Avlsværditallenes spredning ændrer sig
På Avlsseminaret i marts besluttede alle Kødrace Foreninger i samråd med Dansires Kødkvægsafdeling at ændre spredningen på avlsværditallene fra 5 til 10 enheder.
Den 1. maj bliver præsentationen af alle avlsværdital ændret, således de får en spredning på 10 enheder. Derfor vil vi for alle egenskaber se ændringer i de enkelte dyrs avlsværdital.
Avlsværditallenes beregningsgrundlag er uændret
Der indgår 26 egenskaber i avlsværdivurderingen af kødkvæg. Avlsværditallene bliver sammenvejet til syv delindeks: Frugtbarheds-indeks, Kælvnings-indeks, Fødsels-indeks, Mælke-indeks, Vækst-indeks, Slagteindeks og Eksteriør-indeks. De syv delindeks sammenvejes til S-indekset. S-indekset er sammenvejet efter de vægtfaktorer som de respektive racer har fastlagt i avlsmålet.
Nyt er at spredningen fordobles til 10 enheder
Vi har i kødkvægavlen været vant til at se en spredning på 5 enheder gennem en årrække.
Malkekvæg har vedtaget at fordoble spredningen til 10 enheder på grund af det nye Nordiske Avlsværdivurderingssystem som træder i kraft den 15. april. Kødkvæg har valgt at følge op med den samme spredning på 10 enheder.
Hvad betyder spredning på et avlsværdital
Spredningen på avlsværditallene er et udtryk for, hvor meget avlsværditallene varierer omkring gennemsnittet. Gennemsnit er forsat uændret 100 for alle dyr i basen for hver enkelt race. For at gøre det let at vurdere avlsværditallenes størrelse, udtrykkes avlsværditallene ofte til en konstant spredning. Ved en spredning på 10 opnår man:
At 68 procent af alle dyr inden for en race har et indeks mellem 90 og 110
At 95 procent af alle dyr inden for en race har et indeks mellem 80 og 120
At 99½ procent af alle dyr inden for en race har et indeks mellem 70 og 130
En tyr som tidligere havde 105 i S-indeks vil efter indførelsen af den nye spredning få et S-indeks på 110. Tabellen viser hvordan S-indekset vil ændre sig i forhold til tidligere.
Tabel for sammenligning af indeks
"
Gl." Indeks: 90 95 100 105 110 115
"Nyt"Indeks: 80 90 100 110 120 130
Ulemperne
Et avlsværdital skal vurderes på grundlag af tallets størrelse, men også sikkerheden på avlsværditallet skal tages in mente. Jo højere sikkerhed, jo mindre er risikoen for, at avlsværditallet kan ændre sig ved senere avlsværdiberegninger når flere informationer henover tiden bliver opdateret i Kvægdatabasen.
Ved at indføre den større spredning på 10, vil vi i praksis komme til at se at avlsværditallene vil kunne ændre sig mere end tidligere fra en avlsværdiberegning til den næst følgende avlsværdiberegning.
Fremtidsperspektivet
Kødkvæg har valgt at bidrage til en fremtidig harmonisering af avlsværditallene i nordisk regi. På et givet tidspunkt vil der være basis for en fælles avlsværdivurdering for kødkvæg i landene: Finland, Sverige og Danmark, lande som nu deltager i Nordisk Avlsværdivurdering.
