Indledning
Projektet ”Teknik på gården” skal ses som en del af en lang række af tiltag til den fortsatte sikring af mælkekvaliteten i den danske og svenske mælkeproduktion. Begge lande har generelt et meget højt niveau både hvad angår hygiejne og mælkekvalitet. Det niveau ønskes fastholdt i en tid, hvor indførelse af ny teknologi og en kraftig strukturudvikling med stadig større besætninger og anvendelse af meget mere teknologi ude på gårdene sætter mælkekvaliteten under pres.

Overordnet mål
Projektets overordnede mål er formuleret således:

• ”Projektet skal minimere risikoen for, at udstyret skader mælkens kvalitet og egenskaber”
• ”Sikring, at afhentningen af mælken kan ske rationelt, effektivt og skånsomt”

Formål
Projektets formål er at sikre en konstant høj og stabil mælkekvalitet, hvilket for projektet kan formuleres således: ”Vi skal i dialog med udstyrsleverandørerne, rådgiverne og byggefirmaerne sikre, at indretning og udstyret på gårdene lever op til kravene i loven, mejeriernes standarder og regler for leverance, så mælkens kvalitet og egenskaber ikke forringes”. Desuden skal projektet ligeledes sikre en høj kvalitet og effektivitet omkring afhentningsforholdene på bedrifterne. 

Med udstyr menes al teknik anvendt fra ko til udløbet på mælketanken.

”Projektets mål er at sikre, at montering og installering af malkeudstyr og opbevaring overholder lovgivning, vedtagne standarder og specifikke mejerikrav, der opretholder en høj råvarekvalitet”. Hvilket også giver mejerierne en platform til udvikling af deres kvalitetsprogrammer.

Herunder understøttelse af leverandørerne med løsning af problemer samt opstilling af funktionskrav til anlæg og indretning af malkecenter.

Baggrund
I takt med at produktionsanlæggene bliver større, introduceres nye tekniske løsninger og systemer, ofte hentet fra mejeriindustrien. I mange tilfælde har gårdene ikke tilgang til mejeriernes ressourcer i form af vand, varme og kemi. De har heller ikke opfølgning på de sikkerhedsrutiner og kontrolsystemer, der er hver dag på mejerierne. Derfor øges risikoen for, at mælkens kvalitet og egenskaber påvirkes i negativ retning.

Baggrunden for projektet er, at mælkekvaliteten, efter at have ligget stabilt med lave kimtal gennem mange år, er kommet under pres. Kimtallene har gennem nogle år været stigende (16% over de sidste 6 år), ligesom der er kommet øget fokus på termoresistente kim og sporer på mejerierne. Samtidig øger de stadigt større og mere komplicerede anlæg også risikoen for en øget mængde frie fedtsyrer (FFA) og flere tilfælde af hæmstoffund i mælken.

Celletallene påvirkes af en kombination af management, størrelse og teknologi. Kimtallene er påvirket af anlæggenes størrelse og anvendelse af ny teknologi, arbejdsrutiner. I besætninger med kimtalsproblemer ses ofte en svigtende egenkontrol og manglende funktionskontrol af anlæggene. På servicesiden ses også manglende vejledning og servicerapporter fra firmaerne.

I forbindelse med indførelse af ny teknologi har der været en forventning om en forbedret mælkekvalitet og ikke det modsatte, som vi desværre oplever i en del besætninger med nyt udstyr. Der er altid en risiko for kvalitetsbrist ved indførelse af ny teknologi. Der skal i forbindelse med indførelse af ny teknik altid foretages en risikovurdering i relation til mælkekvaliteten af parametre som anlæggets størrelse og den anvendte teknologi.

Der kan være mange grunde til et stigende kimtal, men meget peger på, at de efterhånden meget store og teknisk komplicerede anlæg har en stor del af skylden. Desuden ligger kimtallene for AMS-anlæg en del højere end konventionelle anlæg (AMS 11.500, konventionelle 7.500).

Malkerobotter placeret langt fra mælkeafhentningsrummet og køletanken med meget lange mælkeledninger med komplicerede ventilarrangementer, buffertanke og store silotanke i kombination med et uheldigt hygiejnisk design betyder ofte, at anlæggene kan være vanskelige at rengøre.

Samtidig er de nye staldanlægs VVS installationer i nogle tilfælde underdimensionerede. Anlæggene er blevet større og kræver både større vandtryk, større flow og ikke mindst meget mere varmt vand, end vi har været vant til. Mange anlæg ligner efterhånden dele af egentlige mejerianlæg.

På mejerisiden er man også blevet mere følsom, idet leverancen fra den enkelte leverandør i dag er blevet meget større og i nogle tilfælde kan fylde en hel tankbil. Det betyder, at en brist i kvaliteten hos en enkelt leverandør kan få store konsekvenser for et helt mejeris dagsproduktion.

Evaluering af milepæle (hvordan)
Projektets overordnede mål er, at den teknik, der installeres på gårdene, er så rigtig og fremtidssikret, at den ikke risikerer at påvirke mælkens kvalitet og egenskaber i uheldig retning. Dette skal ske gennem en synliggørelse for mælkeproducenterne, så de bliver i stand til at stille relevante krav til den teknik, de køber, og derved bliver så fremtidssikret som muligt i stedet for kun at fokusere på anlæggets aktuelle pris.

Forbedring af mælkekvaliteten er derfor en helt konkret måleparameter, herunder det gennemsnitlige kimtal for den samlede danske og svenske mælkeproduktion.

Ansvarspersoner
Styregruppen er projektets øverste ansvarlige.

