Før du tager den endelige beslutning om at dyrke foderroer til samensilering med majs, er der en række forhold, som kræver øget opmærksomhed mht. til dyrkning af foderroer og det materiel, der er til rådighed til samensilering i dit område.

Dyrkning af foderroer med eller uden samensilering med majs er især interessant i de områder, hvor udbyttepotentialet i foderroer er 30 til 40 pct. større, end det er ved dyrkning af majs.
Går man i gang med at dyrke foderroer, som skal samensileret med majs, er der en række forhold, som er nødvendigt at få klarlagt, hvis det skal blive en succes.

Planlæg ud fra, at der kan samensileres ca. 1 ha foderroer med 3 til 4 ha majs, når udbyttepotentialet for foderroer er 30-40 pct. højere end i majs. Målet er, at andelen af roer + top kan udgøre ca. 1/3 af blandingen og majs ca. 2/3 af blandingen.

Maskiner til helplantehøst
Der er kun et begrænset antal maskiner til rådighed, som kan høste top og rod samtidigt. Derfor bør man sikre sig, at der er materiel til rådighed i eget område, der kan håndtere roer på en måde, så roden bliver tilstrækkelig fri for jord og frarense småsten under optagningen. Dette gælder, uanset om man vælger at bjærge både rod og top eller kun bjærger roden til samensilering.

Den helplantehøster, som har været under udvikling og anvendt siden 2005, har været en prototype. Den bør fortsat udvikles, så den bliver driftssikker og kan rengøre roden optimalt, før den blandes med majsen til samensilering.

Maskinen er bygget på basis af en 3-rækket sukkerroeoptager, udstyret med oppelhjul og rensesektion. Toppen transporteres med bånd direkte fra aftopperen op i tanken.
Roden passerer på sin vej gennem maskinen hen over flere forskellige rensesystemer, hvoraf det ene er udstyret med en børste, og alle har til opgave at fjerne sand og mindre sten. Umiddelbart før roden falder ned i tanken, knuses den mellem to roterende valser.

Logistik
Det er helt klat, at logistikken samt kapacitet og driftsikkerhed på de to maskinsæt til høst af foderroer og majs er en stor udfordring den dag, hvor samensileringen skal gennemføres.
Derfor skal der være klare aftaler om, hvem der gør hvad, og hvornår det skal gøres. Kører de to maskinsæt uden stop, kommer der over 100 t afgrøde hjem til lagret i timen.

Der bør kun anvendes vogne, som kan aflæsse afgrøderne, medens de kører i siloen eller hen over markstakken.

I forhold til almindelig ensilering af majshelsæd skal der være en ekstra gummiged eller stakudjævner til udlægning af afgrøderne i tynde lag og til at komprimere lagene.
Det er en fordel, at der kan indlægges i to siloanlæg samtidigt, og det er vigtigt, at der er rigelig plads med fast bund omkring lagret.

Krav til arealet med foderroer

• Arealet bør være rektangulært og helst uden forarge.
• Er majs forfrugt, må der ikke være bekæmpet ukrudt i majs med midlerne Calaris eller Laddok TE i 2007, da firmaerne har et forbehold på etiketterne, hvor roer er efterfølgende afgrøde. Dog vurderes risikoen for roerne med de nuværende tilladte doser af terbuthylazin som værende forholdsvis lille.
• Er forfrugten korn må der ikke være bekæmpet ukrudt med midlerne Ally ST og Monitor i 2007.
• Der bør være et meget begrænset indhold af sten og helst ingen sten over 10 cm i diameter. Hvis der kommer større sten i foderblanderen, kan den ødelægges.
• Vælg lette jordtyper. Meget svær lerjord er mindre egnet til optagning med helplantehøster eller almindelig optager, da vedhængende jord skal frarenses.
• Arealet skal være fri for ukrudt og kvikgræs.
• Arealet skal være tæt på lageret, så omkostningerne til hjemtransporten holdes nede og kan udføres med en vogn til frakørsel. Er der længere afstand mellem roeareal og lager, skal der indsættes flere vogne, så helplantehøsteren kan udnyttes effektivt.

