De seneste år er der kommet flere større besætninger med produktion af lammekød. Mange af besætningerne har fundet en niche i dansk landbrug, hvor de udnytter naturarealer, frøgræsmarker og lignende til en rentabel produktion af lammekød. I den sidste tid er omkostningerne til mærkning, registrering og sundhedsovervågning øget, uden at produktiviteten er fulgt med. Det stiller krav til producenten om en øget indtjening med den samme indsats.
Vi viser, hvordan du kan sætte fokus på de områder af produktionen, hvor du kan opnå et ekstra udbytte ved at lære af de bedste, og hvordan du kan bruge Dansk Landbrugsrådgivning i processen. Vi viser, hvad tidsforbruget er ved produktion af lammekød og giver eksempler på, hvordan du kan reducere dit tidsforbrug. Vi sætter også fokus på fremtiden for lammeproduktionen og fortæller om vores forventninger til EU-støtten, mulighederne for rådgivning samt mulighederne for afsætning af lammekød.