Vær særlig omhyggelig med indlægning og sammenkørsel af majs fra uens modne marker. Majsen skal snittes kort og ensartet med 9-10 mm snitlængde. Majsen skal køres omhyggeligt sammen i tynde lag, og overfladen skal være fast og fuldstændig jævn inden stakken dækkes med plastik. Brug en tynd underlagsfolie. Lav ikke større stakke end der kan opfodres 20-30 cm om dagen mest til sommerfodring.

Indhold:

1. Høst af majs
2. Indlægning på lager
3. Afslutning og tildækning
4. Strategi
5. Samensilering med saftsugende foderemner
6. Ensileringsmidler i særlige situationer
7. Samensilering med græs
8. Husk overfladebehandling af ensilagesiloer

1. Høst af majs til top
Stubhøjde
Normal stubhøjde i majs er ca. 20 cm. Øges stubhøjden fra 20 til 40 cm sker der følgende:

• I majs med 25 pct. tørstof (umoden majs til ensilering):
  Udbyttet mindskes med 10 pct., tørstofprocenten øges med ca. 1,5 procentenheder, og foderværdien forbedres svarende til 0,02 kg tørstof pr. FE. En forøgelse af stubhøjden i umoden majs frarådes på grund af det store udbyttetab og den lille virkning på foderværdien.
• I majs med 30 pct. tørstof (moden majs til ensilering):
  Udbyttet mindskes med 5 pct., tørstofprocenten øges med ca. 2,0 procentenheder, og foderværdien øges svarende til 0,03 kg tørstof pr. FE. En forøgelse af stubhøjden i majs med 30 pct. tørstof kan være interessant, hvis man ønsker et koncentreret foder. Vær opmærksom på, at en forøgelse af stubhøjden øger indholdet af stivelse og mindsker indholdet af cellevægge og dermed tyggetiden

Kerneknuser
I majs med over 28 pct. tørstof er det påkrævet, at majshøsteren er udstyret med cracker eller knusebro, således at alle kerner bliver knust eller anslået, og alle spindelstykker bliver trukket fuldstændig i stykker.

Snitlængde
I fuld udviklet majs med 30 pct. tørstof tilstræbes en kort og ensartet snitlængde på 9-10 mm under forudsætning af en effektiv kerneknusning. Længere snitlængde øger ikke tyggetiden, men giver tendens til lavere foderoptagelse og mælkeydelse. På finsnittere med knusebro tilstræbes en snitlængde på 6-7 mm. Knivene på finsnitteren skal være skarpe og modskæret skal være skarpt og korrekt indstillet, således at blade og svøbblade findeles. Ellers er det vanskeligt at køre materialet sammen, og køerne vrager bladene på foderbordet.
Den korte snitlængde giver mulighed for en kompakt ensilage med en høj stabilitet under opfodring. En forøgelse af snitlængden til 15-17 mm kan være aktuel i ikke fuldt udviklede majs med mindre end 29 pct. tørstof for at modvirke saftafløb.

2. Indlægning på lager til top
Der kan opstå problemer med holdbarheden:

• hvis ikke afgrødemassen er kørt godt sammen,
• hvis tørstofprocenten er for høj og
• hvis man kommer for langsomt frem i stakken under opfodring.

En god og effektiv indlægning og tildækning kræver:

• at udlægningen sker i tynde lag,
• at der bruges ekstra tid til at udjævne toppen af lageret og køre overfladen godt sammen og
• at der er gode kørselsforhold omkring lageret.

Sammenkørsel i tynde lag
Der skal være tilstrækkelig kapacitet til indlægning og sammenkørsel, dvs. én gummiged er ikke nok til en
6-8 rækket finsnitter.

Afgrødemassen skal lægges ud i tynde lag i hele markstakkens/køresiloens længde, og hvert lag skal køres godt sammen. Lagtykkelsen før sammenkørsel skal helst være 5 til max. 10 cm. Øges lagtykkelsen til 25 cm halveres pakningsgraden.

Når afgrøden er lagt ud i tynde lag og pakket godt sammen fra bunden:

• er der er flere FE pr. m³,
• er der begrænset risiko for varmedannelse under opfodring og dermed tab og
• giver det en mere ensartet ensilage og større mulighed for at udtage en repræsentativ prøve til analyse. Skimmelklumper midt i stakken er tegn på uens eller mangelfuld sammenkøring.

3. Afslutning og tildækning til top
Toppen af lageret skal være jævnet fuldstændig af, og overfladen skal køres sammen, så den er fast som et ladegulv. Er overfladen fuldstændig jævn og fast:
kan man få dækplasten til at ligge tæt, fast og stram over ensilagen,
undgår man luftlommer under plastikken, der virker som et drivhus for vækst af svampe og
begrænser man muligheden for, at luft kan suse rundt under plastikken.

Altid to lag plastik
Anvend altid to lag plastik af god kvalitet. Der er god erfaring med at anvende en meget tynd underlagsfolie, som det underste lag plastik. Underlagsfolien er en klar plastfolie med en tykkelse på 0,04 mm. Den tynde underlagsfolie udlægges løst hen over stakken og efter en kort udvikling af kuldioxid suger det sig tæt til overfladen. Herved begrænses risikoen for dannelse af luftlommer mellem plastik og ensilage, der kan fungere som luftkanaler, når stakken åbnes.

4. Strategi
Indlægning af afgrøderne i markstak eller i køresilo er meget afhængig af foderstrategien - dvs. foderbehovet i sommerperioden.
Er forbruget af majsensilage lille i sommerperioden, bør endefladen på lageret også være lille.

