Faglige råd

Vækst

Hvordan måles vægt og korrekt udvikling

v/konsulent Jørgen Finderup

Formålet med at følge og eventuelt regulere væksten hos føl og ungheste er at skabe et godt og holdbart produkt. Det er vigtigt at finde den optimale vækstkurve, hvilket ikke nødvendigvis er den samme som den maksimale.

Retningsgivende mål
Mankehøjde er det mål ved fødsel som bedst forudsiger udvokset størrelse, fordi det ikke er så påvirkeligt af fodring og andre miljøfaktorer. Det er vigtigt at føllet har naturlig benstilling når føllet måles. En del føl, specielt svage føl, fødes med "slappe bøjesener". Koderne kan være helt nede at røre jorden. I de fleste tilfælde retter benstillingen sig af sig selv i løbet af kort tid.

Det diskuteres ofte om plagene nu bliver store nok. En dansk undersøgelse (Staun et al. 1995) har vist følgende sammenhæng (Tabel 1) mellem benlængde (afstanden fra albuespids til jorden) ved ½ år og stangmål ved 2 ½ år på varmblodsplage.

Tabel 1 Sammenhæng mellem benlængde og stangmål (Staun et al., 1995)

Som en generel regel opnår føl 60 % af deres udvoksede vægt, 90 % af deres udvoksede højde og 95 % af deres eventuelle knoglevækst i en alder af 12 måneder, men der er racemæssige forskelle, som det fremgår af tabel 2.

Tabel 2 : Procent af udvokset kropsvægt og mankehøjde ved varierende alder

Heste opnår maximal vægt og højde på forskellige alderstrin afhængig af race og management.

Svag fodring fører til lav tilvækst og stærk fodring medfører høj daglig tilvækst og kraftig fedtansætning. Danske forsøg har vist, at stærkt fodrede varmblodsplage opnår maksimal vægt mellem 24 og 36 måneders alderen (Staun et al., 1989).

Islandske undersøgelser har vist, at korrekt fodring gennem den første vinter er meget vigtig. Resultaterne fra Island viste, at føl som ikke fodres korrekt aldrig udnytter deres potentiale for vækst optimalt (Sveinsson, 1994). Resultaterne tyder i det hele taget på, at racer som islænderen vokser langsommere end tabel 2 viser. Man skal i øvrigt være opmærksom på, at høj foderintensitet kan have uheldige følger for hestens fremtidige udvikling og anvendelse.

Der synes at være tendens til, at hingste er større end hopper ved fødsel. Forskellen øges med alderen, men hingstene er ikke større, målt som procent af udvokset størrelse. Tendensen viser også at hingstene opnår udvokset størrelse lidt senere.

Vækst
Føllet fødes med en hel del brusk i knoglerne. Denne brusk skal efterhånden omdannes til stabilt og hårdt knoglevæv i takt med væksten. Brusken kaldes tilvækstbrusk og findes dels i hver ende af knoglen som bruskskiver, de såkaldte vækstzoner eller vækstlinier, og dels lige under ledfladen i hver ende af knoglen.
Vækstzonerne er næsten alle helt forbenede når hesten er 3 ½ til 4 år gammel, og da er den udvokset. Men langt den største del af længdevæksten foregår indenfor det første leveår.

De tre hovedgrupper af væv som vokser i størrelse og omfang hos unghesten er knogler, muskler og fedt. Da skelettet skal bære muskler og fedt, er det vigtigt at skelettet udvikles først (figur 1).

Tegn på vækstforstyrrelser
Forkert afstemt fodring under opvæksten kan give forstyrrelser i vækstzonerne, så længe de er aktive. De svulmer op og kan give alvorlige, ofte varige, svagheder i skelettet.

Behandling
Forstyrrelse i vækstlinierne skyldes ofte for hurtig vækst, fremkaldt af stærk fodring med specielt energi og protein. Behandlingen består i at nedsætte foderstyrken og afstemme indholdet af protein, vitaminer og mineraler.

Fravænning
Pludselig fravænning synes at forstyrre væksten mere end en gradvis fravænning. Det afgørende for succesfuld fravænning uden det får afgørende indflydelse på føllets vækst er, at føllet er vænnet til at optage kraftfoder og stråfoder inden fravænning. Som generel regel anbefales det, at føllet æder ½ kg til 1 kg kraftfoder og min. 2,0 kg hø ved fravænning. Dette hjælper med til at sikre den ønskelige stabile ensartede vækstkurve (figur 1).

Vækstkontrol
Kontrol af væksten hos føl og plage er nyttig for at sikre optimal udvikling. Kontrollen indebærer blandt andet, at dyrene vejes en gang ugentligt. Hvis et føl ligger over den anbefalede gennemsnitlige vækstkurve, følges det nøje og foderet justeres efter behov.

Det er vigtigt at undgå for store udsving i væksten. Figur 1 viser det korrekte vækstforløb for en hest med udvokset vægt på 500 kg.

Kontrolvejning af plagene på en brovægt eller lignende giver det sikreste resultat, men er ofte ikke muligt i praksis. Ved brug af nedenstående formler kan man ud fra brystomfang og kroppens længde, med større eller mindre sikkerhed, beregne vægten.

Figur 2: Hestens vægt anslået ud fra gjordmål og kropslængde. (Lewis, 1995)

• Et ret sikkert estimat af hestens kropsvægt kan beregnes ud fra formlen: Hestens vægt i kg = (( gjordmål, cm)2 x længde, cm) : 11880 eller aflæses i figur 2, hvor gjordmålet er taget lige bag mankestykket og albuen, kropslængden er målt som afstanden mellem bovspidsen og sædebensknuden.
  
  

• For varmblods plage op til 2 ½ år kan en simpel men knap så sikker formel bruges :Hestens vægt i kg = Gjordmål i cm x 6,42 - 709
  

• Følgende generelle formel kan benyttes, men her er sikkerheden også lavere : Hestens vægt i kg = 6,25 x gjordmål i cm - 625

Figur 1: Normal vækstkurve for hest med udvokset vægt på 500 kg (Frape, 1986)