Referat af "Besøgsdag i Mols Bjerge" den 2. december 2006 på besøgscenteret Standkjær.

Program.

1. Dyrenes trivsel og sundhed.

Opgørelse af tilvækst ved landskonsulent Eric Clausen

Hvordan klarede vi sommerens tørke

Erfaringer med mineraltilskud

Græs og forfangenhed

2. Besigtigelse af den nye hingstefold (60ha)

Ad.1
Eric Clausen indledte mødet ved at fortælle om "Portalen vedr. afgræsning i Mols Bjerge". Portalen findes på www.landscentret.dk/heste.
Der bliver løbende lagt nyheder ind på portalen, om hvordan de islandske heste klarer jobbet som naturplejere. Ændringer i vegetationen samt hestenes trivsel og sundhedstilstand er også beskrevet på portalen.

I juli var der meget tørt i bakkerne, og på store områder var vegetationen helt afbrændt af solen, eller bidt ned af hestene. En del Gul Burre samt Alm. Høgeurt var tilbage, men blev ikke græsset af hestene. På trods af tørken holdt hestene huldet forbavsende godt. Senere på sommeren blev der kørt wraphø ud i høhække.

I "Bagved folden" har der gået 2- og 3-års hingste. Denne fold er meget kuperet, og flere steder er der stejle skrænter dækket med tæt buskads. Hestene har bevæget sig meget rundt på skrænterne, og det før så tætte buskads er blevet meget mere åbent. Fra jul og frem til slutningen af marts tabte hingsteplagene i dette hold sig ca. 25 kg.

Folden ved grusvejen. I denne fold er der en høj dækningsgrad med lyng og revling. Arealet er meget sandet og kan karakteriseres som en hede. På trods af det dårligere foderudbud i denne fold, har hingsteplagene i denne fold vokset lidt mere end i "Bagved Folden".

Forskellen i vægt mellem de to hold er blevet registreret til ca. 16 kg. For huldpoints var gennemsmittet i de to hold hhv. 5,2 og 6,3.

I folden ved Bogens, hvor de små hingste på 1- og 2-år græsser, har plagene haft en jævn tilvækst som forventet. Nogle føl har været lidt tyde, dvs. huldkarter 4 ved ankomsten til Mols Bjerge, men efter 3-4 mdr. er de som regel kommet i passende kondition. Eric Clausen understregede, at det er vigtigt, at avleren mærker på føllene ved huldvurdering. Føllene kan ligne små bjørne i deres vinterpels, men når man føler på dem er de magre.

Carl Oskar fortalte om praksis vedrørende tildeling af mineral og vitamintilskud på folden. Oprindeligt anvendte Carl Oskar Salvana mineralbriketter, som skulle gives individuelt til hestene. Efter at have regnet på forskellige mineraltilskud, var Oskar gået over til at anvende en standard mineralblanding til kvæg type 2 i granuleret form. Han havde regnet sig frem til, at hestene i gennemsnit skulle have ca. 75 g mineralblanding dagligt. Hestene har nu fri adgang til mineralfoderet i et særligt mineraltrug, og forbruget har været på ca. 80 g pr. hest dagligt, dvs. tæt på det beregnede behov. Indholdet af jod er dog for højt i denne mineralblanding i forhold til hestenes behov, hvilket man selvfølgelig skal være opmærksom på.

Mht. hestenes vitaminbehov var Oskars konklusion, at hvis hestene gik på græs om sommeren, og fik rigeligt med godt grovfoder om vinteren, vil der normalt ikke være behov for yderligere vitamintilskud.

Til sidst fortalte Eric Clausen om at forfangenhed er blevet et hastigt stigende problem hos islandske heste. Der kan være forskellige årsager hertil, og indholdet af sukkerarten fruktan i græsset er en af de vigtige. Fruktanindholdet i græsset er meget afhængigt af klimaet. Ved lavere temperaturer stiger indholdet dramatisk. Der er også forskel på indholdet af fruktaner i de enkelte græsser. Den måde græsmarken bliver passet på, er dog nok den faktor der har størst betydning for indholdet af fruktaner. Indholdet af fruktan i naturgræsser som i Mols Bjerge, kender vi ikke.

Derefter var der rundtur i bakkerne, hvor folde og heste blev besigtiget i øsende regnvejr.