Den 1. juli 2010 trådte bekendtgørelsen om ”Obligatorisk Sundhedsrådgivning”(OSR) i kraft. Baggrunden for at indføre OSR er et ønske om at flytte vægten i rådgivningen over på forebyggende arbejde til fremme af sundheden i besætningerne. Der er mulighed for at vælge mellem forskellige typer af aftaler.

Fødevarestyrelsen inddeler alle besætninger med OSR i en af følgende tre grupper: ”Almindelig rådgivning”, ”ekstra rådgivning” eller ”skærpet rådgivning”. Placeringen i en af disse grupper har betydning for antallet af lovpligtige rådgivningsbesøg. Derudover har placeringen betydning for sandsynligheden for, at besætningen udvælges af myndighederne til velfærdskontrol.

Besætninger med aftale om OSR skal, udover aftalen, også have et egenkontrolprogram for dyrevelfærd. Besætningsdyrlægen skal gennem det løbende rådgivningsarbejde overvåge, at landmanden efterlever egenkontrolprogrammet for besætningen.

Nedenfor kan du finde svar på en lang række spørgsmål om OSR: 

Hvilke besætninger skal have OSR? 
Hvad er Egenkontrol med dyrevelfærd og hvad betyder det for mig?
Hvilke typer af OSR kan jeg vælge i mellem?
Hvad indebærer basismodulet?
Hvilke rettigheder får jeg med basismodulet?
Hvad indebærer ”Tilvalgsmodul 1”?
Hvilke beføjelser får jeg med ”Tilvalgsmodul 1”?
Hvad indebærer ”Tilvalgsmodul 2”?
Hvilke beføjelser får jeg med ”Tilvalgsmodul 2”?
Hvordan får jeg lov til at behandle mælkefeber og tilbageholdt efterbyrd?
Hvilke beføjelser får jeg med ”Tilvalgsmodul 2 med udvidet ordinationsret”?
Hvor mange rådgivningsbesøg skal jeg have?
Hvilken kategori bliver min besætning placeret i?
Hvilken betydning har besætningens placering?
Kan økologer indgå aftale om "Tilvalgsmodul 1 eller 2"?
Hvordan er chancerne for at få kontrolbesøg fremover?

Hvilke besætninger skal have OSR?
Alle besætninger der den 1. juni 2010 har mindst 100 køer eller 200 ungdyr skal indgå en rådgivningsaftale om OSR.

Mindre besætninger kan frivilligt vælge at indgå en aftale om OSR. Hvis man frivilligt vælger at indgå en aftale om OSR er man samtidig forpligtet til at følge de øvrige regler for besætninger med OSR. Det vil sige, at besætningen også skal have et egenkontrolprogram. Besætningen bliver også placeret i en af de tre kategorier af ”landmandspraksis” og underlagt de bestemmelser, der er knyttet hertil.
 

Hvad er Egenkontrol med dyrevelfærd og hvad betyder det for mig?
Når du som landmand har tilmeldt dig OSR, så er din besætning samtidig omfattet af Egenkontrol med dyrevelfærd.  Egenkontrol kan gennemføres ved, at du følger en godkendt branchekode udarbejdet af Videncentret for Landbrug, Kvæg. Branchekoden bliver lagt på denne side når Fødevarestyrelsen har godkendt den endelige form. Branchekoden tager udgangspunkt i den foreliggende lovgivning. Du skal sammen med din dyrlæge sikre dig, at du følger branchekoden. Er der områder, som kræver, at det skal gøres en ekstra indsats, vil dyrlægen notere det i en besøgsrapport. Egenkontrol med dyrevelfærd har som formål, at sikre kendskab til den altid gældende lovgivning på dyrevelfærdsområdet samt sikre god dyrevelfærd i de enkelte besætninger.

Kravene, der fremgår af Lov om hold af kvæg (af 1. juli 2010), vil blive indarbejdet hurtigst muligt i branchekoden. Du kan nøjes med at have branchekoden liggende digitalt. Det betyder, at du skal vide, hvor du kan finde og hente branchekoden.

