”Det var et langt, sejt træk, da vi indførte S-indekset i 1980’erne.”
Sådan lyder det fra specialkonsulent i avl, Morten Kargo, Videncentret for Landbrug, Kvæg, når han fortæller om S-indekset og de tilsvarende indeks fra Sverige og Finland, som alle blev indført omkring 1980. Et samlet, afbalanceret avlsindeks baseret på økonomiske beregninger var ikke set før. I dag beregnes indekset i samarbejde med Sverige og Finland under navnet NTM-indeks (Nordic Total Merit), og resten af verden er godt i gang med at adoptere det.

”Udlandet er meget interesseret i, hvordan vi griber tingene an, og da jeg holdt foredrag for beslutningstagere fra USA for et par år siden, kunne jeg høre, at de ser på vores veldokumenterede indeks med en vis misundelse,” fortæller Morten Kargo.

Avl efter brugsegenskaber
Et andet særligt nordisk kendetegn er avl efter funktionelle egenskaber. Som det eneste total økonomiske avlsindeks i verden indeholder NTM-indexet tre forskellige sygdomsindekser. For det første vægtes et særligt indeks for yversundhed, der bygger på såvel celletal som behandlinger i NTM. For det andet vægtes ’indeks for øvrige sygdomme’, der inkluderer fordøjelsessygdomme, reproduktionssygdomme og lemmesygdomme.

Klovregistreringer eksploderet
For det tredje er indeks for klovsundhed netop kommet med i år.

”Sverige var de første til at registrere klovsundhed, som er en forudsætning for et indeks for klovsundhed, men efter vi i Danmark er kommet i gang, er antallet af registreringer så at sige eksploderet. Klovsundhedsindekset er således et eksempel på, at NTM og dermed avlsmålet for malkekvæg hele tiden er i udvikling hen mod den ko, der giver kvægbrugeren størst indtjening”, lyder det fra Morten Kargo.

Læs også

Dansk kvægbrug er et forbillede

Artiklen har været bragt i Kvæg Nyt nr. 23, 2011