessystem. Mikroorganismerne er specialiserede til at nedbryde de forskellige foderkomponenter. Floraen af mikroorganismer bliver skræddersyet afhængig af hvilken type foder hesten æder. Ved hvert foderskifte er det nødvendigt, at mikrofloraen tilpasser sig den nye fodring, hvilket typisk tager 2-3 uger. I denne overgangsperiode er det vigtig langsomt at ændre fodringen, sådan at den nye ration introduceres gradvist. Det anbefales max at øge korntildelingen med 200 g dagligt, således at fordøjelsessystemet når at tilpasse sig til den nye foderplan.
Hurtige foderskift betyder mindre effektiv forgæring og risiko for fejlgæringer. Ved fejlgæringer kan der blive dannet store mængder metan som kan give anledning til en gæringskolik. Risikoen for gæringskolik er størst hvis hesten får store mængder letforgærbare kulhydrater ned i grovtarmen.
For ikke at ændre forgæringsforholdene i stortarmen i negativ retning, er en konstant god grovfoderkvalitet vigtig. Særlig den sidste aftenfodring, hvor hesten har hele natten til, at stå at æde grovfoder er meget vigtig for at forebygge fordøjelsesmæssige problemer.
Vær opmærksom på foderets hygiejniske kvalitet
Det fugtige vejr i høst har betydet, at en del korn er blevet høstet med højt vandindhold og følgende risiko for dannelse af lagersvampe hvis det ikke er blevet tørret ordentlig ned. Tilsvarende er der i år en del halm hvor den hygiejniske kvalitet ikke er i orden. Det kan enten være halm som har ligget vådt på marken så længe, at der er kommet mug og skimmel kolonier på halmen eller halm som pga. de ustabile vejrforhold er blevet presset inden det er ordentlig tørt. Lugter halmen muggen, eller er der tydelige svampeangreb på i form af grå- sorte plettet på stråene bør halmen ikke bruges til hestene.
Få grovfoderet analyseret
Både næringsindhold som kvaliteten af grovfoderet varierer særdeles meget afhængigt af såvel dyrknings som bjærgningsforholdene Kvaliteten af årets hø er derfor meget varierende.
Ud fra de omkring 30 foderanalyser på hø og wrap, udelukkende til heste, som vi på Videncentret for Landbrug, Heste har set fra i år, ligger foderværdien på i gennemsnit 0,58 Fe/kg ts, det vil sige 1,7 kg ts til en FE. Og 52 g fordråprotein pr FE. Energiindholdet svarer nogenlunde til det vi har set de to foregående år, hvorimod proteinindholdet er lidt lavere i forhold til sidste år. Vi ser store forskelle i proteinindhold hvor en del ligger helt ned på 20-25 g fordråprotein pr. FE og en del ligger oppe på ca. 100 g fordråprotein / Fe. Disse tal understreger vigtigheden af at få grovfoderet analyseret og på basis af analysen får udregnet en foderplan.
En analyse af grovfoderet bør derfor være udgangspunktet for fodringen. Ikke sjældent viser analysen så højt proteinindhold i hø og wrap, at yderligere proteintilskud slet ikke er nødvendigt.
Det fugtige høstvejr i juni har mange steder givet problemer med at få bjærget høet tilstrækkeligt tørt.
Høsten af korn var ligeledes besværlig for mange i år og der er en del meldinger om hjemmeavlet havre og byg hvor foderkvaliteten er utilfredsstillende. Er kornet høstet med højt vandindhold og ikke tørret ordentlig ned vil det mule. Det lugter jordslået og har mistet sit indhold af E- vitamin. Tilsvarende gælder for korn der har fået varme i forbindelse med nedtørringen, eller som har været opbevaret i en gastæt silo. Man bør derfor være opmærksom på at give ekstra tilskud af E-vitamin.
Få udregnet en plan over vinterfodringen
Med udgangspunkt i det foder der er til rådighed på ejendommen eller skal indkøbes kan Videncentret, Heste udregne et foderplan der sikrer dig, at hesten er dækket ind med de nødvendige næringsstoffer. Tilsvarende kan vi hjælpe med foderanalyser. Der er tid og penge at spare ved at få udregnet en foderplan.
Ønsker du hjælp til foderplanlægning skal du rekvirere hjælpeskemaer fra Videncentret, Heste, på tlf.nr. 87405463.
