Stude der afgræsser gode kløvergræsmarker kan opnå en høj tilvækst. Det viser nye forsøg fra Ammitsbøl Skovgaard. Produktionen af stude til levering på forskellige årstider er derved mulig. En god økonomi er betinget af, at efterårsfødte stude i deres 2. græsningssæson bliver så tunge, at de kan slagtes direkte fra græsmarken allerede når de er 22-24 måneder gamle.

Studeproduktion på marginale lavbundsjorde giver oksekød med en særdeles god kød- og spisekvalitet. En lav tilvækst på marginaljorde kræver imidlertid, at studene slutfedes på stald den følgende vinter. Slagtningerne bliver derfor begrænset til perioden december - januar, hvilket er uheldigt for afsætningen.

For at sprede slagtningerne til andre tidspunkter af året skal studene have gode græsningsbetingelser så efterårsfødte stude i deres 2. græsningssæson bliver tunge og "slagtefærdige" og kan slagtes direkte fra græsmarken. Denne praksis er afprøvet i forsøg på Ammitsbøl Skovgaard, som er gennemført i samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning, Slagteriernes Forskningsinstitut, Den Kgl. Veterinære Landbohøjskole og Dansk Kvæg. Resultaterne er offentliggjort i DJF-rapport nr. 48.

Forsøgenes gennemførelse
I forsøgene på Ammitsbøl Skovgaard indgik 132 efterårsfødte stude (88 SDM og 44 Jersey), der blev indsat over to årgange. Inden for årgang og race blev dyrene ligeligt fordelt på 4 hold/produktionssystemer, der blev slagtet fra stald i henholdsvis april, december, og direkte fra græsmarken i august og oktober (tabel I).


Tabel 1. Karakteristika for de fire forskellige produktionssystemer

I græsningsperioderne gik studene på svagt gødskede kløvergræsmarker i omdriften. 1. års studene græssede på marker der var udlagt i vårbyg året før, mens 2. års studene gik på de samme marker, som de havde gået på året før. Studene fik kun tilskud af en mineral-/vitaminblanding i græsningsperioden. Dog fik 2. års studene på hold IV tildelt 3-5 kg byg pr. dyr daglig i perioden fra august til slagtning i oktober.

Der var planlagt en konstant græshøjde på ca. 8 cm, som blev praktiseret ved hjælp af foldskifte, slæt til ensilering, samt periodevis indsættelse af ekstra dyr ("bufferdyr").

I staldperioderne stod studene bundne og blev fodret individuelt. Første vinter blev alle tyrekalvene/studene fodret efter normen for kvieopdræt. Anden vinterblev hold I fodret efter ædelyst med begrænsede mængder kraftfoder (3-5 kg pr dyr daglig) og hvedehelsædsensilage efter ædelyst. Hold II blev fodret efter ædelyst med en kløvergræs-/halmbaseret fuldfoderration med lav energikoncentration (ca. 0,57 FE/kg tørstof og ca. 2,13 FF_u/FE), mens holdene III og IV blev fodret efter ædelyst med en tilsvarende ration med noget højere energikoncentration (ca. 0,76 FE/kg tørstof og ca. 1,47 FF_u/FE). Tredje vinter fik hold II en kort slutfedningsperiode, hvor der blev fodret med begrænsede mængder kraftfoder og hvedehelsædsensilage efter ædelyst.


Græsmarksproduktion og belægningsgrad
Græsningsperiodens længde var ca. 6 måneder fra 1. maj til 1. november. Græsmarkens nettoudbytte, ved afgræsning og slæt, blev over årene på Ammitsbøl Skovgaard beregnet til 5.745-7.065 FE/ha.

Den aktuelle belægningsgrad - utrykt som tons dyr pr. ha - blev næsten ens for 1. og 2. års studene. Umiddelbart efter udbindingen gik der 3½-4½ tons dyr pr. ha, gradvist faldende til ca. 2 tons pr. ha i juli måned og til ca. 1 tons pr. ha efter august måned. Disse tal kan således anvendes som en grov rettesnor ved planlægning af det nødvendige græsningsareal til stude på gode kløvergræsmarker. På marginale lavbundsjorde faldt tilvæksten betydeligt når belægningsgraden blve over cirka 1 tons dyr pr. ha fra indbinding til 1. juli og cirka ½ tons pr. ha til indbinding.

Høj tilvækst på græs
Første gangs græssende SDM stude voksede i gennemsnit cirka 850 g daglig på græs. Det samme var tilfældet for de 2. års græssende stude, der den foregående vinter blev fodret svagt (500-600 g daglig tilvækst på stald). Holdene III og IV, der blev fodret forholdsvis stærkt i den foregående vinterperiode (ca. 900 g daglig tilvækst på stald), voksede derimod kun 600-700gram pr. dag fra udbinding til slagting i henholdsvis august og oktober. Dette bekræfter, at stude der fodres relativt stærkt om vinteren får en forholdsvis lav tilvækst på græs den følgende sommer.

Fig. 1 og 2 viser det traditionelle vækstforløb gennem sommeren hvor studene taber sig i forbindelse med udbindingen, og især hvis der fodres relativ stærk på stald. Vægttabet skyldes dog især tabt vomfylde. Tilvæksten falder forholdsvis stærkt sidst på sommeren, hvor græssets foderværdi falder.

En supplerende undersøgelse viste, at tilskud af 4 kg byg pr. dyr daglig til 2. års stude på græs i perioden fra august til slagtning i oktober kun i ubetydelig grad påvirkede dyrenes tilvækst og slagtekvalitet. Under forhold hvor græsmængden er rigelig, kan det således ikke tilrådes at give korntilskud.

