De nye græsmarker skal tages forsigtigt i brug hvis det ikke skal gå ud over deres holdbarhed
Af landskonsulent Eric Clausen

Højt ormeniveau.
De gamle græsmarker, som hestene har gået på 3-4 gange i løbet af sommeren, er efterhånden ved at være godt nedbidte og snavsede af gødningsklatter, og kan sammenlignes med en "beskidt tallerken". Selv om der stadig er et rimeligt udbud af græs på marken, vil hestenes ædelyst til dette "snavsede" græs være meget aftagende.
En afpudsning af marken, og efterfølgende hvile i 3-4 uger, kan gøre marken mere attraktiv, men græsset vil alt andet lige være meget inficeret med parasitter på nuværende tidspunkt.
Marker med efterafgrøder af italiensk rajgræs udgør et vigtigt supplement til de øvrige græsmarker her i efterårsmånederne. Særligt de fravænnede føl og plage bør have 1. prioritet til de rene græsmarker. Alle dyr tilbydes halm eller hø i foderhæk samt mineraler på græsmarken eller på stald.

Få undersøgt en gødningsprøve.
Parasitternes livscyklus starter i græsset, hvor parasitternes æg havner på marken sammen med hestepærene. På et begrænset græsareal, vil millioner af parasitæg blive udskilt. Efter at æggene er udklækket til larver vil disse vandre op på græsstråene i nærheden, hvor de efterfølgende bliver ædt af hesten. Antallet af udskilte ormeæg på marken er så stort, at det næsten er umuligt for hesten, at undgå at blive inficeret. En enkel mundfuld græs kan indeholde flere tusinde larver.
Små mængder af orm forløber ofte uden at ejeren bemærker noget. Hesten vil dog typisk tabe sig lidt. Ved massive infektioner bliver skadesvirkningerne alvorlige med utrivelighed, vægttab og strittende hårlag til følge.
Da ormepresset varierer meget fra besætning til besætning og i løbet af året, er det en god ting en gang i løbet af eftersommeren, at få taget en gødningsprøve som efterfølgende undersøges på laboratorium.
Ud fra prøveresultatet kan typen af orm samt infektionsgraden fastlægges. Her ud fra kan der så vælges ormemiddelpræperat og iværksættes forebyggende foranstaltninger.
Er ormesmitten massiv kan det være nødvendigt helt at omlægge græsmarken.

Afgræsning af nyt udlæg.
Efter høst kræver de nye udlægsmarker en pause på 4-5 uger inden de forsigtigt kan afgræsses.
De nye græsplanter skal nemlig have tid til at udvikle rodsystemet og samtidig vokse sig så store , at det skygger for ny fremspiret ukrudt.
Afgræsningen af det nye udlæg bør stoppes når græshøjden er ca. 5 cm og før hestene træder arealet op.


Fri adgang til stråfoder.
Ved afgræsning om efteråret hvor græsset i perioder kan være meget fugtigt, bør hestene tilbydes godt stråfoder i en høhæk.

Vær opmærksom på høets hygiejniske kvalitet.
Det fugtige høstvejr har mange steder givet problemer med at få bjærget høet tilstrækkeligt tørt. Kvaliteten af årets hø er derfor langtfra særlig god alle steder. Det er en fordel allerede på nuværende tidspunkt at skære snorene på nogle baller og checke ballernes kvalitet. Er man i tvivl om hvorvidt høet kan anvendes til hestefoder, bør der udtages en prøve af foderet, som indsendes til et foderlaboratorium med henblik på en analyse af den hygiejniske kvalitet, udtrykt ved kimtal og antal bakterier. Er der kun lidt godt hø til rådighed skal der tages hensyn hertil, det ved at indkøbe godt balleensilage eller foderhalm.

Bekæmpelse af vårbrandbæger.
Hvor vårbrandbæger erfaringsvis volder problemer i græsmarkerne, bør der iværksættes en bekæmpelse i september. I første halvdel af september vil vårbrandbægeren være spiret frem, men endnu ikke vokset større, end at en bekæmpelse normalt vil være meget effektiv.
I både kløvergræs og rent græs anbefales 10-12 g Harmony pr ha. tilsat spredeklæbemiddel. Sprøjtefristen er 14 dage. I september måned er det også, i følge EU- reglerne, muligt at bekæmpe vårbrandbægeren på brakmarker.

Stigende problemer med engbrandbæger.
At dømme efter de henvendelser, der kommer til landskontoret, kunne noget tyde på, at problemet med vårbrandbæger er aftagende, mens engbrandbægeren tilsyneladende bliver mere og mere udbredt i øjeblikket. Engbrandbægeren er væsentlig mere giftig i forhold til vårbrandbægeren og skal absolut tages meget alvorligt. Hvor vårbrandbægeren er synlig og blomstrer i forsommeren (maj-juni) er engbrandbægeren senere i udvikling og blomstrer først i juli og august.
Kemisk bekæmpelse kan ske med de samme midler som mod vårbrandbægeren, men dosering øges til 15 g Harmony pr ha.
Om foråret kan både vår- og engbrandbæger bekæmpes i rent græs med 2,0-2,5 l MCPA pr ha eller 1,5 -2,0 l Starane 180 pr ha. Sprøjtefristen er 14 dage.