Økologisk oksekødsproduktion
- Velfærd, sundhed og produktkvalitet

Af Bea Klinzing Nielsen og Stig Milan Thamsborg Den Kgl. veterinær- og Landbohøjskole e-mail: b.nielsen@norfeed.dk

Generelt tyder det på, at fodringsstrategier og produktionssystemer i den økologiske studeproduktion bidrager til en god sundhedsstatus. Systemerne indeholder dog en række risikofaktorer, såsom fodringsrelaterede sygdomme i forbindelse med slutfedning af stude. Afgræsningen giver risiko for parasitinfektioner, specielt ved afgræsning på marginale græsningsarealer samt hos unge dyr. Specielt udbindingssituationen af kalve kræver god management. Mere fokus skulle sættes på produktkvalitet af økologisk oksekød. Generelt er der ikke stor forskel mellem økologisk og konventionelt oksekød mht. produktkvaliteten. Produktkvaliteten kunne forbedres ved anvendelsen af bioaktive afgrøder, f.eks. cikorie, der ligeledes kan have positiv effekt på dyrenes sundhed og velfærd.


Ét af målene i økologisk jordbrug er respekten for dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Økologisk oksekødsproduktion i Europa er baseret på afgræsning i sommerhalvåret, fodring med minimum 60% grovfoder hele året samt forbud imod GMO foder og antibiotiske vækstfremmere. Store mængder grovfoder er vigtige for at undgå metaboliske og fodringsrelaterede sygdomme, hvilke kan volde alvorlige problemer i den konventionelle produktion af kalve og ungtyre, der fodres med store mængder kraftfoder. Men også afgræsning kan medføre sundhedsmæssige problemer som parasitinfektioner. Markedsandelen af økologisk oksekød er lav (ca. 2% i Danmark) sammenlignet med markedsandelen af økologisk mælk, der ligger på over 20% i Danmark. Den forholdsvis høje pris for økologisk oksekød kan være én af forklaringerne. Forbrugerne forventer en høj produktkvalitet af økologiske produkter, men et økologisk system er ikke nødvendigvis ensbetydende med høj produktkvalitet. Denne artikel giver et overblik over velfærd, sundhed og produktkvalitet i økologisk oksekødsproduktion med hovedvægt på økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra malkekvægsbedrifter.

"Økologisk oksekød" dækker over mange forskellige produktioner og produkter
Økologisk oksekød er ikke bare økologisk oksekød! Både produktionssystem, alder og vægt varierer afhængig af, om vi taler om en slagteko, en stud, en tyr eller en slagtekalv, dyr fra en malkekvægsbesætning eller fra en kødkvægsbedrift. I Danmark udgør slagtekøer fra malkekvægsbedrifterne en stor andel af den samlede mængde af det økologiske oksekød, der havner i butikkerne. I andre europæiske lande er udsætningsprocenten lavere end i Danmark (ca. 25-30% mod godt 40% i Danmark), hvilket medfører, at andelen af slagtekøer i det samlede oksekødsudbud, er lavere.

Kødkvæg stammer typisk fra ammekvægsbesætninger, hvilket repræsenterer det produktionssystem, der bedst er tilpasset de økologiske retningslinier. Produktionen er baseret på sommergræsning, hvor kalv og ko græsser sammen. I de fleste systemer med malkekvæg er det ikke muligt at lade kalv og ko gå sammen længere end 24 timer. Afgræsning på marginale områder er også ofte anvendt til kødkvæg. En sådan afgræsning giver dyrene mulighed for at selektere og optage diverse græsser og urter, der kan have positiv effekt på produktion og sundhed.

Velfærd og sundhed i økologisk oksekødsproduktion - er den så god, som den bør være?

Fodringen på økologiske bedrifter lever op til forventningerne
Den intensive fodring af slagtekalve og ungtyre øger risikoen for fodringsrelaterede sygdomme. Derimod har fodring baseret på store mængder grovfoder ofte en positiv virkning på sundhed og velfærd. Et gårdforsøg i Danmark, der omfattede fire økologiske studebedrifter, viste, at grovfoder udgør 64-84% af total tørstofoptagelse per år (Figur 1). Afgræsning udgør 22-56% og korn/kraftfoder 16-37% af total tørstofoptagelse pr. år. Disse resultater bekræfter, at den økologiske studeproduktion er baseret på store mængder grovfoder og små mængder korn og kraftfoder sammenlignet med en intensiv produktion af ungtyre og slagtekalve.