Styregruppen består af følgende: 

• Per Justesen (DK)
• Hans-Erik Pettersson (SM)
• Helle Skjold (AF)

Projektets daglige ansvarlige er for Dansk Kvæg Helge Kromann og for Svensk Mjölk Mats Gyllenswärd. 

Samarbejdspartnere
De overordnede samarbejdspartnere er Dansk Kvæg, Svensk Mjölk, Arla Foods og de øvrige mejerier, der deltager i Svensk Mjölk. Projektet er organiseret i en styregruppe og en projektgruppe. Begge grupper er sammensat af repræsentanter fra de 3 interessenter.

Styregruppen formulerer projektets overordnede formål, og projektlederen refererer direkte til styregruppen. Projektgruppen formulerer og prioriterer projektets opgaver og mål.

I forbindelse med projektet er der oprettet et forum bestående af repræsentanter fra mejeribranchen i Danmark og Sverige samt en række teknik- og udstyrsleverandører fra både Danmark og Sverige. Der afholdes 1 årligt møde i ”Gårdsteknik Forum”, hvor der informeres om status på projektet bredt, faglige indlæg med aktuelle og relevante emner samt drøftelse af ideer og inputs til det fremtidige arbejde. Desuden skal der i projektet ske en bred formidling af relevante faglige informationer og viden indsamling til branchens rådgivere og udstyrsleverandører.

I forbindelse med gennemførelse af de opgaver, som prioriteres i projektgruppen, er de primære samarbejdspartnere mejerierne, rådgivere inden for produktion og byggeri, udstyrsleverandørerne samt byggefirmaerne. Der er nedsat 3 arbejdsgrupper inden for konventionel malkning, AMS og køling/opbevaring.

OrganisationProjektet er traditionelt organiseret med en overordnet styregruppe og en
projektgruppe med projektlederen i spidsen. For at sikre en vis kontinuitet i projektet er projektlederen også gruppeleder i arbejdsgrupperne.

Arbejdsformen i grupperne bliver lidt anderledes end tidligere, hvor grupperne oftest var samlet i plenum. Fremover vil samarbejdet komme til at foregå mere som en dialog med de enkelte medlemmer. Det gælder bl.a. revisionen af ”Indretning af mælkerum”, hvor de enkelte medlemmer får mulighed for komme med indspil til vejledningen, uden at de øvrige medlemmer nødvendigvis behøver at blive involveret. Det betyder også, at man kan deltage i arbejdet uden at risikere firmainteresser m.v. Arbejdsgrupperne i organisationsskemaet skal ses som referencegrupper, hvor deltagerne sidder et år af gangen og udpeges i forbindelse med det årlige møde i Gårdsteknik Forum. I forbindelse med ad hoc opgaver i arbejdsgrupperne kan der godt være en anden bemanding.

Organisations diagram

Bilag 1 

Kvalitetsparametre:

• Kimtal
• Celletal
• Hæmstoffer i mælken
• Frysepunkt
• Sporer
• Termoresistente kim
• Psykotrofe bakterier
• FFA
• Andre uønskede stoffer (toxiner m.m.)
• Risiko samt opfølgnings- og kontrolmuligheder i datastyrede malkningssystemer
• Sikker malkning

Kimtal
Bakterier producerer enzymer, som omdanner mælkens sukker, fedt og protein. Det påvirker mælkens smag og mejeriets udbytte i negativ retning. Lave kimtal begrænser de uønskede omdannelser.

Celletal
Mejerierne ønsker mælk med lavest mulig celletal. Ved stigning i celletallet forandres mælkens sammensætning. Der sker en ændring i proteindelen, hvilket nedsætter udbyttet af ost. Mælkens saltindhold stiger og giver smagsforandringer. Ændringer i mælkens fedtsammensætning giver tendens til harsk smag.

Faktaboks med celletal og kimtal fra 2003 – 2008 

 
Syrningshæmmere / Antibiotika
Det er vigtigt at undgå antibiotika og lignende i mælken. Selv meget små penicillinrester i mælk kan give reaktioner hos mennesker, der er overfølsomme. Desuden hæmmer det mælkesyrebakteriernes vækst.

Frysepunkt
Hvis frysepunktet måles til >-0,509°C, nedklassificeres mælken. Det er ulovligt med forsæt at blande vand i mælken.

Sporer
Sporer er et problem for mejerier, som producerer gule halvfaste oste. Sporerne er i jorden og kan derfor let overføres til foderet. Især ensilage kan indeholde mange sporer. Sporerne kan nå mælken gennem foder, gødning og forurenet pattehud.

Termoresistente bakterier
Termoresistente bakterier er en gruppe bakterier der kan overleve en pasteurisering. Det betyder, at de kommer med over i produkterne, hvor de kan forringe kvaliteten. Termoresistente bakterier vokser langsomt og kommer derfor ikke til udtryk ved en almindelig kimtalsbestemmelse.

Psykotrofe bakterier
De tåler kulde, men ”elsker” den ikke ligefrem. De formerer sig dobbelt så hurtigt ved 6°C som ved 4°C. Psykotrofe bakterier kan lettere formere sig i køletanke end andre bakterier. Nogle psykotrofe bakterier kan desuden overleve en pasteurisering. Det kan medføre, at de færdige produkter smager dårligere.

Andre uønskede stoffer
Der tages regelmæssigt stikprøver, hvor mælken for eksempel undersøges for aflatoxin eller uønskede tungmetaller. Når de en sjælden gang påvises, udarbejdes der programmer til forebyggelse hos de berørte parter.