Læs om branchekoden her

Hvilke typer af OSR kan jeg vælge i mellem?
Overordnet set kan der vælges mellem forskellige rådgivningsaftaler: 

Basismoduler:

• Tværfaglig rådgivning
• Staldskole

Tilvalgsmoduler:

• Tilvalgsmodul 1
• Tilvalgsmodul 2
• Tilvalgsmodul 2 med udvidet ordinationsret 

Nedenfor er vist en oversigt over, mulighederne for valg af rådgivningsaftaler:  

Hvad indebærer basismodulet?
Basismodulet er den mindst omfattende af aftalerne.  

Hvis du vælger muligheden for tværfaglig rådgivning skal du have mindst 2 årlige fælles besøg af både besætningsdyrlægen og en landbrugskonsulent (kvægkonsulent). Ved besøgene skal der være fokus på dyrevelfærd og problemer relateret hertil. I løbet af de to årlige besøg skal besætningens egenkontrolprogram gennemgås og vurderes. På baggrund af hvert besøg skal en af dine rådgivere udfærdige en besøgsrapport. Denne aftaletype kan indgås af alle besætninger, uanset graden af landmandspraksis.  

Hvis du vælger muligheden for deltagelse i staldskole, skal du have mindst ét årligt besøg af deltagerne i staldskolen. Derudover skal du have yderligere et besøg af din besætningsdyrlæge, samt deltage i møder hos de øvrige deltagere. En staldskole består af 5-8 landmænd samt en tovholder. Tovholderen kan være dyrlæge eller fagkonsulent. Ved besøgene skal der være fokus på dyrevelfærd og problemer relateret hertil. I løbet af de to årlige besøg skal besætningens egenkontrolprogram gennemgås og vurderes. På baggrund af hvert besøg skal tovholderen i staldskolen udfærdige et referat af mødet. Referatet skal indeholde en beskrivelse af, hvilke tiltag landmanden forpligter sig til at iværksætte for at fremme sundhed og velfærd i besætningen. Sundhedsrådgivning med staldskole kan kun indgås af besætninger, som er placeret i kategorien "almindelig rådgivning".

Hvilke rettigheder får jeg med basismodulet?
Ved indgåelse af basisaftale får den besætningsansvarlige ikke øgede beføjelser med hensyn til anvendelse af lægemidler i besætningen i forhold til besætninger uden rådgivningsaftaler. Basisaftalerne er primært udviklet til brug i økologiske besætninger, men kan også indgås af konventionelt drevne besætninger.

Hvad indebærer ”Tilvalgsmodul 1”?
Tilvalgsmodul 1 kan således sammenlignes med de ”gamle” aftaler om sundhedsrådgivning. Udover rådgivning omkring sundhedsmæssige forhold skal rådgivningen også omfatte velfærdsmæssige forhold og overvågning og vurdering af den besætningsansvarliges egenkontrol for dyrevelfærd. Se oversigt over antallet af lovpligtige besøg.

Hvilke beføjelser får jeg med ”Tilvalgsmodul 1”?
Tilvalgsmodul 1 giver ret til efterbehandling af voksent kvæg samt egen opstart af behandling på ungdyr.

Hvad indebærer ”Tilvalgsmodul 2”?
Tilvalgsmodul 2 kan sammenlignes med den tidligere ”Ny-Sundhedsrådgivning”. Denne type aftale er baseret på en relativ høj frekvens af dyrlægebesøg koblet med udvidede beføjelser til landmanden. Ved besøgene skal dyrlægen undersøge en række ”risikodyr”.

Hvilke beføjelser får jeg med ”Tilvalgsmodul 2”?
Tilvalgsmodul 2 giver landmanden ret til førstegangsbehandling af voksent kvæg, såfremt besætningsdyrlægen har oprettet en besætningsdiagnose. Dyrlægens adgang til at stille besætningsdiagnoser og dermed landmandens mulighed for selv at behandle udvides væsentligt i forhold til Ny-Sundhedsrådgivning. Behandlinger som tidligere har været forbeholdt dyrlæger kan nu udføres af landmanden. Det bliver således på visse vilkår muligt for landmænd at foretage intravenøs indgivelse af kalk-præparater til behandling af kælvningsfeber og ilægning af børstave ved tilbageholdt efterbyrd.

