efter kælvning end hos køer med et lavere fedt-protein forhold.
Tidlig udsætning i form af slagtning eller anden død op til 60 dage efter kælvning var lavest for køer med 1 til 1,75 i fedt-protein forhold og højere for både lavere og højere forhold mellem fedt og protein ved den første ydelseskontrol.
Hvorfor fedt og protein
Ved ketose stiger fedt-protein forholdet i mælken pga. koens fedtmobilisering fra kropsfedtdepoterne, mens fedt-protein forholdet falder ved vomacidose som følge af nedsat fiberfordøjelighed i vommen. Undersøgelse af danske data i et Dansk Kvæg projekt har netop vist, at fedt-protein forholdet ved den 1. ydelseskontrol kan bidrage til udpegning af dyr og besætninger med forøget risiko for ketose (Sloth et al., 2010). I undersøgelsen blev dyrlægers ketonstofbestemmelse i urin hos nykælvede køer anvendt som referenceramme. Tilsvarende uafhængig vurdering af vomacidose status er ikke til rådighed i Kvægdatabasen. Børbetændelse, mastitis og klovlidelser er andre vigtige produktionsbetingede sygdomme i nykælverperioden, som også kan påvirke koens foderoptagelse og stofskifte og dermed værdistofindholdet i mælken.
Denne kvæginfo vil alene vise resultater af opgørelserne på dyrniveau for Dansk Holstein og Jersey på de umiddelbare sammenhænge mellem fedt-protein forhold ved 1.ydelseskontrol 4-30 dage og forekomsten af visse registrerede sygdomme (fordøjelses- og stofskiftelidelser, klovlidelser) og tidlig udsætning til slagtning eller destruktion. Ved interesse for information om andre racer, resultater på sammenhænge til huldændring fra goldning til tidlig laktation, børscore i NySr’s nykælverundersøgelser og forhøjede celletal i tidlig laktation eller resultater på besætningsniveau henvises til den bagved liggende interne rapport.
Lidt om datagrundlag og metode
Alle opgørelser var på perioden 2008/09. Opgørelser på dyrniveau blev foretaget inden for race i forventning om en racespecifik fordeling af diverse sundhedsproblemer. For de sammenhænge som vises her er fordeling af antal dyr på fedt-protein forhold i opgørelserne på dyrniveau vist i Tabel 1.
Tabel 1. Fordeling af antal dyr på fedt-protein forhold ved første ydelseskontrol 4- 30 dage efter kælvning i 2008 og 2009 for datagrundlaget i opgørelser på fordøjelses- og stofskiftelidelser, klovlidelser og tidlig udsætning på dyrniveau.
Fedt-protein forhold ved
1. yd.kont. 4-30 dage
efter kælvning |
Dansk Holstein Antal dyr |
Jersey Antal dyr |
| 0,50-0,75 |
155 |
2 |
| 0,76-1,00 |
14.419 |
1.274 |
| 1,01-1,25 |
146.294 |
15.350 |
| 1,26-1,50 |
213.214 |
39.803 |
| 1,51-1,75 |
92.565 |
23.882 |
| 1,76-5,00 |
28.558 |
6.622 |
| 2,01-2,25 |
8.089 |
1.466 |
| 2,26-2,50 |
2.296 |
328 |
| 2,51-2,75 |
583 |
57 |
| 2,76-3,00 |
69 |
0 |
| Sum |
506.242 |
88.784 |
Fordøjelses- og stofskiftelidelser
Under registrerede fordøjelses- og stofskiftelidelser i perioden -10 til 60 dage efter kælvning inkluderede vi flg. diagnoser i Kvægdatabasen: løbeudvidelse, ketose, kælvningsfeber, løbedrejning, fordøjelsesforstyrrelse, fremmedlegeme, vomacidose, løbekatarrh/forgiftning, tarmbetændelse, fordøjelses-og stofskiftelidelser andet, diarre, trommesyge, løbesår, fedtlever, vomforrådnelse, tarmslyng, blindtarmsdilatation, bughindebetændelse og atypisk mælkefeber.
