Som omtalt i sidste nummer af Magasinet Kvæg er det specielt de mælkeproducenter, der forventer store ændringer i deres produktionsomfang frem til 2015, der nøje bør overveje betydningen af usikkerheden omkring kvotesystemet fremtid. Dette gælder både de mælkeproducenter, der forventer store udvidelser, og dem der forventer at afvikle deres produktion. Denne artikel fokuserer på udfordringerne for de mælkeproducenter, der forventer stor vækst.

Kapacitetstilpasning eller strategisk investering
Køb af mælkekvote kan enten være et led i den løbende tilpasning af produktionskapaciteten på bedriften eller være et led i mere strategiske investeringer, hvor der f.eks. også indgår staldbyggeri. Køber du mindre mængder kvote, er det typisk for at udnytte en ydelsesstigning eller for at undgå superafgift. Dette er tilpasning af kapaciteten. Køb af større mængder kvote - typisk i forbindelsen med staldbyggeri - er strategiske investeringer. Denne artikel stiller spørgsmålstegn ved grundlaget for nogle af de strategiske investeringer. Men det er vigtigt at understrege, at mindre tilpasninger for at udnytte eksisterende kapacitet næsten altid er tilrådeligt.

I forbindelse med strategiske investeringer er der sjældent tale om "nu eller aldrig" beslutninger, og den rette timing af investeringen kan derfor påvirke investeringens rentabilitet markant. Ved denne type beslutninger bruger det øvrige erhvervsliv ofte "realoptionsteorien". Det er en tankegang, der meget kort sagt tilføjer værdien af at vente og se tiden an til en nutidsværdibetragtning af en investering. Og denne tankegang kan dynamiske mælkeproducenter have stor nytte af.

Realoption versus nutidsværdi
Traditionelt har mange økonomer anbefalet, at man beregner en nutidsværdi af en given investering. Dette er et godt mål for en investerings samlede rentabilitet. Metoden tager dog ikke højde for mulighederne for aktivt management i forhold til øget information over tid. Realoptionsteorien er dybest set en tilføjelse til den traditionelle måde at se på investeringer på.

Eksempel
En yngre dynamisk landmand planlægger at udvide sin mælkeproduktion kraftigt fra 150 til 300 køer. I forbindelse med denne udvidelse forventer landmanden at købe 1.500.000 kg kvote. På kort sigt forventer landmanden en kvotepris på 4 kr. pr. kg. Landmanden har taget bestik af den politiske udvikling på kvoteområdet og regner med, at der på lidt længere sigt er 50 % sandsynlighed for, at mælkekvoten bliver værdiløs, og 50 % sandsynlighed for at mælkekvotens værdi forbliver uændret.

Hvis kvotens værdi forbliver uændret, forventes der en rigtig fornuftig økonomi i udvidelsen. Bliver kvoten værdiløs, er udvidelsen ikke rentabel på nuværende tidspunkt. Nedenfor er investeringsbeslutningen illustreret.

Landmandens investeringsbeslutning er imidlertid ikke en "nu eller aldrig" beslutning. Landmanden kan vente og se tiden an. Hvis usikkerheden omkring mælkekvotens værdi bliver afklaret, evt. fordi kvoten falder, eller fordi der kommer sikker information om, at kvoteværdien forbliver høj, er beslutningen en helt anden. Det er selvfølgelig ikke uden omkostninger at vente, men det kan være meget værdifuldt.

Eksemplet ovenfor illustrerer, hvordan realoptionstankegangen kan hjælpe beslutningstageren i forbindelse med strategiske beslutninger, hvor timing er af stor betydning.

I illustrationen byttes et godt investeringsprojekt med et bedre. Det antages, at de to projekter ikke kan gennemføres begge to. Yderligere antages det, at projektet rent faktisk gennemføres, hvis man venter.

Det er væsentligt at understrege, at det ikke altid kan betale sig at vente. Det kan derimod altid betale sig, at vurdere værdien af at vente i forhold til omkostningen ved at vente, når der tales om store strategiske investeringer.

Værdien af realoptionsteori
Værdien af realoptionsteori ligger lige så meget i tankegangen, som ved konkret anvendelse i investeringsanalyser. Bevidstheden om, at en investeringsmulighed ikke er nu eller aldrig, bør have en effekt på beslutningsgrundlaget. Et staldbyggeri er f.eks. sjældent et nu eller aldrig projekt. Omvendt kan man sagtens forestille sig investeringer, der kan betegnes som nu eller aldrig beslutninger. Det kan f.eks. være når nabogården, der vil fuldende bedriftens arrondering, kommer til salg. I sådanne situationer bør bevidstheden om, at det er en nu eller aldrig situation, man sidder i, også have effekt på beslutningsgrundlaget.