Der er meget stor forskel på, hvor godt græsmarkerne har overvintret. Den kommende tid skal du vurdere, om der er områder med dødt græs eller sneskimmel, som kræver, at du skal omlægge marken eller så nyt græs eller kløvergræs i.
Foråret er tæt på – hvis det ikke allerede er kommet. Græsmarkene er igen synlige, efter de har været dækket af sne. Indtil videre ser det ud til, at der er stor forskel på græsarealernes tilstand efter vinteren både inden for bedriften og fra egn til egn. Flere steder er der en del vissent græs med sneskimmel. Det kan være nødvendigt, at det visne græs slås itu eller fjernes, hvis græsvæksten skal hurtigt i gang.
Vejr med skiftende tø og frost eller barfrost kan stadig skade græsarealerne. Bliver der problemer med overvintring af græsarealerne i år, så er problemerne størst:
- på arealer der er til 2. brugsår eller ældre
- på lette jordtyper
- hvor der har været et betydeligt kvælstofoverskud efter afgræsning
- hvor der har været for meget langt græs i efteråret - f.eks. buskgræs
- hvor det sidste slæt er gennemført for sent eller for dybt.
Tjek, om der er liv i planterne
Normalt er nye hvide rødder det første tegn på, at der er liv i planterne. Det er dog ikke en garanti for overvintring. Derfor skal de første livstegn over jorden følges tæt fra slutningen af mart, en evt. omlægning skal ske rettidig i den første tredje del af april.
Inden den endelige dødsdom afsiges over græsset, vurderes den samlede fodersituation:
- Kan afgræsningssæsonen gennemføres?
- Er der foder nok på lager?
- Hvordan er det mest hensigtsmæssigt at etablere et nyt græsareal?
Sådan vurderer du plantebestanden
Sædskiftegræs
På arealer med sædskiftegræs skal man være meget kritisk, når græsset vurderes. Der bør ikke være større pletter med dødt græs, medmindre der er en særdeles god bestand af hvidkløver, som kan erstatte produktionen. Pletter større end 20x 30 cm, eller som en støvle str. 46, er for meget. Med hensyn til ove r fladedækning bør der generelt maks. mangle 5 pct. på arealer med græs og maks.10 pct. på arealer med kløvergræs.
Tæl de overlevende græsplanter i sårækken. Til afgræsning bør der være 30-40 og til slæt 20-25 planter pr. meter sårække.
Varigt græs
På arealer med varigt græs gælder samme krav til overfladedækning med græsser som på sædskiftearealerne. Her kan man ikke tælle græsmarksplanterne i rækker, så der er kravene 300-400 planter pr. m2 på afgræsningsarealer og 200 til 300 planter pr. m2 på slætarealer.
Hvis plantedækket ikke er i orden
1. Omlægning
Hvis udvintringen opdages i tide, kan skaden begrænses. Den hurtigste måde, at få et ny græsareal på er at udlægge det nye græs i en grønafgrøde - f.eks. grønbyg eller grønært. Skal det nye udlæg efterfølgende anvendes til afgræsning straks efter høst af dæksæden, skal mængden af græsfrø forøges til 30- 35 kg pr. ha. Skal arealet afgræsses, så snart det er muligt, kan man anvende 40 kg havre pr. ha som dæksæd.
2. Isåning i eksisterende græsmarker
I yngre græsmarker (f.eks. i 1. brugsår) kan en tynd bestand af græs med mindre pletter repareres ved isåning af nyt græs eller kløvergræs, hvis det udføres straks eller først i april. På ældre græsarealer er udbyttet af en isåning ofte for dårlig.
På alm. lette jordtyper kan isåningen ske med en alm. radsåmaskine, hvis såskærene strammes godt op, og der tromles efterfølgende.
På svære jordtyper (lerjord) bør man anvende en såmaskine med skiveskær - f. eks en af Wäderstad typen.
Til isåning anvendes en lidt tidligere blanding, end der har været anvendt, hvis græsmarken skal henligge i flere år. Skal græsarealet kun bruges i denne vækstperiode anvendes ital. rajgræs eller hybrid rajgræs.
Forårspleje af græsmarken
Er græsarealet i orden, kan man gøre klar til at optimere græsmarksdriften efter følgende tjekliste:
- Troml arealet for småsten, som er løftet op af frosten, og udjævn evt. muldskud, når jorden er så tør, at traktoren ikke laver skader på græsmarksplanterne.
- Kun hvor der er vissent græs efter afgræsning eller slæt i efteråret og på gamle græsmarker, kan det være nødvendigt at strigle det visne græs, men gør det først når det er tørt, så græsset kan knuses og det ikke giver spor i marken.
- En strigling for at fjerne/knuse det visne græs, skal også vente til græsset er tørt. Er der hvidkløver på marken, må man ikke strigle så hårdt, at udløberne rives løs fra jorden. Det koster udbytte.
- Kun ved store mængder vissent græs kan man anvende en græsmarksafpudser til at knuse græsset.
Lav en strategi mod muldvarpe, så de ikke bliver en plage. Der er mange, der har en fast aftale med en muldvarpejæger eller en ældre nabo, som koncentrerer sig om de små lådne dyr, så kvægbrugeren kan koncentrere sig om de dyr, der giver mælk.
Billede 1 : Sneskimmel kan reducere udbyttet meget. Det kan være nødvendigt at strigle det visne græs, men gør det først, når det er tørt, så græsset kan knuses, og kørslen ikke giver spor i marken. Foto: Martin Mikkelsen.