I Figur 1 er vist fordelingen inden for race af % køer med mindst én registreret sygdomsbehandling på fedt-protein forholdet målt ved den 1. ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning. I Figur 2 er tilsvarende fordeling af behandlingsintensiteten i form af antal behandlinger pr. 100 køer vist. Både antallet af syge køer og behandlingsintensiteten steg ved stigende fedt-protein forhold. Kun RDM indfriede forventningen om stigende sygdomsforekomst ved meget lave fedt-protein forhold som et muligt resultat af sygdomsproblemer relateret til vomacidose.
Figur 1. Sammenhæng mellem fedt-protein forhold målt ved første ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning og % køer med mindst én registreret behandling af en fordøjelses- eller stofskiftelidelse -10 til 60 dage efter kælvning i 2008 og 2009 for Dansk Holstein (HOL) og Jersey. (klik på figuren og den vises i stor størrelse)
Figur 2. Sammenhæng mellem fedt-protein forhold målt ved første ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning og antal registrerede behandlinger for fordøjelses- og stofskiftelidelse -10 til 60 dage efter kælvning i 2008 og 2009 for Dansk Holstein (HOL) og Jersey. (klik på figuren og den vises i stor størrelse)
Klovlidelser
Under registrerede klovlidelser i perioden -10 til 60 dage efter kælvning inkluderede vi flg. diagnoser i Kvægdatabasen: Klovbrandbyld, sålesår, balleforrådnelse, betændelse i klovspalte, såleblødning, nydannelse i klovspalte, dobbeltsål, hul væg/byld i hvid linje, laminitis og digital dermatitis.
I Figur 4 er vist fordelingen inden for race af % køer med mindst én registreret sygdomsbehandling for en klovlidelse på fedt-protein forholdet målt ved den 1. ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning. I Figur 5 er tilsvarende fordeling af behandlingsintensiteten i form af antal behandlinger pr. 100 køer vist.
Figur 4. Sammenhæng mellem fedt-protein forhold målt ved første ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning og % køer med mindst én registreret behandling af en klovlidelse -10 til 60 dage efter kælvning i 2008 og 2009 for Dansk Holstein (HOL) og Jersey. (klik på figuren og den vises i stor størrelse)
Figur 5. Sammenhæng mellem fedt-protein forhold målt ved første ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning og antal registrerede behandlinger for klovlidelser -10 til 60 dage efter kælvning i 2008 og 2009 for Dansk Holstein (HOL) og Jersey. (klik på figuren og den vises i stor størrelse)
Både antallet af syge køer og behandlingsintensiteten steg ved stigende fedt-protein forhold. Der var kun ganske få dyr med klovlidelser i de laveste intervaller for fedt-protein forholdet. Laminitis har tidligere primært været antaget at være en konsekvens af vomacidose, men anses i dag også for at være stærkt relateret til overbelastning lige omkring kælvning ved eksempelvis omstilling til lange stå- og gåtider på hårde overflader. Med laminitis følger andre hornrelaterede sygdomme som såleblødning, dobbeltsål og hul væg/byld i hvid linje, der ofte er forholdsvis lang tid undervejs (8-12 uger), før de giver anledning til tydelig halthed og behandling. Den lange inkubationstid til klinisk halthed kan være årsagen til, at vi i denne opgørelse ikke ser en stigende sygdomsforekomst ved lavt fedt-protein forhold.
Tidlig udsætning
Tidlig udsætning blev defineret som slagtning, selvdød eller aflivet 0 til 60 dage efter kælvning. Fordelingen af tidlig udsætning efter kælvning var, som vist i Figur 7, kurvelineær for alle racer, dvs. lavest for køer med 1 til 1,75 i fedt-protein forhold og højere for både lavere og højere forhold mellem fedt og protein ved den første ydelseskontrol. Lave og høje fedt-protein forhold ved 1. ydelseskontrol så således ud til at øge risikoen for tidlig udsætning.
Figur 7. Sammenhæng mellem fedt-protein forhold målt ved første ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning og % køer døde eller slagtede 0- 60 dage efter kælvning i 2008 og 2009. (klik på figuren og den vises i stor størrelse)
Litteratur
Sloth, K. H., M. Trinderup, O. Aaes, R. Thøgersen. 2010. KvægInfo nr. 2107. Sundhedsovervågning baseret på fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol efter kælvning.
|
Projektet er støttet under Innovationsloven af
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, FødevareErhverv.
|