Fig. 1 Daglig tilvækst på græs for 1. års SDM studene i årgang 1999

Fig. 2 Daglig tilvækst på græs for 2. års SDM studene i årgang 1999

Jersey voksede cirka 75 % af SDM studenes tilvækst. Levende vægt ved slagtning på de fire Jerseyhold var henholdsvis 386, 508, 403 og 453 kg, mens de tilsvarende tal for SDM var henholdsvis 533, 680, 593 og 646 kg.

Foderoptagelse og foderforbrug
Det er velkendt, at stude har næsten samme foderoptagelseskapacitet som ungtyre af samme vægt, og at foderforbruget pr. kg tilvækst er betydelig højere for stude end for ungtyre.

Resultaterne af de gennemførte forsøg på Fussingø og Skovgaard viser imidlertid, at stude der har været på græs i deres 2. sommer, æder op til 20 % mere i slutfedningsperioden end det danske foderoptagelsessystem forudsiger. Desuden viser forsøgene, at foderforbruget pr. kg tilvækst i slutfedningsperioden er lavere end de danske normer angiver. Resultaterne giver anledning til at anbefale, at de danske fodernormer til stude revideres.

I 2. vinter havde Jersey på holdene III og IV et højere foderforbrug pr. kg tilvækst end de tilsvarende SDM. Dette til trods for, at Jersey vejede betydelig mindre end SDM. For de to øvrige hold samt for hold II i tredje vinter var der ingen sikker forskel i foderforbruget pr kg tilvækst mellem de to racer.


Slagte-, kød- og spisekvalitet
Resultaterne viste, at der også kan produceres kød af god kvalitet fra stude, der slagtes direkte fra græs. Der var ingen sikker forskel i kvaliteten mellem holdene II, III og IV, hvorimod der var statistisk sikker forskel mellem holdene I og II, om end forskellene var forholdsvis små. Hold I havde en lidt lavere slagteprocent, lavere fedmeklassificering og lidt dårligere formklassificering end hold II. Forskellene mellem holdene kan primært tilskrives de aktuelle forskelle i slagtevægten og slutfedningsperiodens længde

Kød- og spisekvalitetsmæssigt var jerseykødet fuldt ud på højde med kødet fra SDM. Jerseykødet var lidt mere fedtmarmoret og havde en lidt mørkere farve, ligesom det stegte kød blev bedømt mere mørt end kødet fra SDM. Slagteprocenten og formklassificeringen var dog dårligst for Jersey, mens talgfarven hos Jerseystudene, der blev slagtet direkte fra græs var mere gult end hos SDM-studene. Med de nuværende afregningspriser vil Jersey blive afregnet betydelig dårligere end SDM.


Bedst økonomi i slagtealder på 22-23 måneder
Dækningsbidraget (DB) pr. stud, for studene slagtet 18 mdr. gamle (hold I) var lavere end for de øvrige hold fordi der kun opnås én handyrpræmie til dette hold. DB for stude slagtet godt 22 mdr. gammel (i august), 24 mdr. gammel (i oktober) og 26 mdr. gammel (i december) var derimod næsten ens. Ved beregning af aflønningen til stald og arbejde pr. foderdagfaldt afkastet betydeligt med stigende alder ved slagtning. En slagtealder på 22-23 mdr. vil derfor ofte være det mest økonomiske.

Ved kontraktproduktion med krav om, at der skal leveres dyr kontinuert på forskellig årstid, kan 22-23 mdrs. slagtealder opnås ved at vælge kalve født på forskellig årstid, så de efterårsfødte stude slagtes direkte fra græs i deres 2. græsningssæson. Beregninger viser imidlertid, at efterårs- og tidlig forårsfødte kalve, der slagtes 22-23 mdr. gamle, - på grund af flere græsdage og dermed lavere foderpriser - normalt vil give en noget højere DB og aflønning til stald og arbejde end kalve født om sommeren. En kontraktproduktion med krav om slagtninger over året nødvendiggør derfor sæsondifferentierede afregningspriser, med pristillæg i april-august.

Økonomien ved produktion af Jerseystude vil normalt være noget dårligere end ved produktion af SDM stude. Selv om spædkalvprisen ansættes 650 kr. lavere for Jersey end for SDM (hhv. 0 og 650 kr) og afregningsprisen pr. kg slagtekrop antages at være ens for de to racer, vil Jersey ikke kunne konkurrere med SDM.


Konklusion
I modsætning til afgræsning af marginaljorde kan stude der afgræsser gode kløvergræsmarker opnå relativ høje tilvækster. Dette betinger, at efterårsfødte stude i deres 2. græsningssæson bliver så tunge, at de kan slagtes direkte fra græsmarken allerede når de er 22-24 mdr. gamle. Ved en planlagt produktion er det altså muligt at levere stude på forskellige årstider til gavn for afsætningen.

Med de nuværende prisrelationer er der bedst økonomi i at levere så tidlig som muligt efter 22 mdrs. alderen, fordi det udløser den 2. handyrpræmie. Stude født i perioden fra september - december kan slagtes direkte fra græs, men de øvrige kan leveres efter kortere eller længere slutfedningsperiode på stald.

En sammenligning mellem SDM og Jersey viser, at der kan produceres oksekød med samme høje kød- og spisekvalitet på Jersey som på SDM. Men under nuværende afregningsforhold vil produktion af Jerseystude give et betydeligt dårligere økonomisk udbytte end ved produktion af SDM stude.