Artiklen beskriver en metode til brug i praksis til bestemmelse af bakterieindholdet i mælk og stiller skarpt på kritiske punkter for at undgå bakterieproblemer i råmælk.
Af: Christian Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter,
Christine Røntved, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU,
Henrik Læssøe Martin, Dansk Kvæg,
Torben Christensen, Ørum-Vammen Dyrlægerne
Baggrund
På Kvægbrugets Forsøgscenter, KFC har man i en periode oplevet tilbagevendende problemer med diarré hos unge kalve. Dette har bl.a. medført øget fokus på håndteringen og anvendelsen af råmælk. Gennem flere år er der konsekvent blevet anvendt råmælk fra råmælksbank. Al mælk i råmælksbanken er kontrolleret med kolostrometer for indholdet af antistoffer og kun mælk af god immunologisk kvalitet indgår i banken. Stort set alle kalve har indenfor én time efter fødsel fået tildelt 3-4 liter råmælk opvarmet til korrekt udfodringstemperatur.
Der har også været fokus på at få kølet mælken til råmælksbanken hurtigt efter malkning.
Formål
Formålet med denne undersøgelse var at
- at følge væksten af bakterier (kim) under forskellige kølings- og opbevaringsmetoder
- at evaluere en praksisrelevant hurtigmetode til test af kimtal i mælk
Materialer og metoder
Køle- og opbevaringsmetoderne:
12 dunke med frisk udtaget råmælk blev fordelt som
- 4 dunke med spandmalket råmælk kølet i 4 liters plastdunke i køleskab (ved +2º C)
- 4 dunke med spandmalket råmælk kølet og opbevaret i fryser (ved -18º C) i 4 liters plastdunke. Optøning blev foretaget på køl over 3-4 dage
- 4 dunke med AMS-malket råmælk (2.- 4. udmalkning) kølet i køleseparationsanlæg straks efter udmalkning (til 10º C) og derefter i 4 liters plastdunke i køleskab (ved 2º C)
Prøver blev udtaget og undersøgt lige efter udmalkning samt dagligt i op til en uge under køling, opbevaring og evt. optøning. Ved forsøgets afslutning blev de anvendte plastdunke undersøgt for mikroorganismer efter den almindelige rengøringsprocedure.
Det bakteriologiske indhold i råmælken blev undersøgt ved følgende tre standard laboratorieundersøgelser på Jordbrugsvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet:
- Tryptic soya agar (TSA) ved 32 ºC – måling af det totale indhold af kim (bakterier)
- Mc Conkey agar (MCA) ved 37 ºC – indikator for forurening med coliforme bakterier fra overfladevand inkl. gødningsforurening
- Mc Conkey agar (MCA) ved 44º C - indikator for forurening med coliforme bakterier, der kun stammer fra gødning
Bakterierne blev talt ved 24 og 48 timer.
| |
Praksismetode
Desuden blev råmælken undersøgt ved
følgende metode som vi anser for at være
anvendelig i almindelig dyrlægepraksis:
Mælkeprøverne blev udtaget og opbevaret
på køl i flamingokasse med frostelement i
½-3 timer inden analysen blev påbegyndt.
Det er vigtigt at begrænse opformering
inden udsæd og dermed undgå fejlagtig
tolkning af det aktuelle hygiejneniveau.
I den praktiserende dyrlæges eget labo-
ratorium blev mælken udsået på MCA-agar.
Den anvendte agar til testen kan købes
hos Statens Serum Institut - se under
fanebladet ”produkter” på http://ssi.dk
Mælken blev udsået ufortyndet samt i
fortyndinger af 1:10 og 1:100 med sterilt
fysiologisk saltvand. Der blev udsået ca.
12.5 mikroliter, svarende til den mængde
mælk, som kan hænge fast på en lyseblå
engangs-øjepodenål fra Kruuse. Inkubering
blev foretaget ved 37º C. Aflæsning af antal-
let af lyserøde kolonier (coliforme bakterier)
blev foretaget efter 24 og 48 timer. Antallet
af coliforme bakterier pr. ml i den udsåede
råmælk blev estimeret som: Antal kolonier *
80 * fortyndingsfaktor = kimtal pr. ml.
|
|
Resultater
Køle- og opbevaringsmetoderne
Det var ikke muligt at evaluere effekten af de tre opbevaringsmetoder, idet de anvendte dunke i forsøget til vores overraskelse viste sig at være forurenet med mikroorganismer på trods af, at de var rengjort inden brug. De bakteriologiske undersøgelser viste, at der foregik en opformering af bakterier i den frosne råmælk under optøningsprocessen.
Stor variation i råmælkens bakterieindhold lige efter malkning
Figur 1A viser, at der var stor variation i råmælkprøvernes bakterieindhold (totalkim: 1800-2.700.000 kim/ml; coliforme bakterier: 0-5000 kim/ml umiddelbart efter udmalkning og påfyldning af dunke. De høje kimtal skyldes dels kontaminering under malkningen dels brugen af forurenede genbrugsdunke, som ellers formodedes at være rene. Ud over de dunke, der blev anvendt i denne undersøgelse, blev der også målt kimtal i råmælk opsamlet i nye beholdere. Sammenligning af kimtallet i genbrugsbeholderne med kimtallet i de nye beholdere viste, at der var 5 gange så mange bakterier i genbrugsdunkene, som i de nye beholdere.
Renest mulige omgivelser, aftørring af patter, forberedelse af koen, omhyggelighed ved påsætning af malkesæt, forebyggelse af afhop af pattekopper, rent og intakt malkeudstyr og rene opbevaringsdunke er aktuelle fokuspunkter for at råmælken undgår kontaminering.
