Heste og EU´s nye regler om foderhygiejne
Af Christina Reenberg og Birgitte Broesbøl-Jensen, Plantedirektoratet

Fra 1. januar 2006 gælder de nye regler om foderhygiejne, der har til formål at højne foder- og fødevaresikkerheden. De nye regler gælder også for hestehold.

De nye EU - regler kommer i kølvandet på en række forureningsskandaler i Europa. Skandalerne omfatter bl.a. smitte med kogalskab gennem kød- og benmel, forurening af foderkorn med gamle, forbudte sprøjtemidler fra DDR-tiden, dioxin i svinefoder i Belgien og hormoner i et affalds­produkt, der blev brugt i bl.a. kvægfoder i Holland.

Reglerne stiller krav til foderproduktion og fodring af dyr, og skal sikre, at foder ikke er farligt. Endvidere gælder det, at den, som fodrer dyr, selv har ansvaret for at sikre sig at foderet er i orden.

Vi vil her forsøge at forklare, hvorfor heste er omfattet af reglerne, og hvad de kommer til at betyde for dig og dit hestehold.

Hvorfor er heste omfattet af reglerne?

Heste er omfattet af reglerne, fordi de efter EU-lovgivningen er fødevareproducerende dyr. I Danmark og de øvrige skandinaviske lande er hesten fortrinsvis et kæle- og sportsdyr, men særligt i de sydlige EU-lande bliver der solgt en del hestekød til konsum. I Danmark slagtes årligt omkring et par tusinde heste og et tilsvarende antal transporteres ud af landet til andre EU-lande som sports- eller avlsheste eller med henblik på direkte slagtning til konsum. Reglerne er ens i hele EU og hesteholdere i Danmark skal derfor også følge reglerne.

Registrering

De nye regler stiller krav om, at alle husdyrbrug skal registreres i Plantedirektoratet. Hestehold er ikke som andre husdyrbrug i forvejen registeret, så derfor skal alle hesteholdere selv indberette dette til Plantedirektoratet. Det er hesteholdet som sådan der skal indberettes - ikke den enkelte hest. Man skal altså ikke ændre på registreringen, når der f.eks. kommer en ny hest ind i hesteholdet.

Undtaget fra registrering er heste, der er chipmærkede for at sikre at de ikke vil blive anvendt til konsum. Hvis alle heste i et hestehold er chipmærkede, skal hesteholdet derfor ikke registres. Som hesteholder har du dog forsat pligt til at overholde den øvrige foderstoflovgivning.

Hvis man har heste i fællestald, kan man med fordel nøjes med at foretage en fælles indberetning. Såfremt man ikke synes at dette er en god løsning, skal hver enkelt hesteholder indberette sit eget hestehold.

Husdyrbrug med kvæg, svin, får m.m. er registreret i Centrale Husdyr Register (CHR). OBS! Hvis du har dyr i CHR, behøver du ikke at lade hesteholdet registrere. Dette gælder dog ikke hvis du anvender forblandinger eller fodertilsætningsstoffer i ren form ved fodringen af hestene. Anvender du forblandinger eller fodertilsætningsstoffer i ren form, skal du indberette dette til Plantedirektoratet.


Formålet med registreringen

Efter de nye regler må man kun købe foder af virksomheder og landmænd, der er registreret i Plantedirektoratet - dette for at opnå at alt foder der anvendes er produceret og håndteret på landbrug og virksomheder der følger de nye regler og den øvrige foderstoflovgivning. Plantedirektoratet vil offentliggøre lister over de registrerede virksomheder. Indtil dette sker - spørg din foderleverandør om hans virksomhed er registreret.

Registreringen skal også danne grundlag for den kontrol, Plantedirektoratet skal udføre. Kontrollen er afhængig af din fodringspraksis. Det er derfor vigtigt, at du indberetter din fodringspraksis korrekt.

Hvis du har søgt om EU´s Enkeltbetalingsstøtte, skal du være opmærksom på, at kravet om indberetning af fodringspraksis er omfattet af kontrollen med Krydsoverensstemmelser.

