Indhold:
Til top
Ved høst af kolbemajs høstes kun kolber med svøbblade. Stængel og blade trækkes gennem plukkebordet og efterlades på marken. Kun majs med veludviklede og tilstrækkeligt modne kolber er velegnet til kolbehøst. Til kolbemajs er målet
- 55-57 pct. tørstof
- 0,92-0,95 kg tørstof pr. FE
I majs med veludviklede kolber med 55-57 pct. tørstof er udbyttet af foderenheder til kolbemajs 10-15 pct. mindre end til helsæd. Høstes majs til kolbemajs på tidspunktet for helsæd er tørstofindholdet i kolberne kun ca. 45 pct. og udbyttet er ca. 25 pct. lavere end til helsæd.
Til top
Høsttidspunktet fastsættes efter væsentlige forhold som:
| 1. Tørstofindholdet |
Udbyttet er størst og kvaliteten bedst, når indholdet af tørstof i kolben med svøbblade er 55-57 pct. |
| 2. Høst inden middeldøgnstemperaturen kommer under 10 oC |
Når middeldøgnstemperaturen kommer under 10 oC, begynder udbyttet at falde i kolbemajs. Dette sker normalt i midten af oktober. |
| 3. Lejesæd |
Høst før en begyndende væltning eller nedknækning får betydende omfang. |
| 4. Frost |
Skadens omfang |
Handling |
| Kun bladspidser - eller partier af marken - er visnet, og der er grønne blade eller bladdele. |
Afgrøden betragtes som en afgrøde i forsat udvikling. Tørstofprocent, tørstofproduktion og kerneindlejring stiger fortsat. |
| Størstedelen af bladene er visnet, mens kolbe og stængel er intakt. |
Tørstofproduktionen er stort set stoppet, men der vil fortsat ske en omlejring fra stængel til kolbe, og tørstofindholdet vil fortsat stige. Afgrøden skal høstes inden en periode med større mængder regn. Ellers er der risiko for angreb af forskellige skimmelsvampe og fusarium. |
| Hele planten er frostsprængt på grund af temperaturer under - 4 °C. |
Afgrøden skal høstes hurtigst muligt efter optøning. Der er stor risiko for, at planterne vælter, og kolberne knækker ned. Høst ikke frossen majs, da det hindrer ensileringsprocessen, og det kan tage flere måneder for stakken at tø op. |
Majsen høstes så snart ét af ovenstående kriterier er opfyldt, da en udsættelse af høsten øger risikoen for angreb af Fusarium. Selv om forholdene i punkt 1 er ideelle og langt må foretrækkes, kan det være forholdene under punkt 2, 3 og 4, der bestemmer høsttiden.
Til top
| Den sorte plet |
Bræk kolben midt over. Pil kerner ud og se på kernernes tilhæftningssted. Når den sorte plet er synlig på kernernes tilhæftningssted på kernerne i den nederste halvdel af kolben, er tørstofprocenten 55-57 pct. Den sorte plet er tegn på, at indlejringen af tørstof i kernerne er stoppet.
|
| Tørstofbestemmelse i varmluftsovn |
Denne metode kan anvendes ved hjælp af en almindelig varmluftsovn: 1.Høst 8-10 kolber, som repræsenterer marken f.eks. kolberne på 3 planter i træk i en række 3 steder i marken mindst 30 m fra skel. Kun den største kolbe på hver plante høstes. 2.Træk svøbbladene ned på kolberne, men træk dem ikke af. 3.Udvælg 4 kolber, som repræsenterer de 9 kolber. 4.Lav 2 prøver - 2 kolber pr. prøve. 5.Klip kolberne i 1 cm stykker med en havesaks. 6.Vej prøverne på en køkkenvægt med en nøjagtighed på max. +/- 5 gram. 7.Læg prøverne på 2 ovnplader - 1 prøve pr. ovnplade (på bagepapir) 8.130 oC i 4-6 timer med varmluft. 9.Prøven vendes jævnligt rundt. Foretag til sidst 2 kontrolvejninger med en halv times mellemrum. |
| Tørstofbestemmelse på laboratorium |
Hvis man ønsker at få tørstofindholdet bestemt mere præcist, kan det udføres på f.eks. Eurofins Steins Laboratorium. Der plukkes kolber på 8-10 majsplanter, som repræsenterer hele marken. Høst f.eks. kolberne på 3 planter i træk i en række, 3 steder i marken og min. 30 m fra skel. Kun den største kolbe på hver plante høstes. Kolberne sendes i hel tilstand og knuses på laboratoriet. |
Til top
På helsædstidspunktet har kolberne med svøbblade et tørstofindhold på ca. 45 pct. Da tørstofprocenten i kolben stiger med 0,3 til 0,5 procentenheder pr. døgn, skal kolbemajs høstes tre til fire uger senere end til helsæd.
