Feedback Form
Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 01-09-2011 

  

Oprettet: 01-09-2010

Hurtig oprykning til ”god landmandspraksis” 

I forbindelse med obligatorisk sundhedsrådgivning er alle besætninger som udgangspunkt blevet placeret i gruppen ”Tilfredsstillende landmandspraksis”.

Hvis du opfylder en række krav, har du imidlertid nu mulighed for hurtigt at rykke op i gruppen ”God landmandspraksis”.

Alle besætninger, der er omfattet af kravet om obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale, kan placeres i en af de tre grupper: God, tilfredsstillende eller mindre god landmandspraksis (GLP, TLP og MGLP). Som udgangspunkt er alle besætninger blevet placeret i gruppen TLP.

Fødevarestyrelsen har imidlertid netop offentliggjort de grænseværdier, der afgør, hvilken gruppe, man reelt tilhører. Det betyder, at det nu er muligt at rykke op fra ”tilfredsstillende landmandspraksis (TLP)” til ”god landmandspraksis (GLP)”. Med placering i GLP er der bl.a. færre krav til antallet af besætningsbesøg, og sandsynligheden for at få kontrolbesøg er også reduceret.

Krav til ”oprykkerne”
For at rykke op i GLP er det et krav, at du ikke har verserende sager som følge af overtrædelse af lovgivningen vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed eller håndtering af medicin.

 


Der er nu fastsat grænseværdier for både kalvedødelighed og kodødelighed.

Du må heller ikke have modtaget bøde eller dom for sager indenfor de ovenfor nævnte omrDerudover skal du kunne leve op til de netop offentliggjorte krav vedrørende dødelighed og medicinforbrug, som er beskrevet nedenfor. åder inden for de seneste 12 måneder.
Som landmand skal du sørge for, at der løbende føres optegnelser over anvendelsen af lægemidler i besætningen i overensstemmelse med de gældende regler. Endelig er det en forudsætning for oprykning, at besætningen har et egenkontrolprogram. Egenkontrolprogrammet kan efterleves ved at følge erhvervets branchekode for dyrevelfærd. Branchekoden finder du her 

Grænseværdier for dødelighed og antibiotikaforbrug
Der er fastsat grænseværdier for både kalvedødelighed og kodødelighed. For at komme hurtigt i GLP er det nødvendigt, at tallene for din besætning ligger under disse grænseværdier. Dødfødte kalve og kalve registreret med koden ”aflivet som spæd” medtages ikke i opgørelserne. Kalvedødeligheden måles som andelen af levendefødte kalve, som er døde i alderen fra 1-180 dage.
Grænserne for et acceptabelt medicinforbrug måles i ”anvendte daglige doser (benævnes ADD)”. I skemaet nedenfor er angivet de aktuelle grænseværdier:

  Køer Kalve
Dødelighed 14 % 20 %
Medicinforbrug 2,6 ADD pr. 100 køer pr. dag 1,4 ADD pr. 100 kalve pr. dag

Grænseværdierne vil blive justeret med tiden. For dødelighed vil grænseværdierne blive ændret i takt med ændringer i dødeligheden på landsplan. Grænseværdien for dødelighed svarer til, at de 5 % af besætningerne, der på beregningstidspunktet har den højeste dødelighed, vil ligge over grænseværdierne.

Her finder du dine tal om dødelighed
Hvis ikke du i forvejen kender dødeligheden i din besætning, kan du f.eks. finde den ved at bestille udskriften ”Dødelighed, status og udvikling” i programmet Dyreregistrering. Hvis du ønsker et mere detaljeret billede af, hvornår dyrene er døde, kan du benytte udskrifterne ”Dødelighed-Køer-Besætningsdynamik” og ”Dødelighed, Kalve”.

Her findes dine tal om medicinforbrug
Opgørelserne over medicinforbruget bliver hentet i programmet VetStat. Oplysningerne i VetStat er baseret på indberetninger fra apoteker og dyrlæger. Der er derfor ikke tale om en reel måling af forbruget i besætningen, men om registrering af ordineret og udleveret medicin samt medicin anvendt af dyrlægen. Antallet af ”anvendte daglige doser” bliver beregnet som gennemsnittet over en periode på 12 måneder. Din dyrlæge har adgang til dine besætningsoplysninger i VetStat. Du har også selv mulighed for at få adgang til databasen – se her

Sådan rykker du op
Få din dyrlæge til at ordne det rent praktiske. Du skal underskrive en erklæring på, at du opfylder de ovenfor beskrevne betingelser for at skifte til GLP. En kopi af denne erklæring skal opbevares i besætningen. Derudover skal din dyrlæge kvittere for, at du overholder en række af disse forhold. Indberetning til myndighederne kan dyrlægen herefter foretage elektronisk.

Hurtig oprykning kun mulig ved opstart
Muligheden for hurtig oprykning er kun gældende i forbindelse med opstart af obligatorisk sundhedsrådgivning. Besætninger, som på et senere tidspunkt placeres i gruppen ”mindre god landmandspraksis” (MGLP), vil ikke kunne benytte sig af muligheden for hurtig oprykning fra hverken MGLP eller TLP.

 

 

Tilbage til Landmand.dk kvægside 
   
     

 

 

 

Videncentret for Landbrug
Sidst bekræftet: 01-09-2010 Oprettet: 01-09-2010 Revideret: 01-09-2010

Forfatter

Dyrlæge
Henrik Læssøe Martin
Kvæg, Team Sundhed, velfærd og fødevaresikkerhed