De nye EU-regler om foderhygiejne gælder også Hestebesætninger.
Af Eric Clausen

EU har indført nye regler for fødevare- og foderhygiejne som gælder fra 1. januar 2006. Formålet med disse regler er at øge beskyttelsen af både dyr og forbrugerne ved, at højne foder- og fødevaresikkerheden.

Reglerne betyder, at næsten alle landbrug, stutterier, hestepensioner og lignende skal registreres hos både Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen.

Hvem gælder reglerne for?
De nye regler gælder for alle bedrifter der arbejder med foderstoffer og fødevarer. Ved fødevarer forstås i denne forbindelse de produkter fra landbrug, som ikke er foder eller non food. Det betyder at stort set alle danske bedrifter er omfattet af disse nye regler, både husdyrproducenter, planteavlsbedrifter, rideskoler, hestepensioner og lignende.

Hvem er undtaget?
Der er enkelte undtagelser fra reglerne og det er hvis du kun producerer foder:

- til dyr, der bruges i egen husholdning f.eks. foder til det lille hønse- eller fårehold

- til dyr på bedrifter der ikke bruges i fødevareproduktionen, f.eks. mink, hunde eller katte.

Besætninger, hvor alle hestene er medicinerede og chipsmærkede med henblik på udelukkelse fra levering til menneskeføde hører ligeledes under undtagelserne. Det betyder, at det ikke er nok at hestene er chipsmærkede, besætningsdyrlægen skal samtidig have indberettet til Fødevarestyrelsen, at hesten er udelukket fra konsum.

Har du søgt støtte efter enkeltbetalingsordningen eller har dyr i CHR registret er du allerede registreret.

I så fald skal du kun indberette fodringspraksis hvis der fodres med forblandinger eller tilsætningstoffer i ren form.

Hvis du endnu ikke har hørt om de nye regler.
Mange hestefolk, som også har andre husdyr på ejendommen, har allerede hørt om de nye regler via den Fælles Husdyrindberetning (CHR registret) for 2005 og fået tilsendt skemaer, hvor de skal oplyse om man anvender forblandinger eller tilsætningsstoffer.

Da hestebesætninger ikke er registreret i CHR registret, er det vanskeligt for myndighederne at få informationer om de nye regler ud til alle hestebesætningerne.

Hvis du endnu ikke har hørt om de nye regler bør du kontakte Plantedirektoratet, med henblik på at få besætningen registreret med hensyn til foderhygiejne. Det er dit ansvar at du bliver registreret.

Hvor skal krydset sættes?
På Plantedirektoratets hjemmeside www.pdir.dk findes et registreringsblanket, hvor der er der følgende afkrydsningsmulighed.

Bruger forblandinger eller tilsætningsstoffer i ren form (undtagen ensileringsmidler) i foderet til et eller flere dyr:

Nej □ Ja □

Langt de fleste hestefolk skal sætte kryds i Nej.

Det gælder, hvis du køber færdigt foder, eller hvis du selv blander foder på basis af tilskudsfoder eller mineralske foderblandinger. Et kryds i Nej indebærer, at du bliver registreret efter reglerne i GMP (God produktions praksis).

Hvad er konsekvensen af et ja?

Hvis du derimod blander rene tilsætningsstoffer eller forblandinger i foderet, skal du sætte kryds i Ja.

Et kryds her indebærer, at du bliver registreret efter HACCP- princippet (HACCP står for risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter i produktionen). Denne ordning indebærer, at der skal udpeges særligt kritiske kontrolpunkter, hvor der skal vises særlig opmærksomhed.

En registrering efter denne ordning forventes at komme til at koste 1.500,- kr./årligt. En registrering efter GMÅ forventes at komme til at koste 400,- kr hver fjerde år.

Yderligere skal der afkrydses: Retningslinjer for GMP og HACCP-kvalitetsstyring udarbejdet af Dansk Landbrug følges:

Ja □ Nej □

Du behøver ikke at udarbejde dine egne retningslinjer for foderhåndtering.

EU har besluttet, at de enkelte lande kan udarbejde såkaldte brancekoder (skriftlige retningslinjer), som den enkelte landmand/ hesteejer kan følge.

Dansk Landbrug har derfor udarbejdet retningslinjer for GMP og HACCP- kvalitetsstyring.

Retningslinjerne indeholder en gennemgang af kravene og forslag til hvordan de kan løses på bedriften.

Med disse retningslinjer i hånden kan man gennemgå bedriften punkt for punkt og checke om kravene allerede er opfyldt eller om der er behov for ændringer i de anvende arbejdsprocedurer.

Hvad er forskellen på mineralske foderblandinger og rene tilsætningsstoffer (som medfører GMP) og rene tilsætningsstoffer / forblandinger(som medfører HACCP)?

Mineralske foderblandinger er typisk blandinger, der skal iblandes foderet med 2-4 %, af det færdige foder. Det indeholder vitaminer, mikromineraler, calcium, fosfor og andre makromineraler og evt. aminosyrer. Hvis den anvendte mineralblanding indeholder mere end 40 % aske hører det under betegnelsen mineralsk foder og der skal sættes kryds ved nej.

Forblandinger og rene tilsætningsstoffer er langt mere koncentrerede og i blandes i meget mindre mængder. Det kan være i ren form som f.eks. E- vitamin eller en forblanding med selen eller kobber. De flydende vitaminer hører også hjemme her. Læg altid mærke til hvordan foderfirmaet har deklareret blandingerne, det er nemlig foderindustriens ansvar, at blandingerne er deklareret korrekt, i henhold til foderstofloven.

Hvad indebærer en GMP?

Du skal på bedriften have retningslinjer for hvordan du håndterer afgrøder og foder til husdyr.

Disse retningslinjer skal omfatte nødvendig renholdelse af udstyr og maskiner der bruges til høst og transport og opbevaring af foder. I det hele taget skal det sikre, at foderet ikke bliver forurenet med farlige stoffer, uanset om det er gødning, pesticider eller andet. Yderligere skal der være retningslinjer for:

*Bekæmpelse af skadedyr

* Korrekt modtagelse, håndtering og anvendelse af foder til husdyr, herunder sporbarhed.

*Hensigtsmæssig anvendelse af veterinære midler

*Korrekt bortskaffelse af affald., døde dyr.mm.

*Dokumentation.

Hvad indebærer en HACCP?

Du skal lave en risikovurdering med kontrolpunkter baseret på de såkaldte HACCP principper.

Der skal sættes fokus på de steder i foderproduktionen, hvor der særligt er risiko for at tilsætningsstoffer kan anvendes forkert og komme til at udgøre en risiko for mennesker og dyr.

De nye regler er nærmere beskrevet på Plantedirektoratets hjemmeside www.pdir.dk

Revideret d. 18. januar 2006