Et eksempel:
Har man f.eks. en besætning på 100 køer, og der skal anvendes 3-4 FE majsensilage dagligt, bør endefladen ikke være større end 9 m². Dvs. med 6 m i bredden, 1,5 m i højden og med ca. 200 FE pr. m³ skal der udtagesca. 20 cm dagligt for at få 360 FE pr. dag.

I mindre besætninger kan det være fornuftigt at lave en markstak med de ideelle mål til sommerfodring, selvom man har rigelig silokapacitet til rådighed.

5. Samensilering med saftsugende foderemner til top
I år kan der være steder i sent sået og tørkeskadet majs, hvor det ikke lykkes at opnå en tørstofprocent på 29. Ved en tørstofprocent på under 28 bør tabet begrænses ved samensilering med saftsugende foderemner som f.eks. umelasseret roepiller, grønpiller, sojaskaller eller citruskvas.

I majs med dårligt udviklede kolber, dvs. kernerne er små og hvide, skal tørstofindholdet i majsen hæves til mindst 25 pct. tørstof for at risikoen for saftafløb begrænses. Snitlængden øges til mindst 15 mm.

I majs med nogen kolbeudvikling, dvs. kernerne er gule, men kerneindholdet er mælket, skal tørstofindholdet i majsen hæves til mindst 28 pct. tørstof.

For at hæve tørstofprocenten med 1 enhed i majsen skal der tilsættes 15 kg pulpetter eller 20 kg grønpiller/sojaskaller/citruskvas pr. ton afgrødemasse.

Ved et udbytteniveau på 7.500 FE pr. ha og et tørstofindhold på 23 pct. er der ca. 40 tons afgrødemasse pr. ha. Det vil sige, at der til sådan en afgrøde skal tilsættes 600 kg pulpetter eller 800 kg grønpiller/sojaskaller/citruskvas pr. ha for at hæve tørstofprocenten med 1 enhed.

Tilsæt pillerne så ensartet som muligt
Pillerne drysses ensartet og lagvis ud. Undlad at tilsætte piller i de øverste 50 cm af stakken. En ensartet fordeling af pillerne er en forudsætning for en god udnyttelse af pillernes sugeevne. Undgå store klumper af piller, det fremmer varmedannelsen under opfodring. Pillerne kan evt. spredes ud med en rengjort gødningsspreder eller kalkspreder.

Et eksempel:
Der høstes majs med 23 pct. tørstof. Udbyttet vurderes til at være 40 ton pr. ha. Tørstofprocenten ønskes hævet med 3 enheder til 26 pct. Der skal tilsættes 1.800 kg roepiller eller 2.400 kg grønpiller/sojaskaller/citruskvas pr. ha majs.

Det er altid landmandens ansvar, at der ikke er saftafløb fra ensilagen.

6. Ensileringsmidler i særlige situationer til top
Til majs anbefales det kun at anvende ensileringsmidler i særlige situationer for at forbedre ensilagens stabilitet. Dvs.:
I majs med over 34-35 pct. tørstof.
I kraftig tørkeskadet og uens moden majs med et højt tørstofindhold.
På bedrifter, hvor der er problemer med holdbarheden af majsensilagen. I disse tilfælde bør der samtidig ske en forbedring af ensileringsteknik og management.

Brug kun heterofermentative mælkesyrebakterier eller homofermentative mælkesyrebakterier i kombination med benzoat eller sorbat. Heterofermentative mælkesyrebakterier producerer både mælkesyre og eddikesyre, hvor kun eddikesyre hæmmer vækst af gærceller og svampe. Homofermentative mælkesyrebakterier producerer kun mælkesyre, som ikke hæmmer svampevækst.
Anvend aldrig homofermentative mælkesyrebakterier med mindre det er i kombination med midler, der kan sikre ensilagens stabilitet efter åbning af stakken - dvs. ensilagens aerobe stabilitet.
I majs, der skal anvendes til sommerfodring, kan det være nyttigt at anvende et ensileringsmiddel til den øverste halve meter af ensilagen for at forbedre den aerobe stabilitet. Ensileringsmidlet skal iblandes på finsnitteren.

Markedsførte midler
Vil du vide mere om egnede og godkendte midler til salg i Danmark, så se GrovfoderNyt nr. 54 om Markedsførte ensileringsmidler i Danmark.

For hvert middel er angivet, hvilke godkendelser midlet har i henholdsvis det tyske og det britiske afprøvningssystem. Generelt bør man kun vælge ensileringsmidler, som findes på den tyske eller evt. den britiske liste.

Overfladebehandling
Propionsyre kan evt. anvendes til overfladebehandling med 0,5 l propionsyre + 2 l vand pr. m², inden plastikken lægges på.

Tilsætning af urea kan forbedre stabiliteten, men giver samtidig stor risiko for udvikling af sporer og kan derfor ikke anbefales.

7. Samensilering med græs til top
Flere steder kan det være rationelt at samensilere majsen med en efterafgrøde af græs eller et sidste slæt græs. Det er typisk aktuelt, hvor:

• der står et mindre areal med kløvergræs eller græs
• majsen har en tilstrækkelig høj tørstofprocent.

Ved samensilering tilstræbes, at den samlede afgrødemasse har et tørstofindhold på 28 pct., så saftafløb undgås. Græsset blandes med majsen undtagen i de øverste 50 cm, som bør være ren majs.

8. Husk overfladebehandling af ensilagesiloer til top
Ensilagesaft er uhyggelig hård ved betonen i ensilagesiloer. Sørg for at få behandlet siloerne inden der ensileres.
Sæt fortsat plastfolie ned langs siderne og gerne 25 cm ind i bunden, selvom siderne er behandlet.