Købsbud på mælkekvotebørsen er grundlæggende begrundet i et ønsket om, at tilpasse kvoten til produktionen eller et ønsket om, at udvide produktionskapaciteten. Dette ønske bør afspejles i forholdet mellem den mængde og pris der bydes på børsen.
Prisen på kvote har historisk set svinget op og ned siden børsen åbnede i 1998 og mange kigger formentlig på de seneste kvotepriser, før de selv byder ind på en børs. Det er forståeligt, men det er ikke det eneste man skal gøre. Op til en kvotebørs, er der mange ting, man bør overveje, hvis man tænker på at købe mere mælkekvote.
De tre væsentligste ting man bør forholde sig til er:
- egne forventninger til den fremtidige mælkepris
- egne forventninger til fremtidige produktionsomkostninger
- egne forventninger til den fremtidige værdi af mælkekvoten
Man bør lave forsigtige vurderinger af mælkeprisen fremover, ligeledes bør man efter bedste evne vurdere de fremtidige produktionsomkostninger på ejendommen. Det er vigtigt at erkende usikkerhedsmomenter og tage højde for disse. En vurdering af den fremtidige værdi af mælkekvoten er et centralt element i beslutningsprocessen. På lang sigt, vil vurderingen af kvotens værdi handle om, hvorvidt kvoten har værdi efter 2015 eller ej. Der er p.t. intet der tyder på at kvoten skulle have værdi efter 2015, der er snarere tale om at kvoten mister sin værdi længe før.
Forskellen mellem den forventede mælkepris og de forventede produktionsomkostninger (inklusiv aflønning til ejer og den indsatte kapital) på den del af mælkemængden, der svarer til det påtænkte kvoteindkøb, skal overstige forventningen til mælkekvotens værditab i den periode man betragter. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det være bedre at udskyde købet og overveje situationen igen ved næste kvotebørs.
Det er væsentligt, at man tænker i marginaler og ikke i gennemsnit. Man skal tænke: 'hvad koster det mig at lave et kg mælk mere' og ikke: 'hvad koster det mig i gennemsnit at lave et kg mælk.' Dette er væsentligt, fordi det viser om det kan betale sig, at udvide produktionen eller ej. Vil man optimere sin produktion, skal man købe kvote indtil man ikke tjener noget på det "sidste" kg mælk man sælger. På indtægtssiden er det også væsentligt at tænke i marginaler. Forholdet mellem mælkekvalitet og mængde kan være et område, hvor det er oplagt at tænke sådan.
Tilpasning af kvote til eksisterende kapacitet
Oplever man en ydelsesfremgang uden specifikke investeringer, f.eks. som følge af avlsfremgang eller bedre management, bør man overveje at anskaffe kvote der matcher denne fremgang. Man kan (og bør) byde en pris, der svarer til mælkeprisen minus de variable omkostninger ved den ekstra producerede mælk plus den forventede kvotepris i det følgende kvoteår. Hertil kan lægges en eventuel forventning om superafgift, hvilket gør at man kan byde relativt højt for relativt små mængder kvote. Er merproduktionen ekstraordinær kan kvoten sælges igen. Man skal blot være opmærksom på, at kvoten ved salg reduceres med 1 %, og, at man derfor kun modtager betaling for 99 % af den solgte mængde.
Det er vigtigt, at man byder den fulde værdi af kvoten. Jo højere bud desto større chance for at købe. Man behøver heller ikke tænke over, hvilken effekt ens eget bud har på den endelige ligevægtspris. Høje bud på små mængder vil ikke påvirke ligevægtsprisen nævneværdigt. Gevinsten ved at købe kvote på denne måde ligger i forskellen mellem ligevægtsprisen, og det bud man har givet.
Køb over flere børser
Op til kvoteårets afslutning skal man ikke købe mere kvote end man kan producerer resten af året. I forbindelse med større udvidelser af produktionen, vil et løbende opkøb af kvote over årets børser være at anbefale som en forsigtig strategi. Der er ingen grund til at finansiere kvoten før den skal bruges, opkøb over flere kvotebørser vil udjævne eventuelle udsving i kvoteprisen, og man risikerer ikke at købe meget kvote for dyrt. Ydermere, har man mulighed for at hæve buddet løbende over året, hvis det viser sig, at man ikke har budt højt nok på årets første børser.
Er kvoten uden værdi efter 2015?
Alt tyder på at kvotesystemet ikke vil blive forlænget efter 2015, og at systemet vil blive udvandet via en udvidelse af de nationale mælkekvoter fra april 2008 eller 2009 og frem til 2015 evt. kombineret med en sænkning af superafgiften. Dette betyder med al sandsynlighed at kvoten er værdiløs i 2015 og måske længe før.
Et samlet produktionsanlæg til mælkeproduktion vil ikke nødvendigvis falde i værdi, fordi kvoten forsvinder. Der er på den anden side mulighed for, at opbygningen af et produktionsanlæg til mælkeproduktion bliver billigere idet man ikke skal købe kvote.
