Feedback Form
Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 26-08-2011 

GrovfoderNyt  - 194 

Oprettet: 26-08-2009

Vurdering af tørstofindholdet i majshelsæd 


Tørstofprocenten i majshelsæd kan vurderes ved forskellige metoder. Vær opmærksom på, at tørstofprocenten let vurderes for lavt i en periode med tørke og for højt i en periode med regn.
Følg udviklingen i tørstofindholdet i typer af majssorter til majshelsæd forskellige steder i landet på majssiden.

Indtil der er ca. 30 pct. tørstof i majsen, stiger tørstofprocenten i gennemsnit 0,3 pct. pr. døgn eller ca. 2 pct. pr. uge. Tørstofprocenten stiger mindst i mørkt, køligt og vådt vejr, og mest i varmt og solrigt vejr, og den stiger hurtigere i tidlige sorter end i sildige sorter. Når indholdet af tørstof kommer over 30 pct., stiger tørstofprocenten ca. 0,5 pct. pr. døgn eller 3,5 pct. pr. uge. Stigningen kan være endnu større i perioder med tørke.

Metoder til bedømmelse af tørstofindhold

Metoder baseret på kerneudviklingen:

Ved disse metoder kan tørstofindholdet variere pga. variation i stænglens tørstofindhold:

Klemmemetoden

Den enkleste og mest håndgribelige metode til at få et indtryk af tørstofprocenten er "klemmemetoden": Udvælg 5 planter i træk i én række, 4 steder i marken. Bræk kolberne midt over og læg de midterste kerner mellem tommel- og pegefinger. Når man med vanskelighed kan klemme en dråbe ud af de midterste kerner i kolben, er tørstofindholdet i hele planten normalt ca. 30 pct. - lidt lavere i meget grønne planter og lidt højere i mere visne planter.

Kernevurdering

I stedet for at klemme på kernerne kan man vurdere kernernes modning ved at kigge på de midterste kerner i kolben. Når majsen er moden til ensilering, er den inderste tredjedel af kernen hvid med en mælket til grynet konsistens, den mellemste tredjedel af kernen er gul med en melet og dejagtig konsistens, og den yderste tredjedel af kernen er skinnende gul med en glasagtig konsistens. På dette tidspunkt kan der forventes en tørstofprocent på ca. 30 i hele afgrøden - lidt lavere i meget grønne planter og lidt højere i mere visne planter. Efterhånden som kernerne modner, bevæger den gule front sig ind mod kernens tilhæftningssted, og tørstofprocenten stiger (se figur 1).


Figur 1. Metode til vurdering af tørstofprocent på baggrund af kernefarve
og konsistens.

Metoder baseret på udviklingen af hele planten

Tørstofbestemmelse på laboratorium

Hvis man ønsker at få tørstofindholdet og evt. foderværdien bestemt mere præcist, kan det udføres på f.eks. Eurofins Steins Laboratorium. Der udtages 8-10 majsplanter, som repræsenterer hele marken. Høst f.eks. 3 planter i træk i én række, 3 steder i marken og min. 30 m fra skel. Planterne afskæres i alm. stubhøjde. Planterne sendes i hel tilstand og knuses på laboratoriet

Tørstofbestemmelse i varmluftsovn

Denne metode kan anvendes ved hjælp af en almindelig varmluftsovn.

  1. Høst 8-10 planter som repræsenterer marken f.eks. 3 planter i træk i én række, 3 steder i marken mindst 30 m fra skel.
  2. Træk svøbbladene ned på kolberne uden at trække dem af.
  3. Udvælg 2 planter som repræsenterer de 9 planter.
  4. Der foretages 2 prøver - 1 plante pr. prøve.
  5. Klip planten i 1-2 cm stykker med en havesaks.
  6. Vej prøverne på en køkkenvægt med en nøjagtighed på max. +/- 5 gram.
  7. Prøverne lægges på 2 ovnplader - 1 prøve pr. ovnplade (på bagepapir).
  8. 130 oC i 4-6 timer med varmluft.
  9. Prøven vendes jævnligt rundt.
  10. Foretag til sidst 2 kontrolvejninger med en halv times mellemrum.

Pioneer metoden

Metoden er udviklet af Pioneer i Tyskland og er oversat og modificeret af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning har testet metoden i to år og fundet, at den vurderer tørstofprocenten for højt, når tørstofprocenten er under 27 og for lavt, når tørstofprocenten er over 27.
Læs mere om metoden.

Tørre planter
På høsttidspunktet skal planterne være tørre. Ved høst af dug- eller regnvåde planter falder tørstofprocenten med ca. 4 procentenheder.

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 26-08-2009 Oprettet: 26-08-2009 Revideret: 26-08-2009

Forfatter

Landskonsulent
Martin Mikkelsen
Planteproduktion, Plantefaglig specialviden
Specialkonsulent, teamleder
Rudolf Thøgersen
Kvæg, Team Foderkæden
Landskonsulent
Karsten Attermann Nielsen
Planteproduktion, Plantefaglig specialviden