Resultater
Carl Ejnar Sørensen

Senest revideret: den 18. december 2007

1. slæt

2. slæt

Strategi for høst af 5. slæt græs og majs hos Team Fruerlund.
Onsdag den 29. august mødtes vi for at lægge strategien for høst af majs og 5. slæt.

GRÆS
5. slæt græs forventes, at blive midt i september. Der tages en Nir-analyse 5. september - vi planlægger efter en fordøjelighed på 1,15 kg ts/fe og ca. 1500 Fe/ha.
Her inden 5 slæt kan vi med tilfredshed konstatere at græsmarken er meget jævn og pæn. På turen rundt i marken diskuterede/drøftede vi også, hvorledes græsmarkerne skal være mht. kløverandel. Kløverandelen er for lille i konkurrencemarken, men er trods alt blevet bedre hen over sommeren. Den kraftige græsvækst sidste efterår og her i foråret har helt sikkert givet kløveren stor konkurrence, men måske er der også ved at være lidt kløvertræthed. Derfor har vi besluttet at majsen skal med rundt i sædskiftet.

Der bliver endnu et slæt, det regner vi med bliver kviefoder - eller måske blot en afpudsning.

MAJS
Ved klemmemetoden vurderede vi tørstofindholdet i planten til at være ca. 20 % - det blev bekræftet af en tørstofbestemmelse - med det vejr vi har i øjeblikket, er vi henne først i oktober inden der skal høstes.

For at fastlægge det endelige høsttidspunktet i majsen starter vi med at lave en tørstofbestemmelse/Nir-analyse i majsen allerede 10/9 og herefter hver uge indtil vi nærmer os høsttidspunktet. Vores mål er at ramme 1,16 kg ts/Fe og 30 % tørstof.

Udbytte forventningen sættes ned til 9000 Fe, da vi kan se at kolberne er en del mindre i år end sidste år, samtidig med at der i områder af marken har været en for ringe bestøvning. Der er overvejende én kolbe pr. plante og kolberne sidder godt højt oppe. For at opnå den ønskede fordøjelig, planlægger vi at sætte en stub på ca. 60 cm.

På denne lidt koldere lokalitet har vi en teori om at plantetallet har været for højt til, at vi kunne få nogle ordentlige planter/kolber - derfor vil vi næste år prøve at sænke plantetallet i majsen til 85.000 -90.000 planter /ha. I år ligger plantetallet på 97.000.

Til 3. slæt:
Endeligt har det være muligt at få 3.sl. snittet. Vi havde ventet på tørvejr i 14 dage.
Oprindelig ville vi have snittet det relative lille 3.sl.græs sidst i juni - ca. 4-5 uger efter 2.sl.græs.

Lige efter 2.sl.græs havde vi jo meget tørke med op til ca. 100 mm nedbør i underskud. Vi nedjusterede målet og satsede på at få marken snittet , så græsset kunne vokse fra bunden igen.

Men pga. det ustadige vejr var det ikke muligt. "Ventetiden" viste sig at udvikle sig til noget positivt. I marken kom der faktisk meget bundgræs og vi så også en del kløver. Målene måtte igen justeres idet udbyttet nu så ud til at blive ganske godt.

Marken blev skårlagt søndag den 8.juli - mindre end et døgn efter blev græsset snittet og igen overrasker det os, at vi har opnået en tørstofprocent i græsset på over 32% med fortørring på under et døgn ( ca. 20 timer).

Udbyttet er registreret til godt 3000 fe/ha, tørstofprocenten til 32,1%, fordøjeligheden er vurderet til 1,16 kg ts./fe( vores mål). Det bliver spændende at se den endelige analyse især vedr. fordøjeligheden.

** Der er nedlagt protest mod ukrudtsbedømmelsen i majs:

Protest.
"

Grovfodermatchen

- ønske om ændret praksis ved bedømmelse af ukrudt i majs.

I disse tider med fokus på behandlingsindeks, mener vi, I i bedømmelsen af ukrudt, bør skelne mellem ukrudt, der har betydning for udbyttet, og ukrudt der ikke har. Desuden bør det indgå om en ekstra ukrudtssprøjtning var rentabel. Når der skal tages stilling til en ekstra behandling, er det normalt væsentlige faktorer.
Der er enårig rapgræs i Carl Ejnar Sørensens mark. Min vurdering er, at det i hovedparten af marken ikke vil få udbyttemæssig konsekvens da majsen vokser godt til. Efter alt regnen er majsen i god vækst og har allerede nu lukket rækkerne. I hovedparten af marken er ukrudtet uden betydning for udbyttet og at det ikke var rentabelt at sprøjte endnu engang, trods det at marken ikke er helt ren.
Vi syntes, at I bør revidere jeres måde at bedømme ukrudt i majsen, så det stemmer overens med den måde vi i dag anbefaler landmændene : "Så lidt så muligt og så meget som nødvendigt".

Med venlig hilsen

Gurli Klitgaard "

Protesten er modtaget og vil blive behandlet af det samlede sommerpanel ved konkurrencens afslutning.

Karsten A. Nielsen 05-07-2007

Til 2. slæt:
Vedr. 2. sl.græs så vidste vi, at slæt-tidspunktet ville ligge ca. 4 uger efter 1.sl.græs. Derfor koncentrerede vi os om 2. sl.græs først i juni måned.

2. sl.græs blev da også skårlagt søndag den 3. juni og snittet mandag den 4. juni. Udfordringen er jo at bestemme det optimale tidspunkt med hensyn til græssets udvikling, vejret og det faktum at der er over 100 ha der skal snittes hver gang.

Til det har vi anvendt en "hurtiganalyse" af græsset få dage før forventet skårlægning. Dette resultat er så anvendt i "slætprognosen" samtidig med DMI´s vejrprognose. Når græsser er "klar" skal man kikke op og ikke længere ned! Det er vejret der bestemmer om man får det godt i hus, især når der er over 100 ha pr. slæt.

Vi har endvidere erfaret en del om fortørring. I en bladrig blanding 45, der står meget op ved skårlægning, sker fortørringen rigtig hurtigt. Vi oplevede, at tørstofprocenten blev højere end planlagt. Der er taget tørstofprøver af alle læs under snitningen og vi kunne se, at tørstofprocenten steg fra 1. læs til sidste læs med hele 3 procentenheder.

Når der skal tages 3. sl.græs vil vi prøve at tilrettelægge sammenrivningen bedre så tørstofprocenten bliver mere konstant.

Til 1. slæt:
Carl Ejnar Sørensen - bevæggrunde for skårlægning og høst af 1. slæt.
Marken blev skårlagt d. 3. maj, hvor der var udsigt til regn om søndagen d. 6 maj.
Vi valgte at skårlægge marken netop på det tidspunkt, da vi havde en forventning om at "vinterpelsen" ville påvirke kvaliteten i negativ retning. Så for at holde kvaliteten, sammenholdt med græsset udvikling og at marken stod meget kraftig, gjorde at vi valgte skårlægning netop på det tidspunkt. Desuden var vi bange for, at for megen regn ville få marken til at gå i "leje".
Der var sendt en friskgræs analyse ind taget mandag d. 30 april, men den havde vi desværre først retur sidst på dagen d. 3. maj, hvor marken allerede var skårlagt.

Der var bedriftsbesøg hos Carl Ejnar Sørensen d. 8. maj, hvor vi kunne konstatere at marken allerede var godt i gang igen.