Formål:
Formålet er at opnå størst mulig sikkerhed for, at trykluft anvendt til håndtering af mælk i anlæg med automatisk malkning ikke kan forårsage forurening af mælken.
I forbindelse med malkning vil der altid være indslip af staldluft i malkeanlægget. Men her er der tale tryk og luftmængder, der er betydelig mindre end når der er tale om brug af trykluft. Derfor vil det være rimelig at stille nogle krav specifikationer op for anvendelse af trykluft.
Risici forbundet med brug af trykluftsanlæg er bl.a.:
- Indtag af luft med mange støvpartikler eller forurening fra omgivelserne, udstødnings gas fra andre maskiner mm
- Risiko for dannelse af kondens i anlægget med mulighed for opformering af bakterier
- Forurening med bakterier i anlægget generelt
- Forurening med olie
Specifikations krav:
Minimumskravet er at trykluftanlægget skal opfylde krav til klasse 2-4-1 efter ISO 8573 1:2001 (E)
Ovennævnte krav er defineret til opfyldelse af specifikke renhedsklasser for:
Partikler:
Partikelindhold/partikelstrøelse (Klasse 2):
- 0,10 < d >= 0,5: max 100.000 pr. m³
- 0,5 < d <= 1,0: max 1.000 pr. m³
- 1,0 < d <= 5,0: max 10 pr. m³
Filtre:
Kompressor anlægget skal forsynes med min et 5 my før trykluftbeholderen og inden tilslutning til malkeanlægget et 1,0 my og 0,1 my filter.
Anvendes kulfilter, må det ikke placeres som sidste filter inden malkeanlægget, men placeres foran 0,1 my filtret. Kulfiltre indeholder løse partikler, som kan udgør en risiko ved et evt. brud på filtermembranen. Endelig skal man være opmærksom på, at kulfiltre har en tidsbegrænset levetid og skal derfor udskiftes med jævne mellemrum.
Placering af luftindtag til kompressorerne:
Det er vigtigt at luftindtaget placeres, så der indsuges ren atmosfærisk luft.
- Indsugningsluften må ikke være forurenet af udstødning gas fra f.eks. holdende traktorer, tankbilen eller udstødning fra vakuumpumper
- Luftindtaget bør ikke placeres i stalden eller direkte fra teknikrummet, hvor der er placeret øvrigt udstyr
- Luftindtaget bør placeres på bygningens nord side. Her er luften mest kølig og dermed mere tør
- Luftindtaget bør være forsynet med et trådnet og et grovfilter
Dugpunkt:
Trykdugpunkt: Klasse 4 ( +3° C )
Trykluft anlæg kan indeholde muligheder for vandansamlinger ( kondensvand ). Dannelse af kondensvand i anlægget er uønsket grundet faren for mikrobiel vækst i anlæg og rørføringer. Samtidig er kondensvand uønsket på grund af ekstra slid på cylindere og andre komponenter. Heraf følger det høje krav til trykluftens tørhed.
- Hvis der vælges et klasse 4 dugpunkt (+3° C ) må temperaturen i trykluftrørene ikke komme under
- + 8° C. Kravet til trykdugpunkt er 5°C under anlæggets minimumstemperatur
- Det betyder at rør der føres gennem uisolerede staldafsnit skal isoleres og evt. føres parallelt med mælkeledningen, alternativt forsynes med varme tråd
- Alternativt skal der vælges en klasse 3 dugpunkt ( -20° C)
Olieindhold:
Klasse 3 ( <= 0,01 mg/m³.)
Minimering af faren for kontamination af mælken og faren for mikrobiel vækst.
Øvrige forhold:
- Hvis der udtages luft til øvrigt forbrug, skal der monteres kontraventil, der sikre mod tilbageløb af luft herfra
- Der bør udarbejdes en instruktion for vedligeholdelse af trykluftsanlæg
- Energiforbrug, relationer mellem kompressorstørrelse og størrelse på tryklufttank
- Teknik- og mælkeafhentningsrum bør så vidt muligt placeres mod nord
- Pladekølere bør ikke anvendes til gårdanlæg pga. problemer med tilstrækkelig rengøring. Herunder tømning af mælkeledningen med trykluft. Der anbefales brug af rørkølere i stedet for
- I et tilsvarende mejeri setup vil kravene til partikelfilter være et 1,0 my filter efterfulgt af et kulfilter, derefter et 0,01 my filter afsluttende med et sterilt filter
Principskitse med eksempel på grundopbygning af trykluftanlæg til AMS:
