Feedback Form
Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 21-12-2010 

  

Oprettet: 21-12-2009

Revision af dokumentet "Handel med kreaturer - tvistigheder og erstatning 

Dokumentet er opdateret vedrørende tyrekvier, køer med højt celletal, manglende drægtighed og renracede hundyr drægtig ved tyr af anden race. Øvrige dele af dokumentet er uændrede.
  

Dansk Landbrugsrådgivning og SamMark har siden 2005 i et fælles dokument foreslået satser ved fejl og mangler i forbindelse med handlet kvæg. Formålet er at gøre det nemmere for køber og sælger selv indbyrdes at finde afgørelse på eventuelle tvister.

Dokumentet revideres ordinært hvert andet år (ulige år). Nedenstående kan du læse kort om, hvad der blev ændret i den netop afsluttede revision. 
 

Meget høje celletal på køer fra ukontrolleret besætning:

Der er strammet på reglerne, således at køber nu fortaber sin ret til erstatning, hvis dette forhold ikke er påvist inden 21 dage efter dyrenes ankomst i købers besætning.

Manglende drægtighed:

Der er strammet på reglerne, således at køber fortaber sin ret til erstatning, hvis han ikke inden 7 dage efter modtagelse af dyret har påvist og klaget over manglende drægtighed. Baggrunden herfor er, at sælger ikke kan holdes ansvarlig for en spontan abort, der forekommer i købers besætning.

Tyrekvie:

Der er indsat en regel om, at sælger har pligt til at oplyse, hvis en kvie er tvilling med en tyr. I så fald må kvien ikke sælges som "løbekvie." Har køber ikke oplyst om dette, kan der ydes erstatning. Der er ikke noget nyt i dette, men punktet er nærmere specificeret.

Renracet hundyr drægtig ved tyr af anden race:

Der er indsat regler vedrørende oplysningspligt, hvis et renracet hundyr er drægtigt med en tyr af anden race. I tilfælde af manglende oplysning herom kan der være 2 muligheder for erstatning:

1: Erstatning for krydsningskalvs værdi i forhold til renracet kalv.

2: Erstatning for kælvningsbesvær, der kræver dyrlægehjælp. Her skal køber dog kunne godtgøre, at det netop er racekombinationen, der har ført til, at kalven er blevet uforholdsmæssig stor i forhold til renracede kalve af moderens race.


Link til "Handel med kreaturer - tvistigheder og erstatning"
Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 21-12-2009 Oprettet: 21-12-2009 Revideret: 21-12-2009

Forfatter

Landskonsulent
Ole Klejs Hansen
RYK

Relaterede artikler