Krav til foderroesort
Egenskaber, der begrænser mængden af jord på roden og sikrer, at roden bliver stående efter aftopning, har høj prioritet.

Ved valg af foderroer lægges der vægt på følgende egenskaber i prioriteret rækkefølge:

1. Højt udbytte af rod.
2. Størst mulig renhed (dvs. så lidt vedhængende jord som muligt).
3. Lille rodfure.
4. Topskivens placering over jorden (ikke for dybt, ikke for højt), dvs. 7 til 8 cm.
5. Lille topskive.
6. Stor ensartethed (dvs. at topskiverne er placeret i en ensartet højde).
7. Tørstofindhold i roden (middel til høj, dvs. 19 pct. tørstof eller derover).
8. Lille tendens til stokløbning.
9. God resistens mod bladsygdomme.
10. Højt udbytte af top.

Erfaringer med foderroersorter
I udviklingsperioden har der været dyrket flere forskellige sorter. Magnum har været dyrket med et godt resultat på de fleste bedrifter, men Colosse og Kyros har været anvendt i meget begrænset udstrækning.

Sorten Magnum har et højt udbytte og middel højt tørstofindhold. Rodfuren har en begrænset dybde og topskiverne er ensartet placeret over jorden. Toppen holder sig generelt frisk sidst i vækstperioden, og sorten er kun lidt modtagelig for angreb af bladsvampe.

Sorten Kyros har et lavt udbytte og tørstofindhold. Rodfuren er meget lille, men topskiverne er for højt og uensartet placeret over jorden og er derfor ikke egnet til optagning med oppehjul.

Sorten Colosse har et højt udbytte i roden, men et relativt lavt tørstofindhold og kan have et relativt højt sandindhold i rodtørstoffet. Topskiverne er små og placeret i en ensartet og passende højde over jorden. Udbyttet i top er lavt og toppen kan få kraftige angreb af Ramularia.

Krav til majssorter
Den valgte majssort bør kunne opnå et tørstofindhold på ca. 32 pct. inden forventet høst midt i oktober. Det betyder, at det ikke er den samme sort, der skal vælges i dyrkningssikre egne som i egne, hvor de klimatiske betingelser ikke er optimale for majsdyrkning.

Ved valg af majs, lægges der vægt på følgende egenskaber i prioriteret rækkefølge:

1. Kan opnå et tørstofindhold på ca. 32 pct. ved høst inden midten af oktober.
2. Har en god standfasthed.
3. Har et stort og stabilt udbytte igennem flere år.
4. Ligger under 1,17 kg tørstof pr. foderenhed.
5. Har en god kulderesistens.
6. Har en god resistens mod Fusarium.

Høsttidspunkt
I foderroer er bruttoudbyttet af top og især af roden stigende i oktober og november. I perioden fra den første halvdel af oktober til begyndelsen af november øges udbyttet med ca. 50 FE pr. ha pr. dag.

I majs er bruttoudbyttet og foderværdi faldende, når middeldagtemperaturen er under 10 C^o i efterårsperioden. Udbyttetabet er meget afhængigt af de givende temperaturer og nedbørsmængder.

I ældre forsøg har udbyttetabet i oktober været ca. 30 FE pr. ha pr. dag. I nye forsøg med høsttider (2007) med majssorterne Anvil og Patrick har udbyttetabet været henholdsvis 70 og 35 FE pr. ha pr. dag fra optimal høsttidspunkt til majshelsæd i den første halvdel af oktober og frem til ca. tre uger senere i begyndelsen af november.

Med hensyn til det totale udbytte bør optagning af roer og samensilering med majs påbegyndes, når majs har opnået et tørstofindhold på ca. 32 pct. En yderligere udsættelse af optagningstidspunkt vil øge udbyttet i roer, men give et udbyttetab af tilsvarende størrelse i majs.