KvægInfo  - 2242 

Virker goldbehandling og patteforsegling under danske forhold? Vi har regnet på registreringerne i Kvægdatabasen og kommer med et bud ud fra de praktiske resultater i danske besætninger. 

Fokus på goldperioden
Goldperioden er en kritisk periode for yveret. I dagene lige efter afgoldning sker der store forandringer i yveret, og pattekanalen er endnu ikke lukket. I denne periode kan der nemt opstå nye infektioner, og kroniske infektioner kan blusse op. I perioden lige før kælvning er yveret igen meget udsat, når yveret igen fyldes af mælk. I goldperioden bør pattekanalen være lukket af en keratinprop. Desværre dannes denne prop aldrig i en stor del af patterne. I nogle besætninger kan det derfor være en god idé at hjælpe køerne med at klare sig igennem goldperioden. God hygiejne i goldkoafdelingen er helt central. Derudover findes der to hjælpemidler, som har hver deres styrker. Goldbehandling med langtidsvirkende antibiotika kan slå en stor del af de kroniske infektioner ned og beskytte mod nye i tiden efter afgoldning, men har ingen eller lille effekt i tiden før kælvning. Patteforsegling kan forhindre nye infektioner i at opstå og virker hele goldperioden - men hjælper ikke på eksisterende infektioner.  

Forskel mellem grupperne
Udgangspunktet i de 4 grupper, vi sammenligner, er ikke ens. Det ses tydeligt, når man ser på procentdelen af raske inden goldning. Den er lavere i gruppen, der er antibiotikabehandlet, da denne behandling kræver mælkeprøve og fund af infektion. Gruppen, der er behandlet kun med patteforsegling, vil oftest være rene køer, som landmanden ønsker at beskytte mod ny infektion i goldperioden. Denne gruppe har da også den højeste procent raske, inden goldperioden på 74%. Behandlingen med patteforsegling vælges traditionelt i besætninger, der ved, at der er mange nyinfektioner i goldperioden. Der er derfor grund til at tro, at disse køer er udsat for en større risiko end raske køer i de besætninger, der ikke bruger patteforsegling. 

Tabel 1: Udvikling i yversundhedsnøgletal i goldperioden opdelt efter behandling ved afgoldning. Rask: Celletal<=200.000. Inficeret: Celletal>200.000. 

Goldbehandling med antibiotika virker
En vigtig konklusion ud fra tallene i tabel 1 er, at goldkobehandling med antibiotika virker, selvom denne gruppe altså som udgangspunkt har færrest raske inden goldning. Til trods for dette er andelen af raske køer nemlig 10% højere ved de antibiotikabehandlede køer ved den første ydelseskontrol efter kælvning i forhold til ikke antibiotikabehandlede. 

Det ses, at andelen af kurerede af inficerede er højere ved antibiotikabehandling i goldperioden. Derudover er også andelen af nyinficerede i goldperioden markant lavere ved antibiotikabehandling. Det er selvfølgelig en afledt effekt af goldkobehandlingen, men det er alligevel værd at hæfte sig ved, når vi tager i betragtning, at det ikke er tilladt at bruge antibiotika til forebyggende behandling.  

Behandlingsstrategien ved goldning er sandsynligvis valgt ud fra besætningsspecifikke forhold, så derfor vil effekten af goldbehandling eller patteforsegling kunne variere meget fra besætning til besætning.

Vigtige nøgletal til at vurdere yversundheden i goldperioden er således:  

• procent raske i første kontrol efter en goldperiode over 70%
• procent ny inficerede af raske under 25%
• procent kurerede af inficerede over 60%

Goldning med patteforsegling
Det er et meget begrænset materiale, vi har at sammenligne på, og der er som omtalt nogle registreringer, der ikke er indberettet.

Men skal der alligevel konkluderes på de 4545 goldperioder, hvor køerne kun er behandlet med patteforsegling, kan det ses, at disse køer ikke klarer sig bedre end ikke-behandlede køer, da både procent nyinficerede af raske og procent kurerede af inficerede er den samme, som i den ubehandlede gruppe. Det kan dog ikke udelukkes, at smitterisikoen var særlig høj i de besætninger, hvor der blev brugt patteforsegling.

Der er en tendens til, at de køer, der behandles både med patteforsegling og antibiotika, klarer sig betydeligt bedre - men gruppen er lille. 

