Faglige råd

Vejledning i opbygning af udendørs ridebaner

v/konsulent Eric Clausen

U dendørs træningsfaciliteter
Ved planlægning af udendørs trænings faciliteter er det vigtigt at disponerer over tilstrækkelige og egnede arealer. Arealerne skal være i stand til at tåle trafik, belastning, regn og bør være godt drænet.

Det er vigtigt at være opmærksom på de kræfter, hvormed hesten belaster jordbunden, når den færdes på banen dagligt år efter år under alle vejrforhold. For at opnå en god ridebane er banens opbygning derfor afgørende.

Størrelsen på ridebaner
Der er ingen standardmål for ridebaner, med undtagelse af baner til konkurrence, her er kravet til en standard dressurbane 20x40 m og for dressurbaner til internationale konkurrencer er kravene 20x60 m. Udendørs baner for ridebanespringning bør være minimum 50x100m. For at banen kan anvendes til kørestævner bør den være minimum 40x100m. En afstandszone på min 20m fra bane til tilskuerpladserne anbefales.

Placering
Ved banens placering bør der tages hensyn til jordens beskaffenhed både i overfladen og længere nede, grundvandets højde, naturlig dræning og terrænets hældning.

Følgende bør også indgå i overvejelserne:

1. Terrænets hældning
2. Læforhold
3. Placering i forhold til stald
4. Adgangsforhold til banen
5. Muligheder for fremtidig udvidelse
6. Sikring mod forstyrrelser såvel visuelle som lydmæssige.

Indgang
Banens indgang bør have en bredde på min 3 m så der er adgangsmulighed for lastbil der skal læsse materialer af.

Dræning
I langt de fleste tilfælde er det nødvendigt med en grundig dræning så regnvand hurtigt bliver ført bort fra banen. Drænslangerne bør placeres med en indbyrdes afstand på 4-5 m. Banen bør have noget fald for at få afløb fra overfladevand (1-2 % ud mod kanterne).


Banens opbygning
Er man så heldig at have fast stenfrit sand, der hvor banen anlægges, er det kun lidt der skal gøres, efter at banen er drænet og jævnet af. Måske skal der blandes et par cm grov flis ind i toplaget.

Normalt fjernes muldlaget, hvorefter der lægges en geotekstildug ud, som dækker hele banen. En sådan dug er også nødvendig på stenet undergrund for at hindre til blanding af sten i toplaget. Oven på dugen lægges et bærelag, som skal komprimeres. Her er et af hovedpro-blemmerne ved moderne ridebaner. Det er ikke let at finde et materiale, der samtidig med at det komprimeres, tillader regnvandet at komme igennem. Bliver bærerlaget for tæt og hårdt, kan vandet ikke sive igennem og bliver bærelaget for løst vil "hestenes hove" blande blande toplaget med bærelaget. Et almindeligt bærelag er grus med kornstørrelse 0-20mm. Der er også gode erfaringer med et bægerlag bestående af stenmel.Tykkelsen på bærelaget er afhængig af undergrunden. 150 mm er normalt en god tykkelse.

Toplag
Mange forskellige materialer kan anvendes som toplag. Mest almindeligt er forskellige typer af sand, flis, slagger, gummi materialer samt kombinationer heraf. En kombination af sand og træflis giver en stærk, stabil og elastisk bane.

På toppen af bærelaget skal der være et løst fjedrende lag f.eks. 40 mm lerfrit sand med jævn kornstørrelse og 10 mm grov flis. Det kan være nødvendigt at prøve sig lidt frem. Start med lidt grovflis og supplere hvis banen bliver for tung.

TIPS! Hvis der er anvendt for groft sand i toplaget og banen ikke vil "sætte sig", kan det hjælpe at fordele lidt stenmel jævnt i toplaget og efterfølgende harve det ned i banen.

Opreven gummi fra bildæk er blevet anvendt som toplag på nogle baner og fungerer fint. Gummiproduktet bør blandes ind i toplaget af sand, f.eks 1 del gummi og 4 dele sand.

Ved anvendelse af gummiprodukter m.m. i toplaget er det vigtigt at være opmærksom på at produkterne er miljøgodkendt, da der har været produkter på markedet hvor dette ikke er tilfældet.