Landskonsulent Ole Klejs fra RYK (registrerings- og ydelseskontrollen) har lige pakket rejsekufferten ud. Han er netop vendt hjem fra Chile, hvor han talte om sporbarhed og identifikation på en stor konference. Repræsentanter fra hele Sydamerikas kvægbranche lyttede, og det er langt fra første gang, Ole Klejs har underholdt et internationalt publikum med dette emne. For også i europæisk sammenhæng er Danmark helt i front i forhold til identifikation og sporbarhed og dermed fødevaresikkerhed og på områder som ydelseskontrol, avl og sygdomsregistrering.
Åbenhed skaber muligheder
Ole Klejs er ikke i tvivl om, at dansk kvægbrug imponerer i udlandet på grund af to forhold. For det første på grund af en unik dansk opfattelse af, at data tilhører landmanden, og derfor er samlet i en central kvægdatabase og for det andet på grund af kvægbrugernes evne og vilje til at registrere.
”Der er en åbenhed omkring data i Danmark, som man ikke møder i mange andre lande. De fleste udenlandske slagterier og mejerier er private, og de afleverer ikke informationer om slagteværdi, kødfylde eller mælkekvalitet til landmanden eller landbrugsorganisationerne, fordi de holder på, at informationerne tilhører den enkelte virksomhed. Så de data har udenlandske landmænd hverken til styringsredskaber på bedriften eller til brug i avlsarbejdet,” forklarer Ole Klejs.
Derfor er hans hovedbudskab til udlændinge ofte, at åbenhed skaber muligheder.
”I Danmark har vi en helt unik opfattelse af, at data tilhører landmanden. Jeg tror, det går helt tilbage til andelsbevægelsen. Der har altid været landmænd i bestyrelserne for både mejerier og slagterier, og derfor har det været naturligt for dem, at data skulle komme landmanden til gode,” fortæller han.
Opfattelsen af, at samspil og udveksling af data skaber muligheder, har også været en bærende ide i dannelsen af den centrale kvægdatabase midt i 1980’erne. Her samles data fra både landmand, dyrlæger, ydelseskontrol og virksomheder og skaber optimale muligheder for styring og fremdrift på såvel den enkelte bedrift som i avl og generelt for dansk kvægbrug. Den stigende besætningsstørrelse betyder, at besætningsejeren og hans personale ikke, som i gamle dage, kan huske hvert enkelt dyr og hændelserne omkring det. Derfor er løbende registrering i dag nødvendigt for at have det optimale grundlag for styring af produktion og avlsarbejde i besætningen.
”Når jeg taler med mine kolleger i nabolandene, fornemmer jeg, at kvægbrugere i Danmark slet ikke har den psykiske barriere mod at registrere, som man møder i udlandet. Danske kvægbrugere er faktisk utrolig gode til at registrere, selv om det godt kan være en forstyrrende opgave i dagligdagen. Det skyldes sandsynligvis princippet om, at landmanden ejer sine data, og derfor selv bestemmer, hvem han vil give adgang til at se og bruge dem,” fortæller Ole Klejs og fortsætter:
”Hertil kommer så, at lovpligtige data automatisk stilles til rådighed for myndighederne. Når vi hører beklagelser over registrering, er det ofte netop de lovpligtige data, der er i fokus. Forklaringen er nok, at disse registreringer netop ikke er udsprunget af landmandens egne behov. Men sporbarhed på dyr og fødevarer er i dagens verden adgangsbillet til overhovedet at kunne markedsføre sine produkter. Det forhindrer naturligvis ikke, at der kan være diskussion om, hvor detaljeret den lovpligtige registrering skal være.”
Livsvarig identification
En forudsætning for Kvægdatabasen er hele CHR-systemet, hvor den enkelte ko har et livslangt identifikationsnummer. Et forhold, vi i dag tager for givet her i landet, men som først blev indført i 1982, og som langt fra er udbredt på verdensplan.
”På konferencen i Chile var de meget interesserede i netop det livslange entydige identifikationsnummer. I store dele af verden får koen et nyt nummer, når den skifter ejer, så det kan ikke anvendes i forhold til sporbarhed og fødevaresikkerhed. Efter konferencen er det mit indtryk, at mange sydamerikanske lande arbejder meget hurtigt og meget målrettet på at få disse ting sat i system. I løbet af få år tror jeg flere af disse lande vil være på samme niveau med sporbarhed som EU, og hvad angår indførelse af elektronisk identifikation af kvæg vil mange lande i EU nok blive overhalet,” vurderer Ole Klejs.
Læs mere:
Dansk klovregistrering solgt til udlandet
I Danmark bliver ydelseskontrollen brugt
Artiklen har været bragt i Kvæg Nyt nr. 23, 2011