Udviklingen i tørstofprocenten kan følges i udvalgte majssorter til kolbemajs forskellige steder i landet på majssiden.
Til top
Kolbemajs høstes med en finsnitter med plukkebord. Finsnitteren skal være med cracker, majsmodskær og majsknive. Plukkebordet er monteret med en snitter eller en rotor under plukkebordet, som efterlader majsstænglerne groft snittet på marken.
Kolbemajs snittes kort med en snitlængde på 4 mm, således at alle kerner bliver knust.
Både knive og modskær skal være skarpt slebne, og modskæret skal lægges godt til knivene for at begrænse mængden af usnittede svøbblade. Montering af majsknive og majsmodskær på finsnitteren er afgørende for en god snitning af svøbbladene.
Finsnitteren skal være monteret med en cracker, som skal lægges så hårdt sammen, at alle kerner bliver valset eller mast. Rillerne på valserne skal være så skarpe, at alle spindelskiverne bliver fuldstændigt trukket i småstykker.
Plukkebordet skal være indstillet, så der ikke kommer stængelstykker med i kolbemassen. Stængelstykkerne påvirker foderværdien negativt, og gør det vanskeligt at komprimere kolbemassen i stakken.
Til top
Kolbemajs kan ensileres i stak på en betonplads, plansilo, silopose, wrapballer eller gastæt silo. Kolbemajs er let at ensilere, og der er god erfaring for, at det ikke er nødvendigt at tilsætte ensileringsmidler. Ensilagens stabilitet under opfodring kan forbedres ved tilsætning af et ensileringsmiddel med virkning mod gær- og skimmelsvampe. Se en oversigt over markedsførte midler i PlanteNyt nr. 134. I denne oversigt kan du se, at det kun er få midler, som egner sig til kolbemajs.
Til top
Den finsnittede kolbemajs lægges straks ind i maks. 10 cm tykke lag, og hvert lag køres omhyggeligt sammen. Efter sidste lag er lagt ud, køres der 1-2 timer, så overfladen er fuldstændig fast og jævn. Stakken eller siloen tildækkes med 2 lag plastfolie, hvor den underste med fordel kan være en tynd 0,04 mm tyk underlagsfolie.
Husk at der er dobbelt så mange foderenheder pr. m3 end i majshelsædsensilage (dvs. omkring 430 FE/ m3), og at det daglige forbrug af kolbemajs ofte er begrænset. Sørg derfor for, at snitfladen under opfodring ikke er større, end at der dagligt forbruges 20-30 cm - mest i sommerperioden. Som en tommelfingerregel kan man regne med 1 m2 snitflade - pr. FE/ko/dag - pr. 100 køer.
Eksempel.: Hvis 200 køer skal have 3 FE pr. ko pr. dag, må snitfladen maks. være 6 m2.
| Silopose |
Ved ensilering i silopose skal man sikre, at firmaets anvisninger for forstrækning af siloposen overholdes, så der bliver så høj en komprimering som muligt. |
| Wrapballer |
Ved ensilering i wrapballer sikres, at plastfirmaets anvisninger for antal lag plastfolie og plastfoliens forstrækning overholdes. Normalt 9-10 lag plastfolie, som forstrækkes 70 pct. |
| Gastæt silo |
Kolbemajs kan også ensileres i en gastæt silo med topudtag eller med bundudtag. Til bundudtag anvendes udtag til ensilage. |
Til top
Er der valgt en meget tidlig sort til kolbemajs og en mindst tre uger sildigere sort til helsæd, kan kolbemajsen og majshelsæden høstes på samme tidspunkt og ensileres i samme plansilo. Kolbemajsen lægges i bunden af siloen og majshelsæden lægges ind ovenpå.
Ved udtagning af ensilagen tages ensilagen ud fra top til bund så fordelingen mellem helsæd og kolbemajs bliver ens ved hver udtagning.
Til top
Det er meget vigtigt, at kolbemajsen ikke bliver våd ved udtagning. Fugt/nedbør til dette koncentrerede stivelsesfoder medfører straks varmedannelse.
Derfor en god lagerregel:
- Endefladen holdes tildækket, så den ikke får regn.
- Ryd op ved foden af snitfladen efter udtagning.
Til top