Figur 1. Total kim (A), coliforme bakterier (B) og fækale coliforme bakterier (C) målt umiddelbart efter malkning og påfyldning dels i nye beholdere, dels i rengjorte genbrugsbeholdere. Bemærk at Y-aksen er en logaritmisk skala i alle figurer
Råmælken indeholdt E. coli bakterier fra gødning
Figur 1 viser, at indholdet af coliforme bakterier umiddelbart efter malkning, hovedsageligt skyldes forurening med fækale coliforme bakterier fra gødning (1B og 1C), men at disse kun udgjorde en lille andel af det samlede indhold af bakterier (1A). Antallet af coliforme bakterier var ca. 25 gange højere i genbrugsdunkene end de nye beholdere. Desuden viste vores undersøgelser, at de fækale coliforme bakterier udgjorde mellem 25-75 % af de totale coliforme bakterier.
Figur 2. Vækst af coliforme bakterier (lyserøde pletter =kolonier) på MacConckey plader dyrket fra to fortyndninger ved 37 ºC.
Niveauet af bakterier i råmælken holdt sig stabilt de første 48 timer, hvorefter det voksede markant.
Som det fremgår af Figur 3, så var der en kraftig stigning i kimtallet efter 48 timer. Da man normalt ikke kender bakterieindholdet ved udmalkningen, må det derfor anbefales, at mælken maksimalt opbevares 48 timer på køl, uanset om den bliver kølet i dunke eller den først har været frosset, og derefter ligget 48 timer efter optøningen. En undersøgelse fra Agrotech - se KvægInfo nr. 1950 - har vist, at det er vigtigt, at mælken køles hurtigt ned efter udmalkning. Når det var i små portioner på 1,3 liter gav både nedkøling ved 5 ºC og – 18 ºC lavt kimtal – men når det blev nedkølet ved en staldtemperatur på 12 ºC skete der en meget kraftig udvikling af kimtallet under nedkøling.
Figur 3. Udvikling i bakterier under 7 dages opbevaring målt som totalkim og coliforme bakterier, henholdsvis ved laboratoriemetoden og ved praksismetoden. For alle 3 metoder er vist gennemsnit og spredning for hvert tidspunkt.
Der blev fundet relativt store mængder af skimmel i nogle af dunkene.
De anvendte plastdunke, som blev rengjort inden brug havde været anvendt flere gange til opbevaring af kølet/frosset råmælk. Testen af renheden efter vask af dunkene afslørede, at disse stadig indeholdt en del kim og skimmel efter vask, hvilket til dels kan tilskrives at mælken også kunne løbe ind i dunkenes håndtag, som var svære at rengøre. Der har været anvendt følgende rengøringsprocedure: Iblødsætning af dunke med sæbe, højtryksrensning med varmt vand, opbevaring af vaskede dunke med åbningen nedad for at vandet kunne løbe ud. Tiden fra vask til næste brug varierede i forhold til behovet.
Praksismetoden er anvendelig
Undersøgelserne viste en forholdsvis høj korrelation imellem den gennemførte praksismetode og den tilsvarende laboratoriemetode til måling af coliforme bakterier, som det fremgår af Figur 3, hvor kurverne for de to metoder følges pænt ad. Vi anser derfor praksismetoden som et anvendeligt værktøj til at kontrollere mælkens hygiejniske kvalitet under praktiske forhold.
Grænseværdier
Der eksisterer ikke p.t. grænseværdier for bakterieniveauet i råmælk til kalve. For anvendelse at rå komælksprodukter til human konsum foreskriver loven, at det totale bakterieantal (totalkim) skal være under 100.000 bakterier/ml umiddelbart før brug.
Coliforme bakterier anvendes som indikator for rengøringshygiejne ved produktion af konsummælk. I ikke pasteuriseret mælk der leveres til konsum vurderes 10-100 coliforme bakterier som god rengøring, 100-1000 coliforme bakterier, som ikke tilfredsstillende og >1000 coliforme bakterier som hygiejnen er ude af styring.
Værdierne fra konsummælk for totalkim og coliforme bakterier kan bruges som rettesnor for bakterieniveuet i råmælk beregnet til kalve. Det er dog en klar udfordring at holde bakterieindholdet i råmælken nede på dette niveau, som kræver høj grad af fokus på, hvor og hvordan koen malkes første gang efter kælvning. Hvis der findes væsentligt højere værdier (> 2.000 coliforme) vil der være god grund til at forbedre hygiejnen for at minimere fodringsbetingede diarréproblemer.
I denne undersøgelse er der ikke undersøgt sammenhænge mellem de aktuelle bakteriologiske målinger og kalvenes sundhedstilstand.
Konklusion
En råmælksbank er et vigtigt element i rationel management i kvægbesætninger i dag. Som det fremgår af artiklen er det vigtigt at overvåge og jævnligt genoverveje de eksisterende rutiner omkring håndteringen af råmælken.
Vær særlig opmærksom på
- Hygiejneforhold specielt under udmalkning, men også under køling og opbevaring
-
Brug engangsemballage eller beholdere, der er lette at rengøre - på KFC anvendes nu kun engangsemballage - læs mere her
- Brug frisk råmælk, når der er tid til at udmalke det indenfor 4-6 timer efter kælvningen
- Nedkølingstiden bør reduceres ved indledende køling i fryser, ved køling af mælken i mindre portioner eller i ved køling i flade beholdere med stor overflade.
- Råmælk bør maksimalt stå på køl i 2 døgn
Den omtalte praksismetode kan anvendes til kontrol af den hygiejniske kvalitet af såvel mælk som råmælk. Metoden vil også kunne anvendes som et led i kvalitetskontrol af pasteuriseringsanlæg og ved diarréproblemer i en besætning.
|
Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har deltaget har deltaget i finansieringen af denne publikation.
|
