Grovfoder 

Specialudvalget for Foderproduktion og Græsmarksdrift indbyder til ekskursion og årsmøde den 14. juni 2012. Arrangementet giver gode muligheder for at se udviklingen i kvægbruget og rådgivningen i området syd og sydvest for Aars.

Med regnearket MarKo er der nu mulighed for at vurdere de økonomiske konsekvenser af forskellige grovfoderforsyningsstrategier. Der beregnes både foderbehov og markplan og de økonomiske konsekvenser af forskellige strategier sammenlignes.

Transport af maskiner, hjælpestoffer og afgrøder koster. Artiklen giver eksempler på overslagsberegninger af tidsforbruget og økonomien ved transport, når man dyrker grovfoder.

Videncentret for Landbrug har tilpasset en version af Afgræsningsprognosen, så den kan anvendes på økologiske bedrifter.

- anbefalinger

Der er udarbejdet en ny aftaleskabelon, der vedrører handel med grovfoder mellem landmænd. Skabelonen giver en større sikkerhed for en god aftale for begge parter.

Såbedet til majs skal være bearbejdet i mindst 10 cm dybde, men skal være jævnt og fast, så der ikke bliver dybe såspor ved såning. Strategien afhænger af jordtypen, og om formålet er majshelsæd eller kolbe-/kernemajs.

Hvert år producerer danske landmænd grovfoder til en værdi af 2,8 mia. kr., men tabet ved ensilering, opbevaring og udtagning varierer betydeligt afhængig af bedrifternes management.

I forbindelse med stigende temperaturer sker der en omlægning af sædskiftet på kvægbrug fra græs til majs. Det kan få betydning for kvælstofudvaskningen fra kvægbrug.

Opfølgning på ensilageprøver udtaget i starten af fodringssæsonen er en rigtig god idé, men det er ikke lige meget, hvordan de opfølgende prøver udtages og behandles.

Udfodringsfrekvensen påvirkede ikke malkefrekvens, mælkeydelse, foderoptagelse, aktivitet eller adfærd ved foderbordet. I projektet blev der udfodret 4, 8 eller 12 gange dagligt.

Projektet ”Tab fra mark til foderbord” har nu kørt i tre år. Det giver os præcise, vejede udbytter for samtlige tre år, mens vi har tab og økonomi for henholdsvis 2009 og 2010.

Usikkerheden på håndudtagne poseprøver indsendt til laboratoriet er forholdsvis stor, hvilket betyder, at vi skal være varsomme med at drage konklusioner ud fra enkeltstående prøver fra stakken.

Tørstof er en meget væsentlig parameter for foderstyringen i kvægbesætninger, og der er derfor behov for kendskab til den generelle variation i tørstofhindholdet samt metoder, der gør det nemt at teste.

Evalueringen af ”posemetoden” viser, at et flertal ikke fortsat ønsker at bruge metoden til løbende test af tørstof. Omvendt peger svarene på, at der stadig er stor interesse for on-farm metoder til kontrol af ensilagens tørstofindhold.