God produktionspraksis - god fodringspraksis

Alle husdyrhold skal overholde reglerne for God produktionspraksis, herunder god fodringspraksis. Disse regler fremgår af henholdsvis bilag I og III i Foderhygiejneforordningen. I bilagene stilles der blandt andet krav om, at man skal sikre sig at det rette foder bliver givet til de rette dyr, at foder ikke må opbevares sammen med kemikalier, at vandkopper skal holdes rene, at det foder og strøelse der anvendes ikke må være fordærvet og at man for at begrænse parasittrykket skal sikre at der er et tilstrækkeligt tidsrum mellem græsningsrotationerne.

Der er også et krav om sporbarhed. Hvis der opdages en forurening skal du kunne spore dit foder: Hvor og hvilket foder har du købt? Hvornår fik du det leveret? Hvilket parti fik du leveret fra?

Hvis din foderleverandør har styr på sporbarheden vil han kunne give dig direkte besked, hvis der er noget galt med foderet - eller måske får du blot oplysningerne via avisen, og så er det godt selv hurtigt at kunne tjekke om foderet i hestenes krybber stammer fra et fejlproduceret forurenede parti.

Dansk Landbrug har udarbejdet en vejledning - en såkaldt branchekode, som kan være en god hjælpe til at sikre at reglerne overholdes.

Hvis du bruger forblandinger eller fodertilsætningsstoffer

Bruger du forblandinger eller fodertilsætningsstoffer i ren form i fodringen af hestene, skal du ud over reglerne for God Produktionspraksis også have et kvalitetssikringssystem, der skal være baseret på HACCP - principperne. Desuden skal du opfylde de relevante krav der fremgår af Foderhygiejene-forordningens bilag II.

Hvis forblandinger eller fodertilsætningsstoffer i ren form kun gives til de chipmærkede heste i hesteholdet skal denne brug ikke indberettes til Plantedirektoratet. Du skal dog have procedurer, som sikre at forblandinger og fodertilsætningsstoffer ikke kommer i kontakt med foderet til de andre heste i dit hestehold.

Hvis du forhandler foder

Hvis du indkøber foder og sælger det videre er du omfattet af reglerne for foderstofvirksomheder. Din registrering skal da være mere omfattende og du skal også indføre kvalitetsstyring efter HACCP-principperne og opfylde kravene i Foderhygiejneforordningens bilag II.

Læs mere om de nye regler på www.pdir.dk/foderhygiejne - her kan du også hente blanketten til ansøgningen om registrering.


Hvad er forblandinger og tilsætningsstoffer?

Forblandinger - er blandinger af et eller flere fodertilsætningsstoffer og eventuelt bærestoffer. Bærestofferne kan være fodermidler eller vand og derfor kan forblandinger være både tørre og flydende. Eksempler: "Biotin-forblanding", forblandinger med indhold af mikromineraler som f.eks. kobber og jern samt forblandinger med indhold af vitaminer. OBS! Mineralsk foder er tilskudsfoder - ikke en forblanding.

Fodertilsætningsstoffer - er stoffer, mikroorganismer eller præparater som tilsættes foder for bl.a. at påvirke foderets egenskaber i positiv retning. De gives bl.a. for at supplere foderet med vigtige næringsstoffer - f.eks. med vitaminer og mikromineraler eller for at øge fordøjeligheden af foderet - f.eks. enzymer.

Urea, aminosyrer, vitaminer, samt mikromineraler - f.eks. zinkoxid. (men ikke dyrlægeordineret zinkoxid fra apoteket) er eksempler på fodertilsætningsstoffer.

Koncentrerede tilskud til heste kan være både tilskudsfoder og forblandinger. Det er derfor vigtigt at du læser mærkningen grundigt, eller kontakter din foderleverandør. Tommelfingerreglen er, at hvis det ikke er et fuldfoder, et tilskudsfoder, et mineralsk foder, et diætetisk foder (f.eks. elektrolytter) eller et fodermiddel (f.eks. korn, sojaskrå, melasse, foderkridt, hø, wraphø, halm), så er det en forblanding, og du er omfattet af de ekstra regler.