Feedback Form
Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 26-03-2009 

GrovfoderNyt  - 139 

Oprettet: 26-03-2008

Sådan sår du græs i majs 


Sådan sår du græs i majs

Skal der sås græs i majsen, skal det planlægges før såning. Du kan så rødsvingel ved såning af majsen eller alm. rajgræs, når majsen er 30 cm høj. I begge tilfælde påvirker det strategien for ukrudtsbekæmpelsen. Strategien med alm. rajgræs indebærer mindst risiko for skade på majsen og griber mindst ind i ukrudtsbekæmpelsen.

Såning af græs i majs kan være aktuelt på:

  1. Bedrifter med mere end 1,7 dyreenheder pr. ha, som skal have mere end 70 pct. af harmoniarealet tilsået med græs eller græsefterafgrøder. Græsset må tidligst pløjes eller nedvisnes med Roundup den 1. marts.
  2. Bedrifter som af miljømæssige årsager ønsker at holde jorden bevokset hele året. Græsefterafgrøden opsamler op til 50 kg kvælstof pr. ha, som delvist stilles til rådighed for efterfølgende afgrøder især på lette jordtyper.

Billede 1. Erfaringerne fra 5-års forsøg har vist, at man let kan etablere en græsefterafgrøde i majs uden at genere majsen.

Alm. rajgræs sås i første halvdel af juni
Tips til såning af alm. rajgræs:

  • Alm. rajgræs sås i første halvdel af juni, når majsen er 30-35 cm høj - hverken før eller senere. Sås græsset før, bliver det for kraftigt, og sås det senere, bliver det ikke tilstrækkeligt etableret.
  • Græsset sås efter anden eller tredje sprøjtning mod ukrudt, således at der er ryddet op i ukrudtet, før græsset sås.
  • Der sås 6-8 kg sildig diploid alm. rajgræs pr. ha.
  • Frøet kan sås med en pneumatisk frøsåkasse monteret på en langfingerharve. En langfingerharve skader ikke majsen på dette tidspunkt. Der er erfaring for, at såning af græsset på dette tidspunkt ikke øger problemerne med ukrudt.
  • Græsset kan også sås med en pneumatisk frøsåkasse monteret på en radrenser. Ved moderate forekomster af ukrudt, og hvor der ikke forekommer natskygge, kan sidste sprøjtning erstattes af en radrensning, hvor rajgræsset udsås i samme arbejdsgang.
  • En alm. radsåmaskine med efterharve kan anvendes som en nødløsning. Løft et såskær over hver majsrække og afmonter eventuelt en finger på efterharven over hver majsrække. Det er vigtigt, at frøene helt eller delvis dækkes med jord ved såningen.

Billede 2+3. Græsfrøene skal dækkes med jord for at få en sikker fremspiring. I vækstperioden er en langfingerharve med frøsåkasse særlig egnet til at så græs i majs og skader ikke majsen på dette tidspunkt. Der er erfaring for, at såning af græsset på dette tidspunkt ikke øger problemerne med ukrudt. (Foto udlånt af CMN Maskintec A/S).

Rødsvingel sås i forbindelse med majssåningen
I stedet for alm. rajgræs kan der sås 6-8 kg rødsvingel pr. ha i forbindelse med såning eller lige efter såning af majsen. Rødsvingel skal sås tidligere end alm. rajgræs, fordi den vokser langsommere til. I et køligt forår er der risiko for, at rødsvingel vokser så kraftigt til, at det går ud over udbyttet i majsen. Rødsvingel tåler en betydelig mindre mængde af terbuthylazin end rajgræs og udelukker brug af MaisTer.

Ukrudt i majs med græs
Calaris og Laddok TE kan anvendes til ukrudtsbekæmpelse i majs med udlæg af græs. Begge midler indeholder terbuthylazin, som har en vis virkning mod alm. rajgræs og en større virkning mod rødsvingel. Derfor bør der maks. anvendes 3/4 af fuld dosering (maks. 375 g Terbutylazin), hvor der skal sås alm. rajgræs og maks. halv dosering (maks. 250 g Terbutylazin), hvor der er sået rødsvingel. Eksempler på løsninger er vist i tabel 1.

MaisTer nedbrydes hurtigt i jorden, og udlæg af alm. rajgræs til efterafgrøder vil kunne sås 10-14 dage efter behandling med MaisTer. Såning af rødsvingel udelukker brug af MaisTer.

Harmony vil kunne anvendes uden risiko for udlægget.

Forslag til bekæmpelse af ukrudt i majs med græs:

Alm. rajgræs

Rødsvingel

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 26-03-2008 Oprettet: 26-03-2008 Revideret: 26-03-2008

Forfatter

Landskonsulent
Martin Mikkelsen
Planteproduktion, Plantefaglig specialviden
Landskonsulent
Karsten Attermann Nielsen
Planteproduktion, Plantefaglig specialviden
Landskonsulent
Poul Henning Petersen
Planteproduktion