Faglig beskrivelse af sygdommen.

Ætiologi og epidemiologi
Bluetongue er en virussygdom hos kvæg, får, geder, og vilde drøvtyggere. Bluetongue-virus er et orbivirus af reoviridae-familien. Der er i alt identificeret 24 forskellige serotyper af bluetongue. Bluetongue er ubredt i store dele af verden i de tropiske og subtropiske områder, men ses også sporadisk i de tempererede områder.

Siden 2006 er der fundet udbrud af bluetongue type 8 i Centraleuropa. Det frygtes, at denne epidemi kan sprede sig, da Culicoides Obsoletus er vidt udbredt i disse egne og samtidig kan overføre sygdommen.

Der kan ikke ske smitte mellem dyrene, men insekter af colicoides fungerer som vektor og spreder virus mellem drøvtyggere og infektion ses hyppigere end sygdom.

Der kan endvidere ske smitte med sæd, æg og embryoner. Drægtige køer kan overføre virus til fosteret, og føde inficerede kalve, efter de selv har bekæmpet sygdommen. Flere undersøgelser vedrørende dette emne er påkrævet.

Kvæg kan have en lang viræmisk fase på op til 70-90 dage. Virus har affinitet til røde blodceller og kan overleve i kvæg, til cellerne er kataboliseret, hvorfor kvæg kan fungere som reservoir for virus. Sæd, der indeholder røde eller hvide blodlegemer, inficeret med Bluetongue-virus, kan inficere modtageligt kvæg.

Culicoides
Insektfamilien Colicoides (mitte) der er 1- 2 mm lang hører til 1.underorden Myg, der tilhører insektorden Tovinger. Tovinger er en af de mest specialiserede insektordener.
Mere end 1.400 arter af verdens culicoides er identificeret. Heraf er de 96 % obligate blodsugere på pattedyr.
Livscyklus inkluderer æg, 4 larvestadier, puppe og fuldt udviklet insekt. De ikke fuldt udviklede insekter kræver vand eller fugtige områder og har et bredt udsnit af habitater. Culicoides kan yngle i søer, vandløb, sumpe, moser, hule træer og anden vegetation, husdyrgødning, rådden frugt m.v.

Mitterne er mest aktive ved solopgang og solnedgang.

Tilstedeværelsen af Culicoides imicola i middelhavslandene har medført epidemier af bluetongue type 1, 2, 4, 9 og 14 i disse områder, og udbredelsen af insekterne her og andre steder, svarer nøje til fundet af Bluetongue-udbruddene. Klimaændringer kan betyde udbredelse af disse colicoides arter og dermed udbredelse af sygdommen. En stigning på 1 °C svarer til en flytning af grænsen 90 km mod nord.

Culicoides er vektor for overførslen af mange forskellige virus-sygdomme. De vigtigste er Afrikansk hestepest og bluetongue.

Kliniske symptomer
Inkubationsperioden hos får er 5 til 10 dage. Kliniske symptomer er gispende åndenød, ødemer i læber, på mule og ører, høj feber (42 °C), nedstemthed, betændelse samt sårdannelse på slimhinderne i mundhulen, især på tandpladen. Andre symptomer kan være cyanotisk tunge (heraf navnet), halthed som følge af kronrandsbetændelse, udbredte muskelnekroser, torticollis, opkastninger, øjenbetændelse og hårtab. Letalitet op til 30 % er rapporteret hos får.

Kvæg har oftest svage, uspecifikke symptomer. I sjældne tilfælde er udbrud hos kvæg karakteriseret af vesikulære og ulcerative læsioner i mundhulen, næseflod, tåreflod og halthed. Letaliteten er lav hos kvæg.

Drægtige køer og får, der bliver inficeret, kan abortere eller føde deforme kalve eller lam. Deformiteterne andrager hjernen og kan vise sig som ataxi eller blindhed.

Diagnose
De kliniske og patologiske symptomer er så uspecifikke, at diagnosen skal baseres på laboratoriediagnostik med påvisning af virus i stabiliseret blod, lymfeknude og milt samt af antistoffer ved immunodiffusion, ELISA og neutralisationstest.
Serologisk er diagnosen ikke altid entydig, idet krydsreaktioner med bluetongue og Epizootic hemorrhagic disease of deer kan forekomme.

Behandling og kontrol
Ved mistanke lukkes den berørte besætning, til resultaterne for de opfølgende laboratorieundersøgelser foreligger.

Ved smitte, oprettes en beskyttelseszone på mindst 100 km omkring besætningen, hvor dyrene skal undersøges, samt en overvågningszone på yderligere mindst 50 km omkring beskyttelseszonen.

Eller en restriktionszone på mindst 150 km rundt om besætningen

Der er udviklet både en levende og dræbt vaccine mod bluetongue, der i de senere år har vist bekæmpelseseffekt i Sydeuropa. Det vil være den dræbte vaccine der vil blive benyttet i Danmark.

Vaccination anses for den eneste mulighed for at bekæmpelse i områder hvor bluetongue optræder endemisk.

Vaccination mod bluetongue er forbudt udenfor beskyttelseszonen, men Fødevaredirektoratet kan påbyde vaccination af dyr i beskyttelseszonen.

Før et område igen skal kunne frikendes for bluetongue, skal der overvåges, og der må ikke findes nye tilfælde i området i 2 år.

Symptomer
Hos et eller flere dyr optræder stærkt forhøjet temperatur (42°C) forbundet med hævelser i læberne og ved mulen, savlen, næseflåd eller hævet og blå tunge.

Bluetongue kan smitte til alle drøvtyggere - også den vilde bestand.

Virus bliver overført med en stikmyg, der især er særdeles aktiv morgen og aften. Derfor skal dyrene være på stald, indtil resultatet af laboratorieundersøgelserne foreligger.