Hvordan får jeg lov til at behandle mælkefeber og tilbageholdt efterbyrd?
For at få lov til at behandle mælkefeber og tilbageholdt efterbyrd skal du have bestået et teoretisk såvel som et praktisk kursus i behandling. Kravene til kurserne er fastlagt af Fødevarestyrelsen. Det praktiske kursus gennemføres i besætningen sammen med besætningsdyrlægen. Ved at udføre en række behandlinger overvåget af dyrlægen skal du demonstrere dine praktiske færdigheder. Derudover skal du vise, at du har et tilstrækkeligt kendskab til sygdom, symptomer, muligheder for forveksling med andre sygdomme m.v.

Udover bestået kursus så skal der i besætningen være indgået aftale om Tilvalgsmodul 2 og dyrlægen skal have oprettet en besætningsdiagnose på den pågældende sygdom.

Med aftale om tilvalgsmodul 2 kan besætningsdyrlægen ordinere medicin til en periode på indtil 35 dage.

Hvilke beføjelser får jeg med ”Tilvalgsmodul 2 med udvidet ordinationsret”?
Med denne aftale får besætningsdyrlægen mulighed til at ordinere medicin til en længere periode (op til 9 mdr.). Det er en forudsætning for at indgå denne aftaletype, at alle sygdomsbehandlinger indberettes elektronisk til Dyreregistrering.

Hvor mange rådgivningsbesøg skal jeg have?
Kravene til antallet af årlige rådgivningsbesøg fremgår af nedenstående skema: 

Hvilken kategori bliver min besætning placeret i?
Alle besætninger med aftale om Obligatorisk Sundhedsrådgivning bliver placeret i en af følgende grupper:

• Almindelig rådgivning
• Ekstra rådgivning
• Skærpet rådgivning

Alle besætninger bliver som udgangspunkt placeret i ”ekstra rådgivning”, når en aftale indgås. Derefter afhænger placeringen af, om besætningen får bøde eller dom for overtrædelse af regler vedrørende velfærd, sundhed eller medicinhåndtering. En besætning vil kun blive flyttet til ”skærpet rådgivning” i tilfælde af bøde eller dom. Efter et år uden bøde eller dom rykkes besætningen automatisk op til ”ekstra rådgivning” hhv. ”almindelig rådgivning”.

På baggrund af en dyrlægeerklæring er det ved førstegangs tegning af en OSR-aftale muligt for en besætning, hurtigere at skifte fra ”ekstra rådgivning” til ”almindelig rådgivning”.

Nedenfor er vist, hvordan en besætnings placering kan skifte mellem de forskellige ”landmandskategorier”

Hvilken betydning har besætningens placering?
Besætningens placering i de forskellige landmandsgrupper har betydning for antallet af påkrævede rådgivningsbesøg. Kravene til antallet af rådgivningsbesøg er således mindre for besætninger i gruppen ”almindelig rådgivning”. Derudover har placeringen betydning for chancen for udvælgelse til velfærdskontrol af myndighederne. Besætninger i ”almindelig rådgivning” bliver i mindre grad udvalgt til velfærdskontrol, mens besætninger i gruppen ”skærpet rådgivning” har stor sandsynlighed for at få kontrolbesøg.

Kan økologer indgå aftale om "Tilvalgsmodul 1 eller 2"?
Økologer kan godt indgå aftale om rådgivning i form af et tilvalgsmodul. Dette giver dog ikke ret til væsentlig udvidede muligheder for selv at behandle! Dog kan økologer med tilvalgsmodul efterbehandle køer med oxytocin. Mulighederne for selv at behandle i økologiske besætninger er fastlagt af branchen i form af økologireglerne. 

Hvordan er chancerne for at få kontrolbesøg fremover?
Hvis du har styr på sundheden og velfærden i besætningen, er chancerne for kontrolbesøg små.

Fremover vil myndighedernes kontrol i højere grad end nu blive risikobaseret. Det indebærer at besætninger i ”almindelig rådgivning” har meget lille risiko for at blive udvalgt til kontrolbesøg, mens besætninger i ”skærpet rådgivning” har ret stor risiko for at få kontrolbesøg. Derudover vil Fødevarestyrelsen overvåge en række udvalgte nøgletal vedrørende medicinforbrug, dødelighed og slagtefund. Der vil blive fastsat grænseværdier for disse nøgletal som løbende justeres. Overskridelse af disse grænseværdier vil indebære en øget risiko for kontrol.