Bluetongue er en virussygdom, der kan smitte alle drøvtyggere - også den vilde bestand.

Der findes 24 typer af bluetongue. De er alle indbyrdes forskellige, men giver de samme sygdomssymptomer.

Symptomer
Symptomerne er væskeansamlinger i læber, på mule og ører, høj feber, nedstemthed, betændelse samt sårdannelse på slimhinderne i mundhulen, især på tandpladen. Andre symptomer kan være blåfarvet tunge - heraf navnet. Blåfarvningen ses dog oftest hos får, halthed som følge af betændelse ved kloven, hævede røde patter, næseflåd og øjenbetændelse. Drægtige køer, der bliver inficeret, kan abortere eller føde deforme kalve. En dødelighed på op til 30 % er rapporteret hos får. Hos kreaturer forløber sygdommen sjældent dødelig

Bluetongue er en vektorbåren sygdom. Det vil sige, at der ikke kan ske smitte dyrene imellem, men smitten skal overføres med en mitte (en lille stikmyg på 1-2 mm.). Mitten er mest aktiv morgen og aften. Smitten kan dog også overføres med embryoner, æg og sæd. Senest er der set eksempler på overførsel fra moderdyr til foster, således at nyfødte kalve er født med smitten.

Læs mere om
bluetongue her

Udbredelse
Sygdommen er udbredt i det meste af verden i de tropiske og subtropiske områder og mere sporadisk i de tempererede områder. Bluetongue typerne 1, 2, 4, 9 og 16 har i de seneste år været kendt i Europæiske lande i middelhavsområderne. Senest er type 8 fundet i Centraleuropa, og har spredt sig eksplosivt.

I oktober 2007 blev bluetongue type 8 fundet i Danmark, hos et får.

Ingen risiko for mennesker
Bluetongue angriber kun drøvtyggere, og kontakt med smittede dyr udgør således ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker. Derfor er der ikke risiko for landmanden eller dennes familie ved at færdes i stalden.

Besætningen er smittet - hvad sker der?

Mistænkt
Mistanke om sygdommen skal anmeldes.
Er uheldet ude, og der opstår mistanke om sygdommen, bliver besætningen derfor lukket for til- og fraførsel af dyr.

Der vil blive udtaget nye prøver til undersøgelse på Danmarks Veterinærinstitut .

Smittet
Viser resultatet, at besætningen er smittet med bluetongue, bliver den sat under offentligt tilsyn, og det vurderes hvorvidt smittede dyr skal slås ned og destrueres.

Da sygdommen spredes med stikmyg, vil der blive oprettet en beskyttelseszone på mindst 100 km omkring besætningen, hvor dyrene skal undersøges, samt en overvågningszone på yderligere mindst 50 km omkring beskyttelseszonen.

Eller en restriktionszone på mindst 150 km rundt om besætningen

Erstatning
Der gives fuld kompensation, hvis der skal aflives syge og smittede dyr på grund af sygdommen.

Det vil ikke være sandsynligt, at hele besætningen skal aflives på grund af sygdommen. Sker det, vil der blive ydet erstatning for produktionstabet.
Ved taksering af besætningen skal besætningsejeren udpege én taksator, der bliver udpeget to fra Fødevareregionen.

De i alt tre sagkyndige fastsætter erstatningen for dyrene og opgør driftstabet i perioden frem til genindsættelse af ny besætning.

Kontakt
Det er vigtigt at få en kontaktperson, der kan hjælpe med det praktiske under hele forløbet, for det kan være svært at holde overblik.
Derfor er der i alle landbocentre en konsulent, der har dette som en del af arbejdsopgaven. Kontakt derfor det regionale RYK-center og få en snak med kontaktpersonen.