Da alle græsser testes for endofytter, og en græsblanding samtidigt er sammensat af flere græssorter og plantearter, er det meget lidt sandsynligt, at græsensilagen indeholder ergovalin.

Udredningsarbejdet i forbindelse med mycoplasma kører i øjeblikket for fuld kraft på baggrund af de undersøgelser, som beredskabet har foretaget i en række besætninger. En del prøveresultater afventes dog stadig. I mellemtiden spekuleres og snakkes der naturligt nok om potentielle årsager blandt kvægbrugere og rådgivere. Enkelte dyrlæger har i den forbindelse rettet opmærksomheden mod toksiner i ensilage fra græsblandinger. Især er toksiner fra endofytter og meldrøjer blevet nævnt i fagpressen.

Endofytter
Endofytter er svampe, der lever i symbiose med græsser – det vil sige til gensidig fordel for både græs og svamp. Endofytterne beskytter græsset mod angreb af især insekter og tørke. Endofytter kan imidlertid bla. producere toksinet ergovalin, som kan være et problem for græssende dyr. Forædlere verden over er opmærksomme på dette og fremstiller derfor ikke fodergræsser med højt indhold af endofytter – medmindre endofytterne er af en særlig type, der ikke er giftig for pattedyr. I Danmark undersøges alle sorter af fodergræsser for endofytter, før de opformeres til frø af DLF Trifolium, Hunsballe og Linds A/S. Derfor er der næppe endofytter i deres græsfrø, og dermed burde der ikke være toksiner produceret af endofytter i fodergræsser, der anvendes i Danmark. Endofytterne i græs producerer i det hele taget kun relativt små mængder ergovalin. Før dyr kan tage skade af at indtage græs med endofytter, skal der derfor mindst være 15-20 pct. af det samlede foderindtag, der indeholder græs med endofytter. Da alle græsser testes for endofytter, og en græsblanding samtidigt er sammensat af flere græssorter og plantearter, er det derfor meget lidt sandsynligt, at græsensilagen overhovedet indeholder ergovalin.

Meldrøjer
Andre toksiner, som har været nævnt i debatten, er ergotamin og ergometrin. De produceres af meldrøjersvampen. Meldrøjersvampen er velkendt fra kornarter og andre græsser. Svampen findes i frøgræsmarker med rajgræs og på marginale afgræsningsarealer, hvor græsset er blevet for langt, skredet helt igennem og blomstret. For at der kan opstå meldrøjer i græs, skal græsset med andre ord blomstre. Det har det næppe fået lov til i græs til ensilage.

Omfattende analyser er i gang
Som led i udredningsarbejdet er vi i gang med at undersøge, blandt andet via analyse af urinprøver, om der skulle være toksinbelastninger i de besætninger, som beredskabet har besøgt. Med ovenstående i hu vurderer vi imidlertid, at der er meget lille sandsynlighed for, at ergovalin, ergotamin og ergometrin skulle udgøre en væsentlig belastning for malkekøer i Danmark. Men en endelig konklusion venter vi naturligvis med at drage, til vi har resultatet af beredskabets undersøgelser. Undersøgelserne omfatter også analyser for toksiner fra Fusarium- Aspergillus- og Penicillium-arter. 

Læs mere i KvægInfo nr. 2241:
” Minimal risiko for forgiftning af kvæg med ergot-alkaloider fra græsensilage i Danmark”