Hvorfor
Bluetongue har bredt sig nordover fra Sydeuropa. I Danmark har vi indtil nu haft 1 tilfælde af bluetongue, som ramte i en fårebesætning. For at undgå yderligere introduktion i Danmark og forhindre spredning op i Nordeuropa er Fødevarestyrelsen og Dansk Kvæg blevet enige om
vaccinere samtlige kreaturer, får og geder i den såkaldte beskyttelseszone, idet vaccination er det eneste effektive redskab.

Målet
Målet er at vi er fri for bluetongue i nov. 2009. Så er det to år siden det sidst kendte tilfælde (det eneste tilfælde, som var i en fårebsætning).

Hvornår
Vaccinationerne forventes at starte omkring den 15. juli og forløber frem til den 30. september. Det er dog endnu ikke helt sikkert, hvornår vaccinen er til rådighed. Dansk Kvæg står for at organisere kampagnen. Der sendes brev til samtlige kvægbrugere og fåre- gedeholdere.

Hvordan vaccineres
Kvæg vaccineres to gange med ca. en måneds mellemrum. Får vaccineres kun én gang. Herefter skal der vaccineres én gang årligt til vi er fri for bluetongue.

Hvem vaccinerer
Ejeren bestemmer selv, hvem der skal vaccinere hans dyr, tager selv kontakt og aftaler tidspunkt for vaccination. Det bliver inseminører, dyrlægestuderende, kvægrådgivere og dyrlæger.

Hvem betaler
Ejeren af dyrene skal selv betale for vaccinationen og afregnes efter faktura. Dyrene skal være
indfanget, og ejeren skal hjælpe til ved vaccinationen.

EU giver tilskud til vaccinationskampagnen i 2008. Tilskuddet er ca. 23 kr. pr. kvæg, og ca. 10 kr.
pr. får eller ged. Tilskuddet forventes at blive udbetalt i starten af 2010.
Hvis en ejer i beskyttelseszonen ønsker at få vaccineret dyr i perioden udenfor vaccinationskampagnen i 2008, vil det være uden tilskud fra EU.

Zonerne
Beskyttelseszonen, hvor der vaccineres,omfatter
Fyn, Sjælland, Lolland, Falster samt de ni sydligste kommuner i Jylland, som er: Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Vejen og Åbenrå.
Overvågningszonen omfatter:
Billund, Hedensted, Herning, Horsens, Ikast-Brande, Odder, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Varde, Vejle og Århus.

Hvordan kan det hjælpe at vaccinere. Mitterne respekterer jo ikke zonerne.
Mitterne selv flyver ikke ret langt. Og da de også vaccinerer i Tyskland, vil der kun komme meget få smittede mitter til Danmark.
Der hvor risikoen ligger er i form af passiv transport af mitten. Det vil sige ved flytning af dyr, hvor der f.eks kan sidde mitter i pelsen.

Bluetongue

Hvad er bluetongue
Bluetongue er en vektorbåren virussygdom. Det vil sige, at sygdommen ikke smitter fra dyr til dyr men overføres af mitter. En undtagelse er muligheden for overførsel med sæd. Der findes 24 forskellige typer af bluetongue.

Hvem smittes
Bluetongue kan ramme kvæg, får, geder, hjorte og andre drøvtyggere.
Bluetongue er ikke farlig for mennesker. Bluetongue angriber kun drøvtyggere, og kontakt med smittede dyr udgør derfor ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker.

Hvordan smitter bluetongue
Bluetongue smitter ikke direkte fra dyr til dyr. Bluetongue er en af de virussygdomme hos pattedyr, der er afhængig af at kunne opformeres i en biologisk vektor - i dette tilfælde blodsugende mitter. Sygdommen kan dog overføres med sæd.

Symptomer
Sygdommen rammer oftest får, og symptombilledet kan variere fra næsten ingen symptomer til kraftige kliniske symptomer og måske dødsfald.
Kliniske symptomer hos får kan omfatte: Gispende åndenød, væskeansamlinger i hoved, høj feber, halthed, sår på slimhinderne i mundhulen, blå tunge, øjenbetændelse og hårtab. Dødeligheden hos får varierer meget. I den aktuelle epidemi i Nordeuropa er en dødelighed på omkring 30 % rapporteret fra et af de berørte lande.
Kliniske symptomer hos kvæg kan omfatte:Væskeansamlinger i hoved, læsioner i mund- og næsehulen, savlen, næseflåd, tåreflåd, halthed og hævede røde patter. Sygdommen forløber sjældent dødeligt hos kvæg.
Får og køer, der bliver smittet i drægtigheden kan abortere eller føde deforme lam eller kalve. Andre drøvtyggere har oftest svage, uspecifikke symptomer.

Hvordan kan det hjælpe at vaccinere. Mitterne respekterer jo ikke zonerne.
Mitterne selv flyver ikke ret langt. Og da de også vaccinerer i Tyskland, vil der kun komme meget få smittede mitter til Danmark.
Der hvor risikoen ligger er i form af passiv transport af mitten. Det vil sige ved flytning af dyr, hvor der f.eks kan sidde mitter i pelsen.