EU forordning om transport
af dyr
En EU Rådsforordning om transport af dyr,
herunder heste, træder i kraft fra 5. januar 2007.
Hensigten med denne forordning er at styrke
dyrevelfærd under transport.
Forordningen omfatter transport, der finder
sted i forbindelse med økonomisk virksomhed.
Forordningen præciserer krav til
transporten såvel som transportøren. Der stilles blandt andet krav
til udformningen af dyretransporter, ligesom der stilles større
krav til uddannelse i forbindelse med autorisation som transportør.
Kravene til uddannelse vil blive præciseret i en dansk
bekendtgørelse, som endnu ikke er udstedt.
Justitsministeriet har meddelt at en
vejledning omkring forordningen vil blive udsendt. Yderligere om de
nye regler for transport af heste følger således, når
bekendtgørelse og vejledning er kendt.
EU forordningen samt information om denne
kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.foedevarestyrelsen.dk