Faglige Råd

EVA - Equine Virus Arteritis

v/ veterinærkonsulent Hans Schougaard

Årsag
Sygdommen forårsages af et RNA-virus såkaldt EAV-virus (Equin arteritis virus).

Der findes kun et virus, men forskellige stammer kan have varierende styrke, hvorfor symptomerne kan være mere eller mindre alvorlige.

Symptomer
Virus sætter sig i blodkarene, hvor der sker henfald af karvæggen. Det bevirker, at angrebne heste får:

Der er særlig risiko for abort, hvis hoppen bliver smittet efter 5. drægtighedsmåned.

I Danmark har sygdommen i langt de fleste tilfælde hidtil forløbet subklinisk, det vil sige uden, at der er set synlige symptomer.

I USA har der været epidemisk kastning forårsaget af EAV-virus.
I 1997 blev der for første gang i Danmark konstateret abort og død af svagfødt føl forårsaget af EAV-virus. Dette har været velkendt i USA, hvor sygdommen virkelig er frygtet på stutterierne.

Da vi i Danmark ikke har konstateret aborter eller epidemiske forløb af sygdommen med feber og øvrige symptomer før 1997, har vi ikke indtil nu fokuseret ret meget på sygdommen.

Smittespredning
Inkubationstiden er 5 - 7 dage varierende fra 3 - 13 dage. Det vil sige, at hvis hesten bliver udsat for virus, går der højst 13 dage, inden sygdommen bryder ud, og symptomerne ses.
Virus udskilles via luftvejen (næsesekret) og urinen. Det er en luftbåren smitte, men den spredes også ved direkte kontakt. Hvis en drægtig hoppe aborterer, udskilles virus via fosterhinderne, og for svagt fødte føl via luftvejene. Normal renser hopper og vallakker sig i løbet af 5 uger. Af stor betydning for smittespredning er, at hos 30 - 35% af de kønsmodne hingste sætter virus sig i sædblæren og udskilles med sæden i et par uger. Herefter vil hingstene enten som hopper og vallakker rense sig, eller virus vil sætte sig "fast" og hingsten vil være permanent virusudskiller i en periode, der kan strække sig over flere år (passiv smittebærer).

Sådanne hingste har stor betydning for vedligeholdelse og spredning af virus. Der kan ikke konstateres målbare abnormaliteter ved sæden.

De virusstammer, der i dag findes i Skandinavien har ingen betydning for hoppens frugtbarhed i den brunstcyclus, hvor den bedækkes eller insemineres. Drægtighedsresultatet er upåvirket, hvorfor der ikke hidtil har været krævet specielle forholdsregler for hingste, der er virusudskiller. I følge et EU-direktiv 92/65 og Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 271 af 27. april 1995, kan man ikke eksportere sæd fra hingste, der er virusudskillere. Derfor er det af stor økonomisk værdi, at avlshingste er fri for sygdommen.

Diagnose
Ved angreb af EAV-virus vil der dannes antistoffer (modgiftstoffer) mod virus. Dette kan måles i blodet. Derfor stilles diagnosen ved at undersøge 2 (parrede) blodprøver (serum) udtaget med 14 dages mellemrum for antistof. Den første blodprøve tages i det akutte stadium, når sygdommen bryder ud. Stigning i antistofdannelsen (titteren) 14 dage senere er tegn på, at hesten er angrebet af sygdommen.

Virus kan også findes direkte i fosterhinden og i organer fra fostre og døde føl, ligesom det kan dyrkes fra næsesekret og sæd.

Udbredelse
Der er kun lavet en enkelt undersøgelse i Danmark. Ud af 25 unghingste havde 9 stk. positiv titter, det vil sige, antistoffer i blodet som tegn på, at de har været smittet af EAV-virus. Tre af disse udskilte virus i sæden.

I følge Statens Veterinære Serumlaboratoriums årsberetning for 1996 har der været undersøgt 289 for EAV-titter. Heraf var 58 positive, altså 20%. Tilsvarende tal for 1995 var 297 undersøgelser med 86 positive, altså 30%.

I Sverige er der lavet flere undersøgelser. 271 hingste blev undersøgt i 1989, hvoraf 80% af trav-hingstene var smittet med virus og 40% af hingste af svensk halvblod og koldblodstravere. Det var meget racebestemt, idet der ikke fandtes positive Welsh ponyer og Islandsheste.
I en anden svensk undersøgelse fra 1995 fandt man, at 32% varmblodshingste og 25% koldblodshingste var virusudskillere i sæden. I materialet fra 1989 var 44% af de angrebne hingste virusudskillere i sæden.

Der blev undersøgt 36 aborter i det efterfølgende forår. Ingen af disse var forårsaget af EAV-virus.

I Tyskland steg antallet af positive titter fra 1,8% i 1987/88 til ca. 25% i 1994. Der er fundet EAV-virus i aborterede fostre. På et stutteri var der 9 aborter og 6 føl døde af EVA. I Italien er ca. 25% positive.

Konklusion/forebyggende foranstaltninger
Med den nye udvikling sygdommen har taget i Danmark med abort og føldødelighed tilfølge, skal der i høj grad i det fremtidige reproduktions-arbejde tages hensyn til sygdommen.

Der findes ingen medicin, der kan dræbe virus.Den mest effektive forebyggelse er derfor vaccination mod sygdommen. Der findes i dag en vaccine mod EVA fremstillet af Fort Dodge Laboratories (Artervac^®).
Vaccinen indeholder dræbt virus, så smitterisiko ved anvendelse af vaccination er udelukket. Denne vaccine er indtil videre ikke registreret i Danmark. Da det er et ønske, at vaccinen er tilgængelig, har Landsudvalget for Heste anbefalet, at vaccinen bliver registreret i Danmark. Hingste, der er virusudskillere (smittebærere), er et meget stort problem for spredning og vedligeholdelse af virus i heste populationen. Den bedste måde at undgå, at hingsten bliver smittet på, er ved forebyggende vaccination, hvad der desværre ikke for øjeblikket er muligt.

Hvis vaccination blev foretaget, er det vigtigt at få taget en blodprøve til undersøgelse for antistoffer (titter) før end vaccinationen foretages, idet en vaccination naturligvis vil give anledning til antistofdannelse (titter).

Det er væsentligt for den fremtidige bekæmpelse at vide, hvor mange og hvilke hingste, der har været smittet og er virusudskillere. Derfor bør alle hingste uanset race undersøges om de har været smittet med EAV-virus, og om de i så fald er aktiv virusudskillere i sæden.

Travforbundet (Det Danske Travselskab) i Danmark har som det første avlsforbund taget konsekvens af den udvikling sygdommen har taget, og krævet alle travhingste undersøgt i avlssæsonen 1998. Det skal så oplyses, om hingsten er virusudskiller i sæden, så man kan tage hensyn hertil f.eks. ved tapning og behandling af sæd.

Da hopperne således ikke kan beskyttes ved vaccination, må man her tage de sædvanlige foranstaltninger for at forebygge smitte. Det vil sige at undgå at flytte højdrægtige hopper og eventuelt holde dem isolerede fra den øvrige besætning, indtil de har folet.