Svin skal øremærkes i oprindelsesbesætningen, og dyrene må ikke flyttes fra besætningen uden godkendte øremærker. CHR-øremærket, som er godkendt af Fødevarestyrelsen, skal sikre en entydig identifikation af den besætning, hvori dyret mærkes.
På dette link kan du læse mere om registrering af flytninger af svin.
Tekniske krav til øremærker m.v.
Mærker skal for at måtte anvendes i Danmark opfylde kravene i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse herom.
Et godkendt øremærke til svin er præget med: DK, et mønsterbeskyttet logo, og besætningens CHR-nummer.
På følgende link kan du læse om øremærker generelt.
Oversigt over leverandører og mærketyper til levedyrsbrug :
(med billeder for de leverandører, der har indsendt mærker til fotografering)
Allflex danmark ApS: hent bestillingsseddel / prisliste som pdf-fil (med billeder)
Destron Fearing A/S: hent bestillingsseddel / prisliste som pdf-fil (med billeder)
Kruuse A/S: hent bestillingsseddel / prisliste som pdf-fil
Merko: hent bestillingsseddel / prisliste som pdf-fil (med billeder)
TraceCompany: hent bestillingsseddel / prisliste som PDF-fil (med billeder)
Regler for mærkning m.v.
Alle svinebesætninger skal være registreret i CHR-registret (Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister).
CHR-nummeret knytter sig til den enkelte ejendom. Hvis producenten ejer flere ejendomme med svin, skal hver ejendom have hvert sit CHR-nummer.
Alle svin skal være forsynet med et godkendt øremærke, når de forlader den besætning, hvori de er født. Det betyder at følgende grise SKAL øremærkes:
- Smågrise
- Alle grise, der eksporteres
- Søer og orner, der leveres direkte til et dansk slagteri
Undtagelser hertil:
- Svin der flyttes mellem besætninger, der indgår i en leveringserklæring, som er registreret hos Fødevareregionen
- Skinketatoverede slagtesvin, der leveres direkte til et dansk slagteri. Tatoveringsudstyr og det særlige leverandørnummer fås gennem det slagteri, man leverer til. Det er slagteriets ansvar, at der etableres en entydig sammenhæng mellem det anvendte leverandørnummer og ejendommens CHR-nummer
- Svin, der transporteres direkte til destruktion.
Når man modtager dyr fra en besætning (f.eks. avlsdyr), bibeholdes de øremærker, der sidder i dyret. Et øremærke må kun erstattes af et nyt, hvis det tabes eller ødelægges. I så fald er det den nuværende besætnings CHR-nummer, der skal påtrykkes øremærket.
Alle søer eller orner, der leveres direkte til slagtning på dansk eller udenlandsk slagteri skal være mærket med et godkendt øremærke.
Bemærk: Godkendte øremærker må ikke fjernes eller ændres, når de er sat i dyret.
Der er to typer godkendte øremærker:
- Gule levedyrsøremærker af plast. De fås kun med gul for- og bagside
- Røde importøremærker af plast (skal bestilles hos RYK Skejby)
Man kan endvidere bestille:
- Tænger til isætning af øremærker
- Stifter til tænger
- Mærkepenne
Avlsøremærker
Anerkendte avlsselskaber kan anvende øremærker, som foruden CHR-logo, CHR-nummer og DK, tillige er forsynet med avlsselskabets logo samt anden avlsinformation. Bestilling af avlsøremærker skal ske gennem avlsselskabet.
Importøremærker
Røde øremærker må kun anvendes til importerede svin og kan kun bestilles af Fødevarestyrelsen eller dens regionskontorer, som tager kontakt til Videncentret for Landbrug, Kvæg/RYK.
Fakturering
Levedyrsøremærker vil som hovedregel blive faktureret månedligt direkte til svineproducenten. Dog kan varerne i særlige tilfælde tilsendes med postopkrævning.