Miljøstyrelsen har den 8. juli 2010 udgivet en ny digital vejledning om godkendelse af husdyrbrug. Vejledningen samler al eksisterende vejledningsmateriale om godkendelse af husdyrbrug. Den digitale vejledning er en sammenskrivning af relevante dele af Skov- og Naturstyrelsens vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug fra dec. 2006, den supplerende vejledning, det supplerende kapitel 6 om offentlighed, FAQ-er og relevante vejledende notater (praksisnotater, sædskiftenotat, notat om begrebet ”samlet anlæg” m.m.).
Miljøstyrelsen fortæller:"Langt hovedparten af den digitale vejledning er gennemskrivning af allerede eksisterende udsendt vejledningsmateriale. Imidlertid indeholder afsnittene om Ammoniak – påvirkning af natur, Nitrat (overfladevand) og Fosfor helt nyt vejledningsmateriale, der ikke før har været i sendt i offentlig høring. Høringsparterne kan derfor med frist til 27. august 2010 komme med høringssvar om disse emner, der herefter vil blive uploadet i en endelig version. Høringen skal dog ingenlunde afholde brugerne fra at anvende metoder og kriterier i disse tre dele af vejledningen."
Miljøstyrelsen oplyser efter udløbet af høringsperioden, at "Ingen af høringssvarene har givet anledning til egentlige substantielle ændringer, men svarene har givet anledning til en række præciseringer."
Se evt. også LandbrugsInfo-side, der giver oversigt over ældre materialer, der er erstattet af den nye digitale vejledning.
Bemærk desuden ovenstående link til løbende opdateringer af vejledningen. Her findes nyttige oplysninger om abonnering på ændringer og nye kommentarer samt om print fra vejledningen, hvis man bruger Internet Explorer som browser.