Regneark til bedriftsorienteret valg af majssort til helsæd
Efter ide fra Jysk Kvæg og Grovfoder har Dansk Kvæg og Landscentret, Planteproduktion udviklet et regneark, som kan beregne den økonomiske værdi af de enkelte majssorter til helsæd på den enkelte bedrift med malkekvæg. Resultatet for en majssort angives som forskellen i dækningsbidrag pr. årsko i forhold til målesortsblandingen i landsforsøgene. Den økonomiske værdi af de enkelte majssorter beregnes ud fra kg tørstof pr. FE, FK NDF og udbyttet af foderenheder pr. ha.
Resultaterne fra landsforsøgene med majssorter til helsæd kan ses på Sortinfo Principperne for valg af majssort til helsæd kan ses i PlanteNyt nr. 20
Se regnearket her.
Økonomisk værdi af kg tørstof pr. FE
Kg tørstof pr. FE for majssorten har betydning for, hvor meget køerne kan optage af majsensilagen. Har majssorten en høj foderværdi i form af færre kg tørstof pr. FE i forhold til måleblandingen, kan køerne optage mere af majsensilagen. Dermed skal der bruges mindre kraftfoder og vice versa. Køernes forventede optagelse af majsensilage beregnes på basis af fodermidlernes fylde. Der beregnes ikke en værdi af kg tørstof pr. FE for kvierne, da vi forudsætter, at de fodres restriktivt med majsensilage. Den økonomiske værdi af kg tørstof pr. FE afhænger derfor af prisen på kraftfoder contra dyrkningsomkostningerne for majshelsæd.
Økonomisk værdi af FK NDF
FK NDF for majssorten har betydning for køernes vomfunktion og dermed for deres mælkeydelse. Vi har beregnet effekten af FK NDF på mælkeydelsen til 0,25 kg EKM pr. FK NDF enhed ud fra danske forsøg med majsensilage. Denne effekt er i nøje overensstemmelse med en amerikansk undersøgelse, der fandt en effekt på 0,25 kg fedtkorrigeret mælk pr. FK NDF enhed ud fra 13 forsøg med forskellige grovfodertyper. Den økonomiske værdi af FK NDF afhænger af indtægten fra den ekstra mælkeproduktion minus det ekstra foder, der skal bruges. Effekten af FK NDF på mælkeydelsen vægtes med den andel af NDF i grovfoder, der stammer fra majshelsæd. Der regnes med 335 laktationsdage pr. årsko, idet der forudsættes 30 golddage i gennemsnit pr. årsko for besætningen.
Økonomisk værdi af udbytte i foder enheder
Udbyttet af foderenheder har betydning for dyrkningsomkostningerne pr. FE og arealkravet til majshelsæd. Den økonomiske værdi af udbyttet i foderenheder afhænger af dyrkningsomkostningerne pr. ha, dækningsbidraget for den alternative afgrøde og prisen på kraftfoder.
Besætningsoplysninger
Det er nødvendigt at kende en række besætningsoplysninger for at beregne køernes og kviernes forbrug af majsensilage og for at beregne ændringen i mælkeindtægt, når mælkeydelsen ændres som følge af forskel i FK NDF mellem sorter.
Kløvergræsensilage eller andet grovfoder
Det er nødvendigt at kende det gennemsnitlige antal FE pr. årsko pr. dag og foderværdien for kløvergræsensilage eller andet grovfoder i foderrationen for at beregne den forventede optagelse af majshelsædsensilage. Desuden er det nødvendigt at kende indholdet af NDF i kløvergræsensilage for at kunne vægte effekten på mælkeydelsen af FK NDF i majshelsæd.
Kraftfoder
Det er nødvendigt at kende foderværdien af kraftfoderet for at beregne mængden af kraftfoder i rationen. Det er desuden nødvendigt at kende prisen på kraftfoderet for at beregne ændringen i omkostninger til kraftfoder ved forskel i kg tørstof pr. FE mellem sorter.
Majshelsædsensilage
Det er nødvendigt at kende den gennemsnitlige mængde af majsensilage pr. årskvie pr. dag i foderrationen for at beregne det totale arealbehov for majshelsæd. Kviernes forbrug af majsensilage har på denne måde betydning for den økonomiske værdi af majssorternes udbytte. Kviernes forbrug af majsensilage har derimod ingen betydning for den økonomiske værdi af kg tørstof pr. FE og FK NDF.
Majsensilage, nettoudbytte, FE pr. ha
Der er indtastet et nettoudbytte på 11.000 FE pr. ha. Her indtastes det forventede nettoudbytte på bedriften.
Majsensilage, dyrkningsomkostninger, kr. pr. ha
Der er indtastet dyrkningsomkostninger fra Budgetkalkuler 2010 for majs på JB 5-6 (8.512 kr.). Disse omfatter stykomkostninger og kapacitetsomkostninger baseret på leje af maskinstation. På den enkelte bedrift kan indtastes de aktuelle dyrkningsomkostninger for majs evt. baseret på indkøb af gødning, planteværn og maskinstation.
Alternativ afgrøde (f.eks. vårbyg), DB kr. pr. ha
Som alternativt dækningsbidrag for majsarealet er angivet dækningsbidrag for vårbyg fra Budgetkalkulerne 2010 for JB 5-6 (1.023 kr. pr. ha). Her indtastes det aktuelle alternative dækningsbidrag på bedriften. Det alternative dækningsbidrag kan evt. baseres på omkostninger til indkøb af gødning, planteværn og maskinstation.
Majssort
Grundlaget for oplysningerne om majssorterne er landsforsøgene med majssorter til helsæd, hvor alle sorter er afprøvet i de samme forsøg. Når man sammenligner sorter, er det vigtigt, at resultaterne er fra de samme forsøg og fra de samme år. I den øverste linie er angivet måleblandingen fra landsforsøgene med resultaterne fra 2008 og 2009. Nedenfor kan man vælge blandt de sorter, som har deltaget i landsforsøgene i 2008 og 2009. Når man har klikket på en sort, overføres kg tørstof pr. FE, NDF, FK NDF og forholdstallet for udbyttet for 2008 og 2009 til tabellen. Værdierne for alle sorter fra landsforsøgene ligger på den næste fane i regnearket. Nederst på denne side er der 5 linjer, hvor man selv kan indtaste sorter og deres resultater. Men husk, når man sammenligner sorter, at det skal være resultater fra samme forsøg og fra samme år.
Majsareal
Majsarealet beregnes som forbruget af FE majsensilage pr. årsko inklusiv opdræt divideret med nettoudbyttet pr. ha. Nettoudbyttet pr. ha for de enkelte sorter beregnes som det angivne nettoudbytte for bedriften korrigeret for forholdstallet for udbyttet for de enkelte sorter.
Omkostninger til majsdyrkning
Forskel i omkostninger til majsdyrkning beregnes som forskel i majsarealet gange de angivne dyrkningsomkostninger pr. ha.
DB for alternativ afgrøde
Forskel i majsarealet giver en tilsvarende forskel med modsat fortegn i arealet med den alternative afgrøde som fx vårbyg. Hvis der ikke dyrkes vårbyg eller kun et meget begrænset areal med vårbyg på bedriften, kan man komme ud for, at der produceres for lidt grovfoder eller, at der skal indkøbes foderkorn, hvis majssortens udbytte er for lavt.
Totalt resultat
Forskellen i det totale resultat pr. årsko beregnes som summen af forskellene i omkostninger til majsdyrkning, alternativt dækningsbidrag, omkostninger til kraftfoder og økonomisk værdi af FK NDF.
