Kvægforskning 

Læs om: Stort potentiale for krydsning i praksis, Nykælvere mangler protein, Ensileringsmidler – køb ikke katten i sækken, Mindre fosfor til køerne uden negative konsekvenser, Holstein køer producerer vitamin D3 over hele kropsoverfladen.

Læs om: Halter køerne, så halter økonomien, Mørt oksekød, selv fra de “gamle” malkekøer, Malkekøers tilpasningsevne ved foderændringer, Fodringsstrategier til fravænnede kødkvægskalve, Mere strøelse og større hældning giver renere sengebåse hos køerne.

Læs om: Fødevarer fra kvægproduktionen er "jaget vildt" i klimadebatten, Skalkødkvægskalve fravænnes tidligt eller sent?, Dyrlæger håndterer smertehos køer forskelligt, Nitratudvaskning fra majs, Ny markør tilafsløring af køer med mastitis

Udledningen af drivhusgasser ved produktion af oksekød er høj i forhold til andre fødevarer. Det skyldes kombinationen af en lav foder- og kvælstofudnyttelse og udledningen af metan i forbindelse med foderomsætningen.

I et forsøg med nykælvere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, var der en bedre sammenhæng mellem indholdet af ketonstoffer i blod og urin end mellem indholdet af ketonstoffer i blod og mælk.

Lucerne som strukturgivende og energifortyndende foderemne i en fuldfoderblanding til nykælvere, betød mindre foderoptagelse og større risiko for ketose.

Metan fra malkekøer er i fokus, fordi det er en betydende drivhusgas. Forskellige modeller til beregning af mængden giver meget stor variation.

Læs om: Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion, Kviefodringens betydning for ydelsen som ko, Mælk og human sundhed, Smagstest af forskellige mælketyper

I det dansk-svenske kvægforskningssamarbejde er det besluttet også at indkalde forskningsprojekter for budgetåret 2011 i Sverige og Danmark med en fælles profil og med fælles ansøgningsfrist i de to lande.

Undersøgelse viste højere bakterieindhold i råmælken end forventet, hvilket har fået afgørende betydning for håndteringen af råmælk på KFC.

Udpluk af artikler, Klovsundhed kan forbedres gennem avl. Genomisk selektion betyder ændring i avlsplanen. Brug af råmælksbank kræver god hygiejne. Alternative kraftfodertyper til slagtekalve.

Læs om: Ingen positiv effekt af fedt-supplement på malkekøers stofskifte. Afgræsning og bælgplanter bevarer smagen i mælken, Fodring med bypass stivelse...

Læs om: Velfærdsvurdering i slagtekalvebesætninger, Velfærd i relation til opstaldning og management, Sund drøvtyggerfodring – ved vi hvad det der? Pelleteret kraftfoder til slagtekalve, Effekt af korns formalingsgrad, Vomsundhed og fodereffektivitet, Foderstofbranchens bud på fremtidens kalvefoder, Erfaringer med TMR fordring fra praksis, Vaccination af slagtekalve mod BRSV.

Læs om: Artssammensætningen i græsmarken, Lucerneensilage som strukturfoder og som erstatning for græsensilage, Fra Biosens til Herd Navigator, trådløse sensorer overvåger ensilage.

Mere præcis bestemmelse af tørstofindhold i majsensilage, Ædetid - et sygdoms barometer?, De yngste kalve er mest udsatte for virusdiarré, Undersøgelse for mastitis bakterier