Erfaringer fra Australien
I maj 2008 blev der i Australien udvalgt 2.053 køer i 6 besætninger med sæsonkælvninger til et behandlingsforsøg i goldperioden, hvor en gruppe blev behandlet med antibiotikaproduktet Orbenin® og en anden gruppe blev behandlet med Orbenin® og samtidig intern patteforsegling.

Resultatet opgjort ud fra antal kirtler med klinisk mastitis og antal kirtler med infektion af miljøbakterier henholdsvis 21,30 og 100 dage efter kælvning ses i tabel 2.

Australien er et område, hvor køerne går ude, og der traditionelt findes mange Streptokokkus uberis infektioner efter kælvning, og i forsøget udgjorde de også over 60% af de fundne infektioner.

Det er selvfølgelig altid svært at sammenligne forsøg, der ikke er lavet under danske forhold til den virkelighed, der er i de danske malkekvægsbesætninger, men resultaterne fra det australske forsøg er værd at vurdere.

Selvom vi i den danske opgørelse havde meget få køer i gruppen med både antibiotika og patteforsegling, var det tydeligt den gruppe køer, der havde den højeste procent raske efter kælvning – nemlig 75%.  

Tabel 2: Andel kirtler diagnosticeret med klinisk mastitis og andel kirtler med miljøbakterier isoleret i mælkeprøver henholdsvis 21, 30 og 100 dage efter kælvning. 

¹ IPF behandling med patteforsegling
² P< 0,0001

Hvordan skal du bruge patteforsegling
I de besætninger, der traditionelt har problemer med mastitis og infektioner forårsaget af miljøbakterier Streptokokkus uberis og E. coli de første 1-2 måneder efter kælvning, vil disse problemer oftest kunne føres tilbage til infektioner i goldperioden.

Patteforsegling er en måde at reducere disse infektioner, hvis selve forseglingen udføres omhyggeligt og rent. De to undersøgelser tyder dog på, at det generelt vil være fornuftigt at kombinere denne behandling med først at indgive goldkoantibiotika og så derefter pateforseglingen. Antibiotikabehandlingen kan selvfølgelig kun udføres, hvis der inden for der sidste 35 dage er udtaget en mælkeprøve og foretaget en undersøgelse, der viser infektion i mindst en kirtel.

Træerne vokser ikke ind i himlen
Udenlandske undersøgelser viser, at goldbehandling med antibiotika kan nedbringe andelen af smittede køer lige efter kælvning, men også at andelen stiger stille og roligt gennem laktationen, så der ved slutningen af laktationen kun er lille forskel mellem besætninger, der bruger goldbehandling og besætninger, der ikke gør. Hvis brugen af goldbehandling skal forbedre celletallet og yversundheden varigt, er det helt afgørende, at der ikke slækkes på andre tiltag som f.eks. pattedypning og båsehygiejne. Køer, der er kureret for en stafylokokinfektion med goldantibiotika, kan også være mere udsatte for at få en infektion med miljøbakterier i goldperioden, hvis der ikke er brugt patteforsegling, eller der slækkes på hygiejnen. Goldbehandling og patteforsegling bør derfor indgå som del af en samlet indsats for en bedre yversundhed. 

Usikkerhed i data
Opgørelserne er lavet ud fra de indberetninger, der har været til Kvægdatabasen. Specielt for gruppen af patteforsegling er det vigtigt at understrege en betydelig usikkerhed. På det tidspunkt data er indsamlet, var der kun registreringspligt for det ene af de to produkter på markedet. Der er altså nogle køer, der er patteforseglet i de andre grupper, uden at det er registreret. Endelig er der fra 1. juli 2010 nogle registreringer, der ikke overføres til Kvægdatabasen på grund af lempelser i reglerne for registrering.

Der er ikke tale om et sammenlignende forsøg, men en opgørelse på alle de danske goldperioder i 2010. Det gør så også at grupperne ikke er ens, og nogle af grupperne er meget små. Der er således kun 4545 køer indberettet med patteforsegling i goldperioden, og kun 818 køer indberettet med både patteforsegling og antibiotikabehandling ved goldning. Disse data skal derfor vurderes meget forsigtigt. Til gengæld er der indberettet goldkobehandling af 51.834 køer i materialet.