Stude slutfedes typisk over en periode på ca. 3 måneder før slagtning. Gårdforsøget viste, at slutfedning var baseret på 1,3-4,7 kg kraftfoder/korn pr. stud pr. dag. Store mængder kraftfoder kan føre til en øget risiko for metaboliske sygdomme som leverbylder, også selvom der kun fodres med kraftfoder i korte perioder før slagtning og umiddelbart efter afgræsning eller under afgræsning. I modsætning hertil har forsøg vist, at stude, der slagtes uden slutfedning og umiddelbart efter afgræsning, ikke havde leverbylder. Muligvis medfører kombinationen af selv moderate mængder korn og letfordøjeligt kløvergræs, store svingninger i vom pH, hvilket medfører acidose og senere hen leverbylder.



Figur 1. Fodermidler og foderforbug i 4 økologiske studebedrifter, udtrykt som kg tørstof pr. stud pr. år

Afgræsning kan give parasit problemer
I økologiske produktionssystemer nævnes coccidiose, lungeorm og løbetarmorm som de hyppigste sygdomme. En spørgeskemaundersøgelse gennemført i Sverige viste, at der blev anvendt en række driftsmæssige tiltag for at begrænse parasitproblemer i økologiske malkekvægsbesætninger. Afgræsning på marker, der ikke var blevet anvendt af kvæg det foregående år, skift af afgræsningsmarken i løbet af sæsonen samt tilskudsfodring både forår og efterår blev anvendt af 50-60% af landmændene. Andre strategier var forsinket udbinding, anvendelse af efterslæt samt alternativ afgræsning med ældre kvæg eller andre dyrearter. Ældre kvæg har typisk en lav ægudskillelse og dermed en fortyndingseffekt.

Afgræsning på marginale arealer medfører høj risiko for parasitinfektioner, især blandt første års græssende dyr, der ikke er immune ved udbinding. Belægningsgraden har stor indflydelse på graden af parasitinfektioner under afgræsning på ekstensive arealer. En lav belægningsgrad på 0,5 førsteårs-stude pr. ha medførte i et dansk forsøg lavere ægudskillelse i fæces (epg) af Ostertagia spp. end ved en høj belægningsgrad på 1,5 førsteårs-stude pr. ha. Det blev ved dette forsøg konkluderet, at foderudbud på marken var en afgørende faktor for graden af parasitinfektionen. Mens belægningsgraden har stor betydning for infektion med løbetarmorm, kan lungeorm være et problem på marginale græsningsarealer uanset belægningsgrad og uanset alder.


Udbinding af kalve på græs medfører også ofte problemer med coccidiose. Udbinding af kalve på kløvergræs, der var blevet afgræsset af kvæg det foregående år, viste et markant højere niveau af coccidieoocyster pr. gram (opg) gødning (Farm II, figur 2) sammenlignet med kalve, der græssede på en ren mark (Farm I, figur 2). Forsøget viste ligeledes, at kalve, der havde høj udskillelse (over 5000 opg) indenfor de første 8 uger efter udbinding, havde lavere tørstofprocent i gødningen og en signifikant reduktion i den daglige tilvækst på 200 g/dag (P<0.05) (Figur 2). Ingen af kalvene havde klinisk coccidiose, men resultaterne viser klart, at de stumme infektioner også har effekt på tilvækst og sundhed.


Figur 2. Gns. tørstoprocent i gødningen og antal af oocyster i gødningen (opg) (geometrisk gennemsnit) fra kalve, der har græsset på kløvergræs i 8 uger efter udbinding.

En tidlig kastration giver bedst effekt på sundhed og velfærd - metoden er ikke afgørende
En kastration er et væsentligt indgreb i dyrets liv og må ses i forhold til dens nødvendighed i den økologiske kontekst. Kastration medfører et øget niveau af cortisol i plasma (stresshormon) og selvom bedøvelse nedsætter denne stigning af cortisol, er koncentrationen stadig højere end hos bedøvede kalve, der ikke kastreres. I Danmark er bedøvelse under kastrationen påbudt, hvilket dog ikke er tilfælde i alle lande. En dansk spørgeskemaundersøgelse har vist, at økologiske landmænd ikke opfatter kastrationen som værende problematisk eller uetisk.

I Danmark anvendes typisk to metoder til kastrationen. Blodig kastration, dvs. en fuldstændig fjernelse af testikel og bitestikel eller klemning, hvorved sædstreng og blodkar knuses med Burdizzo's tang og testiklerne derefter tilbagedannes. I Danmark anvendes klemning og blodig kastration på hhv. 59% og 37% af de økologiske bedrifter med studeproduktion. I Danmark skal klemning foretages før kalven er 4 uger, er kalven ældre skal der foretages blodig kastration.

Forsøg, der sammenligner blodig kastration og klemning viser ingen éntydige forskelle mellem metoderne mht. til velfærd målt ved koncentrationen af cortisol (stresshormon) i blodet og adfærdsobservationer. Dog tyder det på i et forsøg, at klemning medfører et lavere niveau af cortisol, idet forhøjede niveauer blev observeret indtil 6 og 1,5 time efter indgrebet ved hhv. blodig kastration og klemning. Ligeledes er der forsøg, der viser en bedre tilvækst efter klemning end efter blodig kastration. Mange dyrlæger afviser dog helt brugen af klemning pga. risiko for hævelser, større infektionsfare samt mislykkede kastrationer.

Også alder ved kastrationen har effekt på dyrets velfærd, idet en tidlig kastration ved en alder under 3 måneder viste den laveste udskillelse af stresshormon sammenlignet med en kastration ved 6 måneder. Forsøg viser ingen entydig effekt af alder ved kastrationen på tilvæksten. Dog tyder det på, at en tidlig kastration kort tid efter fødsel eller en kastration tæt ved puberteten ved omkring 6 måneders alderen fører til den bedste tilvækst.

Produktkvalitet

Afgræsning og grovfoder kan forringe produktkvaliteten
Produktionssystem karakteriseret ved køn, alder ved slagtning, racevalg og fodring har stor effekt på produktkvaliteten. Kød fra en stud, kvie eller malkeko vil generelt have en bedre spisekvalitet end kød fra en ungtyr eller slagtekalv. Kød fra stude, kvier og køer har typisk et højere indhold af intramuskulært fedt, der medfører saftighed og smag.

Afgræsning og fodring med store mængder grovfoder, der er en del af det økologiske produktionssystem, kan føre til en reduktion af spisekvaliteten, idet de nævnte faktorer øger risikoen for mørkt kød, afsmag og gult fedt. Afsmag og gult fedt kan føres tilbage til fodring med grovfoder og græs med højt indhold af karotin, der medfører et højere indhold af flere umættede fedtsyrer i både mælk og kød. Umættede fedtsyrer øger den sundhedsmæssige kvalitet af produktet, men medfører også et mere ustabilt produkt. Generelt set må det antages, at effekten af afgræsning og fodring kun har minimal effekt. Forbrugeren vil således ikke generelt kunne smage eller se forskellen på økologisk og konventionelt oksekød.

Bioaktive afgrøder øger sundhed og produktion
Sekundære metabolitter findes i mange forskellige afgrøder og urter og menes at have positiv effekt på sundhed. Cikorie (Cichorium intybus) indeholder sesquiterpene laktoner, koumariner og tanniner. Sesquiterpener og koumariner menes at have en effekt mod parasitter hos drøvtyggere. Fodring med f.eks. cikorie menes også at have positiv effekt på kød- og spisekvaliteten. Andre urteblandinger, f.eks. indeholdende rosmarin, kanel og basilikum øgede den antioxidative stabilitet af mælk eller havde positiv effekt på mælkeydelse og muskelsammensætning. Det tyder således på, at mange urter og afgrøder, indeholdende sekundære metabolitter, kan have en positiv effekt på produktion og sundhed af dyrene samt øge produktkvaliteten.